Astell & Kern SR15

5.495,00 DKK

Lækker bærbar Hi-Fi-musikafspiller fra Astell & Kern
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Astell & Kern SR15

SR15 fra Astell & Kerns A&norma serie, er den prisbilligste adgang til de højtydende musikafspillere, fra det koreanske firma

Og sikken en velkomst man får! – På trods af den forholdsvis lave pris, så er Astell & Kern SR15 en virkelig, virkelig god musikafspiller. Den afspiller alle lydformater, i hvert fald dem vi har prøvet, inklusiv MQA, og gør det med enorm overbevisning.

 

Kombinér den med et sæt gode in-ear hovedtelefoner, og overgiv dig til musikken. Astell & Kern har skabt SR15 omkring en håndfuld kvalitetskomponenter som normalt kun findes i dyrere afspillere. Ja, en af dem er faktisk aldrig tidligere brugt i et bærbart produkt. Det er nemlig Cirrus Logic’s MasterHIFI CS43198 DAC-chipsæt, som bringer dig et skridt nærmere den oprindelige studieindspilning. Faktisk er der to, da de kører i parallelkoblet konfiguration. Kombineret med Astell & Kerns analoge forstærkerdesign, og bit-til-bit dekodning af DSD-filer, leverer afspilleren fantastisk lyd. Kendetegnene er et stort overskud, masser af rum og soundstage og en virkelig lækker, veldefineret bund som præsenterer alt fra kontrabas til elektronisk bas med enorm overbevisning.

Astell & Kern SR15, den skæve musikafspiller

A&norma SR15 er inspireret af forbundne rektangler. Med mål på 5,8 x 10 x 1,6cm og en vægt på kun 154 gram, er denne musikafspiller lige til at stikke i lommen, når du skal på farten. Den er udstyret med det velkendte 3.5mm mini-jack-stik og et 2.5mm balanceret mini-jack til 4-pol stik. Displayet som er monteret skævt i kabinettet, gør det muligt at holde afspilleren i hånden, med et fast greb med let adgang til justering af lydstyrke mv. Ved første øjekast kan den tiltede skærm virke som en sjov gimmick, men har du først holdt den i hånden, så forstår du også meningen med galskaben. Skærmen er en 480x800 TFT LCD-skærm som præsenterer din musiksamling både flot, og overskueligt.

Mulighed for mere end 1TB lagerplads

Astell & Kern SR15 har 64gb indbygget lagerplads til musik. Heraf benyttes en del af dem, til selve styresystemet som er baseret på Android, som du nok kender fra mobiltelefoner. Brugerfladen på SR15 er dog slet ikke sammenligneligt med det du finder på en mobiltelefon, da der her udelukkende er fokus på musikken. Du kan udvide lageret på Astell & Kern SR15 med et MicroSD-kort (sælges separat) på helt op til 1TB (1024GB) så der er plads til selv de største musiksamlinger.

Streaming fra musiktjenester

Afspilleren har Wi-Fi-funktion, så du kan tilslutte den til et trådløst netværk. Det gør det bl.a. muligt at streame musik fra TIDAL via den inkluderede app, og du kan hente opdateringer til afspilleren, uden at skulle involvere en computer. Det er faktisk muligt at installere Android apps på afspilleren. Eksempelvis Deezer, Qobuz eller andre streamingtjenester. USB-porten i bunden af afspilleren, benyttes når du skal overføre musik fra din computer til SR15. Den kan dog også bruges med en ekstern DAC, så du kan hente et rent digitalt signal ud af afspilleren.

 

Batteriet på 3.150mAh kan levere musik i op til 10 timer, afhængigt af lydstyrke og filformat. Tag et enkelt lyt på Astell & Kern SR15 og opdag hvorfor en dedikeret musikafspiller, bare lyder så meget bedre end din mobiltelefon.

Anmeldelser:

- What Hi-Fi

- Hi-Fi Choice

- Headfonia

- Innerfidelity

- Digital Trends

 

 

 

Mål 9,97 x 5,75 x 16,1 cm
Vægt (netto) 154 gram
Udgang, Hovedtelefon Ja, 2,5 mm mini-jack, Ja, 3,5 mm mini-jack
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Netværksfunktioner Bluetooth, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX HD
Understøttede streamingtjenester Deezer, TIDAL
Audio dekodning AAC, AIFF, APE, Apple Lossless, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 2.8 MHz, FLAC, MP3, MQA decoder
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Audio chipsæt Dual CS43198
Tonekontrol Ja
Størrelse på batteri, mAh 3150mAh
Anslået drift på batteri 10 timer
Hukommelseskort kompatibilitet MicroSDXC
Maks. størrelse på hukommelseskort 1 TB
Antal pladser til hukommelseskort 1
Touch-betjent skærm Ja
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger USB-kabel, skærmbeskytter,