Meridian DSP5200SE

Varenummer Meridian_DSP5200SE
Meridian DSP5200SE
  • Meridian DSP5200SE
  • Meridian DSP5200SE


  • Se yderligere produktinfo
  • Kan opleves i butikken
58.000,00 DKK
Leveringsbetingelser

(Vælg venligst variant)

Fjernlager, normalt 2-5 dageFjernlager, normalt 2-5 dage
Aktiv højttaler

Med Special Edition DSP5200 bevæger Meridian sig ind i det absolutte high-end segment, og med en yderst avanceret DSP-processering, MQA-understøttelse og beryllium-diskant, er der virkelig kræset for dine ører.


Disse højttalere vælger du, fordi du ikke vil gå på kompromis med noget! Meridian Audio blev officielt stiftet i 1977 af Bob Stuart og Allen Boothroyd og selv i dag kører Meridian med samme konstellation, hvor alt Meridian stadig bliver udviklet og håndlavet i England. Siden da har de haft en finger med i spillet med næsten alle de nuværende gængse, digitale filformater.


Dette er blot et lille hint om den kompetence, der ligger bag Meridian Audio og deres produkter. For ikke alene var Meridian første britiske firma til at lancere en CD-afspiller tilbage i 1983, de var også de første til at lancere aktive højttalere med DSP, hvor de kunne programmere højttalerne til at tage højde for faseforskelle og andre digitale uhensigtsmæssigheder. Dette var 1991. I dag har de akkumuleret meget mere erfaring siden da, og har i mange henseender perfektioneret brug af DSP i deres aktive højttalere.

I dag består et traditionelt hi-fi setup typisk af to højttalere og en forstærker, men i virkeligheden er det, ifølge Meridian, lidt en forkert måde at se det på. På et tidspunkt skete der det, at vi fandt ud af, at stereo var bedre end mono, og dermed var ideen med to højttalere født. Men dengang var teknologien ikke til at indbygge to identiske forstærkere i højttalerne og på samme tid holde styr på lyden i begge med analog teknologi, hvorfor forstærkeren blev født. Så det var ret beset ikke af lydmæssige årsager, og mange producenter har da også fundet frem til, at aktive højttalere har en klar lydmæssigt fordel i forhold til passive med en fælles forstærker. Alligevel er det et absolut fåtal, der har ført konceptet ud i livet med samme kompetence, dedikation til musikken og en ægte passion for reproduktion som Meridian.

En af de vigtige ingredienser, der gør DSP5200 så uhyre højtydende og vellydende, er Meridians eget Apodising-filter. Dette helt specielle filter kan minimere den såkaldte pre-ringing-effekt, som giver hårdhed til lyden, til et absolut minimum ved hjælp af et meget stejlt filter. Dette filter giver en langt mere ren lyd fra din musik, hvor toner opleves mere klart og uden fnidder. Deres algoritme er endda i stand til at kompensere for de dårlige filtre, som mange ældre CD'er har været gennem og især karakteriserer indspilninger fra 80'erne. Du får altså både rettet fejlene i nutidens filtre og datidens filtre under indspilningen, og det er simpelthen virkelig smart! Disse enkle og geniale løsninger er noget Meridian er verdenskendt for og samtidig det, der har givet dem så mange, glade ejere.

Noget andet, som er er helt specielt ved Meridian, er deres unikke MQA-teknologi. Dette er ikke som sådan en konverteringsteknologi, men faktisk et decideret nyt format, som de arbejder med blandt andre Tidal om at indføre. Formatet udmærker sig ved at have højere kvalitet end noget andet kendt format i dag, men fylder kun det samme som et lossless format som FLAC eller ALAC. MQA-formatet vil højne kvaliteten med alle afspilnings-enheder, men kommer først fuldt ud til sin ret med et MQA-certificeret Meridian-produkt, hvor den fulde opløsning fra CD-masteren bliver tilgængelig. Lyder det spændende? Det synes vi også! MQA-teknologien fungerer basalt set ved at filen bliver "foldet" til et mindre format, hvor information så ligger under støjgulvet. Via et Meridian MQA-produkt, vil filen så blive autentificeret så informationen, som er pakket ned bliver foldet ud til den fulde master samtidig med at MQA sikrer, at den musik, du hører, 100% svarer til den fil, som de sad og lyttede til i studiet.

I Meridian Special Edition DSP5200 sidder selve DSP-konverteringen ikke i Meridian-forforstærkeren, men faktisk i selve højttaleren, og dette giver den fordel, at Meridian kan vente til så sent som muligt med processeringen af signalet, hvilket bevarer signalet bedre. Denne DSP-processering, minder mere om en computers måde at håndtere data på end en konventionel DAC. En almindelig DAC arbejder så at sige på en måde, så hvis der kommer A-signal ind, kommer der B-signal ud, hvor en DSP giver meget friere muligheder for at tage højde for og kompensere for uregelmæssigheder, da udfaldet ikke nødvendigvis er givet på forhånd. Med andre ord skal en DAC have A ind for at kunne sende B ud, mens en DSP godt kan få AB ind og sende BCD ud, som følge af, at det anderledes input går gennem en mere kompleks instruks. DSP'erne giver dermed mulighed for at programmere driverne til at kompensere for deres egne mekaniske svagheder. Desuden har Meridian ved hjælp af det aktive system kunnet tune de indbyggede forstærkere lydmæssigt til at passe til de enkelte enheder hver især, i stedet for at bruge en enkelt forstærker til alle enhederne. Dette giver i sidste ende et væsentligt løft i lydkvaliteten og bedre udnyttelse af effekten. Dette tillader et effektivt system til time-alignment, hvor en række filtre styrer mellemtone- og diskantfrekvenser, således at de "venter" på den langsommere bevægende bas og dermed skaber en meget bedre fasemæssig helhed. En helhed hvor instrumenter høres meget mere livagtige og integration mellem enhederne virkelig er i særklasse.

Selvom DSP5200 er et mesterværk ud i digitalteknik og står som en af de mest avancerede og gennemtænkte aktive højttalere på markedet og er fyldt med state of the art-teknologi, så har Meridian sørget for, at den er utrolig nem at tilslutte og få gang i. Alt du behøver er en Meridian Audio Core eller Media Core 200, eller lignende Meridian Core-forstærker, og to netværkskabler: Et fra Audio Core 200 og ned til den ene DSP5200 og et mellem de to. Meridian kalder teknologien MHR, og som så meget andet, så var Meridian også først med denne teknologi, hvilket tillod at fordele digitallyd mellem to komponenter, som da også var en klar forbedring fra det analoge alternativ. Kigger man på de basale detaljer som enhedernes individuelle kvalitet, har Meridian også lagt rigtig meget af deres ekspertise og energi her. Diskanten er således en beryllium-diskant, der er valgt på grund af en unik kombination af lethed og stivhed, som er monteret i et kort horn for at give mere følsomhed, ligesom svingspolen er omviklet af sølvtråd istedet for normal kobbertråd. Bas/mellemtone-enhederne er lavet polypropylen, hvilket er et let og stift materiale, der har en lav egenlyd, og der sidder 1 stk. 75 watts forstærker til at drive hver enkelt enhed, hvilket giver rigelige 225 watt at lege med.

Resultatet af alle disse anstrengelser er intet mindre end chokerende godt! Hvis du havde forventet en high end gengivelse, så har du undervurderet Meridian, for musikken flyder simpelthen på en måde, så man slet ikke vil gå med til at tro på, at der sker så mange forskellige ting i selve højttaleren, mens den står der og gengiver instrumenter og stemmer på en så livagtig måde! Og hvis nogen sagde "hård digitallyd", så er de kommet det forkerte sted hen, for den slags eksisterer ikke i Meridian's repertoire, hvilket vidner om den utrolige omhu, der er lagt i konstruktionen. Disse højttalere kan med andre ord simpelthen konkurrere med alt, og skal det være aktive højttalere, så er Special Edition DSP5200 noget af det ypperste, for her spiller musikken simpelthen som stod musikerne i rummet sammen med dig!
Producent:
Meridian
Specifikationer for produktet
Mål - BxHxD i cm. 90,3 x 30 x 35,6 cm - uden fødder
Nettovægt 30kg
Bas/mellemtone 2 x 16 cm. poly
Diskant 25 mm. Meridian Piston Beryllilum
Frekvensgang 3dB fra 35Hz til over 32kHz
Effekt 3 x 75w. pr. højttaler
Indgange Meridian Speaker Link + 1 x S/PDIF
Udgang til subwoofer Nej
Fjernbetjening Nej
Trådløs funktion Nej
Yderligere information
Hvad følger med?
Prisen er angivet: Pr. stk. Sælges sætvis medmindre andet er nævnt.
Tape Connection mkII - Europaplads 6 - 8000 Aarhus C. - Telefon 86760806 - E-mail mail@tapeconnection.dk - CVR 32773443

                    



Billeder, tekster, design og indhold på tapeconnection.dk er beskyttet af copyright og al brug, kopiering og affotografering uden tilladelse er forbudt.
Overtrædelse vil jf. § 38 blive afkrævet vederlag og blive retsforfulgt.

Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
Dankort EuroCard / MasterCard Visa Visa Electron ViaBill

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside