QLN The Signature 3

Varenummer QLN-The-Signature-3
QLN The Signature 3
  • QLN The Signature 3
  • QLN The Signature 3
  • QLN The Signature 3
  • QLN The Signature 3
  • QLN The Signature 3
  • QLN The Signature 3
  • QLN The Signature 3


  • Se yderligere produktinfo
  • Kan opleves i butikken
18.995,00 DKK
Leveringsbetingelser

(Vælg venligst variant)

Fjernlager, normalt 2-5 dageFjernlager, normalt 2-5 dage

QLN The Signature 3 er svensk håndværk på højeste niveau


QLN har altid været en stor del af Tape Connection’s DNA. Ikke alene har deres modeller gjort rigtig mange af vores kunder glade gennem tiden, men vi har faktisk også så tæt et samarbejde med QLN, at vi kan sige, at vi har sat vores fingeraftryk på mange af deres modeller fra sidst i 90'erne og frem til at de blev solgt i 2003, gennem blandt andet lytteindtryk på prototyper.


Også deres nyeste The Signature 3, er blevet til blandt andet efter feedback fra Tape Connection til konstruktøren Mats Andersen, der som bekendt også var primus motor bag de vellykkede DLS-konstruktioner. Men fra DLS og til QLN er der nu alligevel langt, for med deres nyeste højttalere, The Signature 3, er målet ikke at lave de bedst mulige højttalere på et budget, men tvært imod de bedst mulige højttalere uden at skele til budgettet. At højttalerne ikke er havnet på den dobbelte eller tredobbelte pris, hænger udelukkende sammen med, at QLN og Mats Andersen ikke i alle tilfælde har foretrukket de dyreste komponenter og løsninger, men fundet andre løsninger, som har vist sig at være mere vellydende. Og det er jo fantastisk! En no-limits højttaler, som faktisk er til at betale, uden at man skal spare op i alt for mange år.

Svenske QLN startede som højttalerproducent helt tilbage i 1977 og udvidede hurtigt til Nordamerika og Asien de efterfølgende år. Men fra 2003 og til 2012 blev QLN-mærket opkøbt og Mats Andersen forlod QLN til fordel for DLS, og produkter fra den periode, bliver ikke anset som værende "ægte" QLN-produkter. Men det er heldigvis slut nu med The Signature 3, der markerer starten på en ny æra med QLN, Mats Andersen og ikke mindst Tape Connection!

Den nye The Signature 3 ligner meget den oprindelige Signature visuelt, men ud over formen er der reelt tale om en helt ny højttaler, der er blevet ændret fra top til tå! Baflen består af en 28 mm tyk plade i MDF, der skråner bagover og ikke alene giver optimale arbejdsvilkår for enhederne i kraft af den massive stivhed, men også sørger for at frekvenserne fra bas/mellemtonen og diskanten rammer lytteren i korrekt fasemæssig timing og undertrykker stående resonanser inden i kabinettet. De afrundede kanter på frontbaflen er heller ikke en tilfældig designmæssig gimmick, men hjælper til med at diffusere de lydbølger, der altid bevæger sig langs frontens overflade, så de kommer til at have så minimal indvirkning på lyden som muligt. Til delefiltret har Mats valgt meget eksklusive løsninger, hvilket indebærer oliefyldte kondensatorer og bagte spoler, hvilket i den grad minimerer filter-resonanser, og resulterer i en fremragende timing i hele frekvensområdet. Enhederne er naturligvis også fra øverste hylde, og her er endnu mere dansk indflydelse, da disse er udvalgt fra danske Scan Speak, og er blevet specielt designet til The Signature 3-højttaleren. Selve membranen på enheden er lavet ud af coated kevlar, og magnetsystemet benytter en indbygget kobberring, hvilket giver større dynamik i mellemtoneområdet ved at undertrykke intermodulær forvrængning. Diskanten er af Illuminator-typen og brillerer med en stor spredning af de høje frekvenser og en flad frekvensrespons op over 30 Khz. Det unikke og specielle AirCirc magnetsystem sammen med dens bagkammer forhindrer refleksioner og resonanser internt i kabinettet.

Når man køber højttalerkabler, skal man altid huske, at det ikke bare er kablerne fra forstærker til terminaler, der er vigtige. Derfor har QLN også gjort noget ud af den interne kabling i højttalerne med forbindelser fra Transparent Audio, ligesom forbindelsespladerne på højttalerterminalerne er lavet af massiv kobber. Og hvad har de så fået ud af alt den tid og de ressourcer, de har brugt på at skabe denne kompromisløse standerhøjttaler? Det første, der slår en, når man lytter til dem, er den autoritet, de spiller med, og den klippefaste, tørre og neutrale gengivelse hvormed den gengiver instrumenter og stemmer. Dynamikken er et helt kapitel for sig, og selv ved høje volumener forbliver både mikro- og makrodynamik fuldstændig intakt og integriteten i stemmer og instrumenter er forbløffende selv ved meget krævende passager. Helt fra den dybeste bas og op til de fineste diskant-toner præsterer højttalerne fornem kontrol og nuancering, der kan konkurrere med selv nogle af de bedste konstruktioner i verden.
Producent:
QLN
Vægt, emballeret
15 kg.
Specifikationer for produktet
Mål 37 x 26,5 x 36,5 cm.
Nettovægt 12.5kg pr. stk.
Konstruktion 2-vejs, basrefleks
Bas/mellemtone
Diskant
Frekvensgang
Følsomhed 87 dB SPL 1 Watt 1m
Impedans 8 ohm
Bi-wiring Nej
Vægmontering Nej
Yderligere information
Hvad følger med? Frontstof
Prisen er angivet: Pr. styk. Sælges sætvis, medmindre andet er angivet.
Tape Connection mkII - Europaplads 6 - 8000 Aarhus C. - Telefon 86760806 - E-mail mail@tapeconnection.dk - CVR 32773443

                    



Billeder, tekster, design og indhold på tapeconnection.dk er beskyttet af copyright og al brug, kopiering og affotografering uden tilladelse er forbudt.
Overtrædelse vil jf. § 38 blive afkrævet vederlag og blive retsforfulgt.

Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
Dankort EuroCard / MasterCard Visa Visa Electron ViaBill

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside