Monitor Audio PL 200 II, sort

Varenummer 1024016
Monitor Audio PL 200 II, sort
  • Monitor Audio PL 200 II, sort
  • Monitor Audio PL 200 II, sort


  • Se yderligere produktinfo
34.000,00 DKK
Leveringsbetingelser

(Vælg venligst variant)

Fjernlager, normalt 2-5 dageFjernlager, normalt 2-5 dage

Monitor Audio PL200 II, High-End gulvhøjttaler i topklasse


Den mindste gulvhøjttaler i Monitor Audio's Platinum-serie spiller så man tror den er dobbelt så stor! Med en grundvoldsrystende bas og grundfjeldsstabilt perspektiv samt evne til at nuancere ting du ikke troede kunne nuanceres, står vi her med en ægte og rendyrket High End-højttaler!


Klipperystende stilhed! Intet andet kan beskrive den umiddelbare opfattelse af lyden i Platinum PL200 II. Vi kan ligeså godt glemme alt snak om "sort baggrund" og "ro i lyden" for PL200 II tager de ting til en helt anden forståelse, og virker til at opsluge alt fnidder, uro og ustabilitet i lyden i et uendeligt stort, sort hul. Men på magisk vis pibler det frem med detaljer fra anslag, artikulation og rum, som du aldrig har hørt før. Hver et trommeslag og strengeknips bliver udfoldet på en måde, som du aldrig har hørt det før. Det svarer til at du på din fødselsdag tidligere har måttet nøjes med at nyde gavernes form og farve, men nu rent faktisk kan pakke dem ud og gøre brug af dem. PL200 II giver dig simpelthen din måske første oplevels af ægte tre-dimensionalitet fra et par højttalere!

Og bassen fortjener simpelthen et afsnit for sig selv. De nye RDT II bas-enheder har en forbedret sandwich-struktur, der sænker forvrængning med 8 dB over hele deres frekvensområde. Og jeg kan love for, at det tal giver mening, når du lytter til højttalerne! Bassen er tør og kraftfuld, og nærmest pinligt fri for betoninger og mudder, hvilket gør, at du nærmest kan høre støvet inden i stortrommen løfte sig et øjeblik, når pedalen rammer trommeskinnet. Alt hvad der hedder "begrænsninger" lader ikke til at være noget bassystemet i PL200 II kender noget til, og den knusende præcision og kraft i bassen er kun mere imponerende, når man igen åbner øjnene og ser på størrelsen af højttalerne, der knapt nok måler en meter i højden!

Diskanten er ligeledes et af områderne, hvor Monitor Audio virkelig har ofret både blod og tårer for at forbedre den i forhold til forrige models allerede glimrende bånddiskant. Til PL200 II har Monitor Audio benyttet en såkaldt Air Motion Transformer (AMT), der basalt set fungerer lidt som en harmonika, ved at lyden bliver presset ud, når fagene bliver presset sammen. Monitor Audio kalder systemet MPD, og den måde de har konstrueret det på, betyder at der er op til otte gange mere membranareal til rådighed end hvis det var en typisk diskant, hvilket sikrer en langt mere ubesværet gengivelse af dynamik og en luftighed, der næsten virker naturstridig.

En af de store landevindinger ved Platinum II-serien er den forøgede belastbarhed, som de blandt andet har opnået ved at kontrollere den termiske udstråling fra enhederne. Det gør de ved at coate indvendige komponenter med sort CED, som absorberer infrarød varme-udstråling fra svingspolen, ligesom selve chassiset er designet til at lede varme væk fra de mekaniske enheder. Det du vinder er en mere lineær respons og dermed mindre forvrængning, mere punktlig dynamik ved højere lydtryk, noget som virkelig viser sig helt fra de svageste anslag og til de største udladninger!

Finishen i PL200 II er intet mindre end fabelagtig, og symboliserer noget af det bedste indenfor engelsk håndværk. Fronterne er betrukket med noget af det fineste Ingestone læder, og den håndlavede træfinish er belagt med intet mindre end 11 lag pianolak, hvis du vælger Santos Rosewood eller Natural Ebony. Og rent æstetisk kommer højttalerne med individuelle frontgitre til hver enkelt enhed, der er specifikt udviklet til at påvirke lyden så lidt som muligt!

Par eksempelvis PL200 II med Hegel H360 og opnå en utrolig holografi, ekstremt præcis bas og et nieveau af nuancering, du aldrig hører udenfor den ægte High-End kategori!


Producent:
Monitor Audio
Vægt, emballeret
50 kg.
Specifikationer for produktet
Mål 99,8 x 36 x 37,5cm
Nettovægt 37kg
Konstruktion 3-vejs
Bas 2 x 6.5" RDT®II long-throw
Mellemtone 1 x 4" RDT II
Diskant 1 x MPD
Frekvensgang 35Hz - 100kHz
Følsomhed 90dB
Impedans 4 ohm
Bi-wiring Ja
Spikes Medfølger
Yderligere information
Hvad følger med? Spikes, Frontgitre, værktøj, libelle
Prisen er angivet: Pr. styk. Sælges sætvis.
 
Tape Connection mkII - Europaplads 6 - 8000 Aarhus C. - Telefon 86760806 - E-mail mail@tapeconnection.dk - CVR 32773443
danskenglish

                    



Billeder, tekster, design og indhold på tapeconnection.dk er beskyttet af copyright og al brug, kopiering og affotografering uden tilladelse er forbudt.
Overtrædelse vil jf. § 38 blive afkrævet vederlag og blive retsforfulgt.

Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
Dankort EuroCard / MasterCard Visa Visa Electron ViaBill

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside