Vifa Copenhagen

Varenummer Vifa-Copenhagen
Vifa Copenhagen
  • Vifa Copenhagen
  • Vifa Copenhagen
  • Vifa Copenhagen
  • Vifa Copenhagen
  • Vifa Copenhagen
  • Vifa Copenhagen


  • Se yderligere produktinfo
  • Kan opleves i butikken
5.299,00 DKK
Leveringsbetingelser

(Vælg venligst variant)

Dag til dag-leveringDag til dag-levering
Trådløs højttaler

Vifa Copenhagen er en vanvittig lækker aktiv og trådløs højttaler, i tidløst nordisk design, bygget i førsteklasses materialer og med detaljen for øje. 


Det skarpe øje vil bemærke, at vi i Tape Connection ikke præsenterer særligt mange produkter der går under betegnelsen ”personlig audio”. Det skyldes ganske enkelt at størstedelen af de produkter der findes på markedet, er af en kvalitet vi ikke føler kan forenes med dét Tape Connection skal stå for: Lækre produkter med god lyd og lang holdbarhed.


Vifa Copenhagen er et af de få produkter hvor vi ikke kan sætte en finger på noget – det her er bare et fantastisk produkt på alle punkter, og det skal vores kunder naturligvis have glæde af. Copenhagen er ikke bare det bedste produkt inden for personlig audio lige nu – den redefinerer hele forståelsen af hvilken kvalitet man kan forvente af denne type højttalere. Med dette produkt går design, kvalitetsfølelse, funktionalitet og seriøs lydkvalitet op i en højere enhed.


Materialer
Vifa omtaler Copenhagen som et resultat af ”Nordic Design”. Det handler ikke blot om udseende, Vifa har som få forstået at lækkert design hænger uløseligt sammen med følelsen af kvalitet. Det enkle bliver smukt, fordi materialernes kvalitet får produktet til at fremstå smukt i sig selv, uden behov for overflødige detaljer. Stoffet på højttaleren leveres af Kvadrat, som er Europas førende leverandør af højkvalitets tekstil. Stoffet består af New Zealandsk uld i fineste kvalitet, og der lægges stor vægt på bæredygtig produktion. I samarbejde med Vifa har Kvadrat udviklet en tekstil som indeholder den lækre kvalitetsfornemmelse som Kvadrat står for, med en mere åben struktur end normalt for at lyden kan passere uhindret. Bemærk i øvrigt de tro betjenings-knapper på fronten, hvor grafikken er broderet ind i stoffet – ikke trykt på. Rammen på højttaleren er støbt i ét stykke aluminum. Det giver rammen et virkeligt lækkert kvalitetsindtryk, hvor friheden for samlinger understreger det enkle design. Den helstøbte ramme giver også en langt bedre stivhed, hvilket er til gavn for lydkvaliteten men også giver højttaleren en virkeligt god fornemmelse af robusthed i håndtaget, når du bærer rundt på den.

Farver
Højttaleren leveres i seks forskellige virkeligt smukke farver. Hver tekstil-farve har fået en matchende farve på aluminiums-rammen, hvilket giver det færdige produkt en langt mere helstøbt og selvstændig stil, end hvis det blot var stoffet eller rammen der skiftede farve. Uanset hvilken farve du vælger, står du med et indtryk af at farven ikke bare er et tilvalg, men en integreret del af produktets design – som om den aldrig kunne have haft andre farver end netop dén. Farven er på forbilledlig vis dermed en integreret del af produktets design.

Design
Designet af Copenhagen er udført af de danske design-konsulenter hos design-people. Højttaleren er designet ud fra en filosofi om ”nordic design”, som er baseret på enkelthed og lækre materialer. ”Nordic design”, som demonstreret af Vifa på forbilledligvis, indebærer et produkt der kan glide ubemærket ind i folks hverdag, og være en naturlig del af ethvert hjem, men alligevel udstråle klasse, kvalitet og god smag.

Lyd
”God smag” handler for os dog om meget mere end det ydre – en pæn højttaler er ikke meget værd, hvis den ikke lyder godt. Heldigvis har lyden i denne aktive højttaler også ”god smag”. Vifa har 80 års erfaring med at producere højttaler-enheder, og al den know-how er lagt i at levere en lydkvalitet der er helt unik for et ”personlig audio” produkt. Copenhagen lyder ikke som nogen anden alt-i-et højttaler – den spiller naturligt og ”hi-fi-rigtigt”, med en dybde og fylde i lyden som er helt usædvanligt for størrelsen – ikke på grund af mængden af bas, men på grund af kvaliteten af den. Lyden virker ikke pumpet eller forceret, bare naturlig som enhver anden god (!) hifi-højttaler. Vifa har benyttet en række særdeles avancerede løsninger, som heldigvis ikke er blevet misbrugt til at ”snyde” dig til at tro at højttaleren er større end den er – der er lagt stor kærlighed i at give Copenhagen en naturlig balance, som ganske enkelt bare fungerer – ikke bare i udstillingslokalet, men også efter timevis af lytning hjemme i stuen, køkkenet, kontoret eller hvor du nu tager den med dig hen. Den giver dig ganske enkelt god lyd, der hvor du er.

Funktionalitet
For at få god lyd ud, skal der naturligvis noget ind. Denne aktive højttaler afspiller lyden trådløst fra forskellige kilder: Airplay med mulighed for Wifi Direct gør det nemt at få lyd fra Apple produkter, i høj kvalitet. Der er også understøttelse for DLNA, så du kan streame lyd til højttalere fra andre netværks-servere såsom PC'er, tablets, smartphones og NAS-servere. Derudover understøttes Bluetooth med APT-X, så du nemt og enkelt kan afspille lyd fra smartphones og tablets, uafhængigt af styresystem. Udover de trådløse muligheder har Copenhagen en minijack-indgang på bagsiden, der både understøtter analoge signaler og digitale Toslink-signaler. Apple iOS apparater kan også tilsluttes via et USB stik på bagsiden, der samtidig kan levere strøm til afspilleren.

Denne trådløse højttaler er designet til at levere god lyd dér hvor du er. Derfor indeholder højttaleren også et højkvalitets lithium-ion batteri, som gør højttaleren i stand til at spille i 4-5 timer uden at være tilsluttet en stikkontakt.

Teknik
Vifa vil helst fokusere på de ydre detaljer og ikke mindst lydkvaliteten – men som de teknik-nørder vi er, kan vi ikke lade være med at svælge i den overlegne tekniske konstruktion som indeholder detaljer der nærmere hører hjemme i high-end hifi end i en transportabel højttaler. Vifa har, naturligvis fristes man til at sige, selv udviklet højttaler-enhederne til Copenhagen. Der benyttes to 28 mm dome-diskanter sammen med to mellemtone-enheder. De støttes i bunden af den vel nok heftigste bas-konstruktion du kan finde i en transportabel højttaler, bestående af intet mindre end to aktive og fire slave-enheder! De to aktive enheder sidder ryg mod ryg på hver side af højttaleren. Denne konstruktion udbalancerer de rystelser som enheden giver i kabinettet, og gør højttaleren i stand til at spille meget højere og dybere bas, end det ellers ville være muligt – uden denne opbygning ville højttaleren simpelthen flytte sig hen ad bordet når bas-enhederne spiller. De fire slave-basser udnytter energien fra bagsiden af enheden på samme måde som en normal basport, men fylder mindre samtidig med at de ligeledes sider ryg mod ryg, så hele bas-området er fuldstændigt udbalanceret.

Copenhagen er en ægte aktiv konstruktion, med digitalt DSP-baseret delefilter og seks separate forstærker-kanaler. Forstærkerne er de digitale PurePath fra Texas Instruments, som bevarer signalet digitalt hele vejen igennem forstærkningen. De seks forstærkere har en samlet effekt på over 150 watt, og DSP-styringen sikrer at effekten udnyttes maksimalt, inden for den slaglængde de enkelte enheder besidder. Det giver et stort strømtræk fra batteriet når stikkontakten ikke er i nærheden, og der sidder derfor et højkvalitets 37 watt/time lithium-ion batteri som kan afgive spidsstrømme på mere end 7 ampere i højttaleren.

Det er dog ikke de enkeltstående detaljer der gør produktet unikt, men den helstøbte kvalitetsfornemmelse som den giver på alle områder: Lyd, design, funktionalitet og materialevalg er ganske enkelt lige i øjet – eller øret om man vil.

Få tre års garanti på Copenhagen
Vifa tilbyder et års ekstra garanti, ved registrering af produktet.
Producent:
Vifa
Vægt, emballeret
6 kg.
Specifikationer for produktet
Mål - BxHxD i cm. 26,8 x 36,2 x 9 cm.
Nettovægt 4,65kg
Bas/mellemtone 2 aktive, 4 slave / 2 mellemtoner
Diskant 2 styk 28 mm.
Frekvensgang
Effekt 150w.
Indgange mini-optisk eller 3.5mm analog mini-jack, USB (kun iOS)
Udgang til subwoofer Nej
Fjernbetjening Kan betjenes via app til iOS og Android enheder
Trådløs funktion Bluetooth AptX, Wi-Fi Direct + netværk,
Yderligere information
Hvad følger med? Manual, strømkabel
Prisen er angivet:
Tape Connection mkII - Europaplads 6 - 8000 Aarhus C. - Telefon 86760806 - E-mail mail@tapeconnection.dk - CVR 32773443
danskenglish

                    



Billeder, tekster, design og indhold på tapeconnection.dk er beskyttet af copyright og al brug, kopiering og affotografering uden tilladelse er forbudt.
Overtrædelse vil jf. § 38 blive afkrævet vederlag og blive retsforfulgt.

Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
Dankort EuroCard / MasterCard Visa Visa Electron ViaBill

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside