Monitor Audio Soundframe1 hvid

Varenummer 1045752
Monitor Audio Soundframe1 hvid
  • Monitor Audio Soundframe1 hvid
  • Monitor Audio Soundframe1 hvid
  • Monitor Audio Soundframe1 hvid
  • Monitor Audio Soundframe1 hvid
  • Monitor Audio Soundframe1 hvid


  • Se yderligere produktinfo
4.899,00 DKK
Leveringsbetingelser

(Vælg venligst variant)

Fjernlager, normalt 2-5 dageFjernlager, normalt 2-5 dage

Monitor Audio Soundframe 1 kombinerer gode højttalere og stilrent design


Monitor Audio har med Soundframe-serien formået at kombinere høj lydkvalitet, nyskabende design og rimelige priser.


Vi har vænnet os til at stille høje forventninger når Monitor Audio præsenterer nye højttalere, også selv om der på overfladen er tale om designer-højttalere, senest bevist med Radius HD serien, og den fremragende Apex serie. Det er derfor med stor fornøjelse og ikke mindst høje forventninger vi kan præsentere Monitor Audio's bud på den ultimative design-højttaler: SoundFrame!


Soundframe er en flad væg-højttaler på bare 87 mm i dybden, der kan placeres helt tæt ind til væggen, takket være en enkel men genial kombination af indbygget vægbeslag og front-montering af højttalerkablerne: Er kablerne skjult i væggen, trækkes kablet igennem et hul i højttaleren hen til fronten (bag frontstoffet), og monteres simpelthen forfra efter at højttaleren er hængt på væggen.


Soundframe kan desuden benyttes som indbygnings-højttaler, hvor rammen og frontstoffet giver et noget mere luksuriøst præg end den traditionelle plastic-grill de fleste indbygningshøjttalere leveres med.

Uden på selve kabinettet, som leveres i enten hvid eller sort, monteres så frontstof-rammen. Selve rammen leveres i matchende sort eller hvid, men kan bestilles i en række forskellige farver højglans lak, eller i en malbar overflade så du kan matche rammen til dit øvrige interiør. Senere vil Monitor Audio lancere fronstof i forskellige mønstre, så SoundFrame vil kunne leve op til sit navn, og agere ramme for et lille stykke kunst i stuen.

Alt dette er naturligvis intet værd uden god lyd. Heldigvis er det hér den egentlige revolution i SoundFrame ligger. Monitor Audio har endnu engang skabt helt nye rammer for hvor høj lydkvalitet der kan opnås fra en diskret højttaler, ved hjælp af en række højteknologiske løsninger og komponenter i meget høj kvalitet. SoundFrame er et ægte 3-vejs system, med en 4” coax-enhed øverst, som kan vinkles 18 grader i alle retninger. Sammen med en mulighed for at justere diskant-niveauet 3 dB op eller ned, giver det yderst fleksible muligheder for placering af SoundFrame. Midt i enheden sidder en 1” C-CAM diskant-enhed, der er Monitor Audio's specialitet – her får du de bedste egenskaber fra metaldome-konstruktionen, uden den hårdhed der normalt associeres med metal-domer.

Under coax-enheden sidder en basenhed på 6,5 tommer, som gør SoundFrame i stand til at levere en fylde og power i lyden som man ikke forventer fra en så flad højttaler. Basenheden er en speciel konstruktion Monitor Audio har udviklet, som har en fladere membran end normalt. Dette gør det muligt at få en lang slaglængde på enheden, trods den lille dybde.

Denne højttaler kan købes enkeltvis.
Producent:
Monitor Audio
Vægt, emballeret
9 kg.
Specifikationer for produktet
Mål 53,9 x 38,9 x 8,7 cm.
Nettovægt 7,44 kg.
Konstruktion To-vejs, lukket kabinet
Bas/mellemtone 6.5"C-CAM® + 4" IDC
Diskant 1" C-CAM Gold Dome
Frekvensgang 55Hz - 35KHz
Følsomhed 86 dB.
Impedans 8 ohm
Bi-wiring Nej
Vægmontering Ja, vægbeslag integreret.
Yderligere information
Hvad følger med?
Prisen er angivet: Pr. styk. Sælges sætvis, medmindre andet er angivet.
Tape Connection mkII - Europaplads 6 - 8000 Aarhus C. - Telefon 86760806 - E-mail mail@tapeconnection.dk - CVR 32773443
danskenglish

                    



Billeder, tekster, design og indhold på tapeconnection.dk er beskyttet af copyright og al brug, kopiering og affotografering uden tilladelse er forbudt.
Overtrædelse vil jf. § 38 blive afkrævet vederlag og blive retsforfulgt.

Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
Dankort EuroCard / MasterCard Visa Visa Electron ViaBill

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside