Nyhed 41%

MrSpeakers AEON Flow, åben - DEMO

4.695,00 DKK 7.995,00 DKK

Højtydende, åben hovedtelefon
Lagerstatus: På lager, lev. 1-2 dage
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

MrSpeakers AEON Flow Open

Højtydende, åben hovedtelefon fra amerikanske MrSpeakers

Demo model fra butikken. Flot stand! - inkl. al tilbehør

 

MrSpeakers AEON Open er en rigtig hi-fi-hovedtelefon og er baseret på planar magnetiske enheder, som vi også kender det fra andre hovedtelefonproducenter. AEON  fås i en lukket og en åben udgave, som på mange punkter minder om hinanden. Det er svært at undgå en sammenligning med Audeze LCD-2 Classic, som ligger prismæssigt op ad AEON og som også benytter planar magnetiske enheder. Denne åbne version af MrSpeakers AEON er noget mere tilgivende end den lukkede udgave og stiller knapt så store krav til forstærkerens lydsignatur. Det er på mange måder en mindre korrekt hovedtelefon men til gengæld, så vil den i rigtig manges ører, lyde rigtig. Ja, det kræver måske en forklaring men i virkeligheden er den bare lidt rundere, lidt mere varm og lidt mere fremme i skoene og for de flestes vedkommende er det netop dét man søger i en hovedtelefon. Den er knapt så kræsen når det kommer til forstærkning og kvaliteten af kildematerialet, og kombineret med en lille, god DAC/hovedtelefonforstærker får du et højkvalitets lydanlæg til personlige musikoplevelser.

 

Kopperne er fremstillet i en hård plast og er forseglet med en plade i ægte kulfiber. Deres unikke V-form passer perfekt over øret og kombineret med den relativt lave vægt (326 gram) og hovedbåndet i læder, er det en hovedtelefon som sagtens kan bæres i flere timer, uden at blive generende. MrSpeaker AEON Flow Open oser af kvalitet i både lyd, konstruktion og materialevalg. Når man holder dem i hånden, ser man med det samme hvorfor prisen er godt 7.000,- Når man så har haft dem på og har lyttet til dem, så undrer man sig over hvorfor de ikke koster 10.000,- Det kunne de sagtens. 

 

Hovedtelefonerne leveres med et 190cm langt, stofbetrukket kabel med kombineret 1/4" og 3.5mm mini-jack stik i den ene ende og to 4-pins mini-XLR i hovedtelefonenden. Der medfølger i øvrigt en lækker hardcase til opbevaring og rejsebrug.
 

Vægt (netto) 326 gram
Hovedtelefonprincip Åben
Type af enhed Planar magnetisk
Længde på kabel 190 cm
Impedans (hovedtelefon) 14 Ohm
Betjening på ledning Nej
Aftageligt kabel Ja
Aktiv støjreduktion Nej
I øvrigt medfølger Hardcase