Sony VPL-VW520ES (Hvid)

Varenummer Sony_VPL-VW520ES-hvid
Sony VPL-VW520ES (Hvid)
  • Sony VPL-VW520ES (Hvid)
  • Sony VPL-VW520ES (Hvid)


  • Se yderligere produktinfo
79.999,00 DKK
Leveringsbetingelser

(Vælg venligst variant)

Ikke på lager. Forventes d. 01-10-2015.Ikke på lager. Forventes d. 01-10-2015.
4K-projektor med HDR

Sony VPL-VW520ES, er top-modellen fra Sony's udvalg af hjemmebioprojektorer


Med VPL-VW520ES er du sikret den absolut bedste billedgengivelse og understøttelse af de nyeste teknologier.

Hvis du virkelig ønsker at bringe biografen ind i stuen, så er en 4K-projektor den ultimative måde at gøre det på, og Sony's VPL-VW520ES er Sony's bud på en hjemmebioprojektor i det øverste luftlag!



Sony er muligvis den billedproducent i verden, som har størst kompetence indenfor 4K. Sony har nemlig et unikt 4K-økosystem, hvor billedets vej potentielt går fra filmskaberens 4K-kameraer fra Sony, videre til produktionen, hvori der også indgår Sony-udstyr, og videre gennem Sony Pictures produktionsselskabet, for endelig at havne på en Sony fladskærm, eller en 4K-projektor. Sony har altså en unik erfaring med at bringe billedet hele vejen fra kameraets objektiv og op på skærmen eller lærredet derhjemme og har dybdegående kendskab til alle leddene i processen. Det var da også Sony, som var først med en ægte 4K-projektor til hjemmebrug.

VPL-VW520ES bærer absolut præg af dette af denne tilbundsgående viden om billedets håndtering fra kamera til lærred, og kun det bedste har været godt nok for Sony. Dette viser sig blandt andet i den unikke projektionsteknologi SXRD, der står for Silicon X-tal Reflective Display, hvilket oversat til dansk blot betyder, at det er en krydsning mellem DLP- og LCD-teknologi og tager det bedste fra begge verdener. Det betyder bl.a. en langt højere overordnet billedkvalitet end nogen anden teknologi i denne kvalitet kan præstere. DLP-projektorer er ofte fremragende til bevægelse, men deres indbyggede farvehjulsteknologi kan også give en irriterende regnbueeffekt, hvorimod LCD har deres fordele ved en høj kontrast, men desværre ikke formår at gengive bevægelser på samme overbevisende måde som DLP. Her kommer SXRD ind i billedet og er en smart hybrid mellem de to, hvor den naturlige bevægelse fra DLP og høje kontrast fra LCD går perfekt hånd i hånd.

Selvom der i dette segment oftest ikke benyttes lamper med specielt høj lysstyrke, så er de 1800 Lumen faktisk at regne for værende i den gode ende, og er da også 300 Lumen mere end i VW320ES, og kan fint drive selv lærreder op til 4 meter i bredden, så længe rummet mørklægges ordentligt. Naturligvis får du også HDCP 2.2 og alverdens muligheder for at justere billedet, hernder motoriseret zoom, lens shift og fokus. Projektoren er ganske støjsvag og er målt til 26 dB, hvilket praksis svarer til en meget lav hvisken og er uhørligt så snart der kommer lyd på. Grundet det relativt store kabinet, har det også været muligt at udvikle et kølingsystem, der skubber varmen fremad, således at projektoren kan sidde monteret meget tæt på bagvæggen uden at få hedeslag.

I forhold til lillebroderen VPL-VW320ES, så har VW520ES understøttelse for HDR, som er det udvidede farverum, der sammen med et 4K-signal giver ultra realistiske billeder og en farvenuancering, som ikke er set bedre nogensinde før. Eksempelvis har du aldrig set en korrekt gengivet Coca Cola-flaske på film eller i reklamer før, da "Cola-rød" ikke har kunne gengives som en unik farve i de tidligere standarder. Men VW520ES kan, med det rette kildemateriale, gengive denne og mange andre farver, som du bogstavelig talt aldrig har set dem før på projektor. En anden forbedring fra VW320ES, er VW520ES-projektorens auto iris, som dynamisk justerer kontrasten på billedet via en mekanisk blændemekanisme. Således står billedet altid med præcis den mængde lys, der er brug for til det givne billede.

Sony har indbygget en højkvalitets scaler, som de har navngivet Reality Creation. Udover en række justeringsmuligheder understøtter Reality Creation i VW520ES Sony's ”Mastered in 4K” teknik, hvor en film der er produceret i 4K nedskaleres til Blu-ray med en specifik algoritme. Scaleren kan derfor foretage en bedre opskalering end ellers. Men den store landvinding i ”Mastered in 4K” er at disse film indeholder et system kaldet x.v. Color, som gør det muligt at benytte et større farverum end HD normalt tilbyder. Tættere på ægte Digital Cinema. Dette vel at mærke uden at få det overmættede billede man får når man, som mange displays i dag gør, bare ”strækker” farverne til et større farverum. Med x.v. Color er filmen designet til at udnytte det ekstra farverum, så du får en korrekt farvegengivelse, men med dybere farvemætning end ved ”normal” HD gengivelse. Slutresultatet er et sted imellem en normal HD gengivelse, og ægte 4K.

VPL-VW520ES er en virkelig komplet pakke, med ægte 4K, høj lysstyrke, fremragende billedkvalitet, fleksibel installation og lavt støjniveau.
Producent:
Sony
Tape Connection mkII - Europaplads 6 - 8000 Aarhus C. - Telefon 86760806 - E-mail mail@tapeconnection.dk - CVR 32773443

                    



Billeder, tekster, design og indhold på tapeconnection.dk er beskyttet af copyright og al brug, kopiering og affotografering uden tilladelse er forbudt.
Overtrædelse vil jf. § 38 blive afkrævet vederlag og blive retsforfulgt.

Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
Dankort EuroCard / MasterCard Visa Visa Electron ViaBill

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside