Kender du situationen, hvor en ven siger: Prøv lige at høre dette musik, det er helt fantastisk? eller du køber en plade ud fra en god anmeldelse, og så synes du ikke lige det fanger dig. Det virker for komplekst og fremmed, og du lægger det til side igen. 

Måske kommer du over tid til at høre det igen nogle gange, og efterhånden bliver det mere velkendt og måske en af dine favoritter. Eller måske kommer en genial plade bare til at hensygne i reolen fremover.
En af de vigtigste opgaver for et musikanlæg, er at formidle musik mellem kunstneren og os andre, på en måde så vi bliver engagerede og rørt af det.

Desuden skal anlægget kunne gøre det uden at introducere distraherende og slørende elementer, som gør det svært at forholde sig til kompleks og ukendt musik. Ellers bliver vi snydt for nogle af de største oplevelser.

Min egen og mange andres erfaring er at "What comes easy, goes easy" når det gælder det meste musik. Underforstået at de største og mest langtidsholdbare oplevelser er dem som fra starten kan virke lidt svært tilgængelige. Opsummeret kan man sige at et godt anlæg er med til at udvide din musikalske horisont ved at engagere dig i ny og god musik fra første gennemlytning, og ikke først ved den fjerde eller femte gennemlytning, med fare for at du aldrig når dertil.

Disse betragtninger gælder for anlæg i alle prisklasser, men selvfølgelig vil et dyrere og velsammensat anlæg give dig langt større og mere realistiske oplevelser.

Snyd ikke dig selv. Jeg kan hjælpe dig med at finde det anlæg som giver dig de største oplevelser og den bredeste musiksmag.

 

Claus Løvstad,
Tape Connection, Århus