Shanling UP4

899,00 DKK

Kraftig, balanceret Bluetooth-forstærker i lommestørrelse
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Shanling UP4, Bluetooth-forstærker

Bærbar, batteridrevet Bluetooth-forstærker med Dual DAC og balanceret udgang.

Med UP4 bygger Shanling videre på den populære UP2, og leverer en højt ydende løsning til musik på farten. Der er ingen tvivl om, at Bluetooth er en smart funktion men udvalget af gode, trådløse hovedtelefoner, og in-ear monitors er dog begrænset. Deres kompakte størrelse gør det svært at levere god lydkvalitet og nok effekt. Der er dog en rigtig god mulighed som ligger mellem den trådløse og den kablede. Det er her Shanling UP4 kommer ind i billedet.

 

Shanling UP4 er en kompakt hovedtelefonforstærker med indbygget batteri, og Bluetooth-funktion. Stik den i lommen, tilslut et sæt kablede hovedtelefoner og lad din mobiltelefon streame til UP4. Så kan du nyde godt af både de gode, kablede hovedtelefoner og den markant bedre forstærkning som ligger i Shanling UP4.

Balanceret udgang og Dual DAC Mode

Sammenlignet med den mindre, og billigere Shanling UP2, er UP4 opgraderet på flere punkter. Den er udstyret med to ES9218P DACs og to hovedtelefonudgange, hvoraf den ene er en klassisk 3.5mm og den anden en balanceret 2.5mm. Og selvom du kun bruger 3.5mm udgangen, kan du vælge at aktivere begge DACs for endnu bedre lydkvalitet. Det er også muligt at vælge mellem to forskellige gain-indstillinger for tilpasning til netop dine hovedtelefoner. Effektmæssigt er UP4 også kraftigere med 71mW ved 32Ohm belastning og 160mW ved 32Ohm på den balancerede udgang. Desuden har UP4 også lavere forvrængning og bedre signal-støjforhold.

 

Med UP4 introducerer Shanling også fire forskellige, digitale filtre som kan vælges for tilpasning af lyden. Her er to lineære fase filtre med hurtig og langsom afrulning, samt to minimum fase filtre ligeledes med hurtig og langsom afrulning. Forskellene er ikke nat og dag men filtrene kan bruges til at trimme lyden i en naturlig, præcis, afslappet eller varm lyd. Filtre og Dual DAC-funktionen betjenes ved tryk på Mode-knappen på toppen af forstærkeren. Volumen samt pause/afspil, forrige og næste nummer klares via multikontrolhjulet på højre side.

Bred understøttelse af Bluetooth - også i Hi-Res kvalitet

Shanling UP4 understøtter stort set samtlige, tilgængelige Bluetooth standarder. Du får Hi-Res LDAC og HWA (LHDC) samt aptX, aptX HD, AAC og SBC. LDAC og HWA understøtter Bluetooth overførsel i 24-bit/96kHz. Rækkevidden på Bluetooth er op til 10 meter. Har du en mobiltelefon eller tablet med NFC, kan du parre UP4 ved blot at berøre bagsiden af den til enheden du vil tilslutte til.

 

Driftstiden på batteri afhænger af hvilken type hovedtelefon man benytter. Ved brug af 3.5mm udgangen får du op til 15 timers drift og ved brug af den balancerede 2.5mm udgang, får du 10 timers lytning i ekstra god kvalitet. En fuld opladning af UP4 tager ca. 2 timer og der medfølger et USB-C til USB-A kabel, så du kan oplade den fra din computer eller med en oplader til en mobiltelefon. Og, når vi nu er ved tilslutning til computer, så kan Shanling UP4 faktisk også benyttes som en DAC/hovedtelefonforstærker med din PC/Mac.

 

Shanling UP4 har en indbygget Knowles SiSonic mikrofon, så du kan besvare opkald på din telefon.

Anmeldelser

- Headfonia

Mål 6 x 3,6 x 1,35 cm
Vægt (netto) 37 gram
Indgang, USB 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 2,5 mm mini-jack, Ja, 3,5 mm mini-jack
Netværksfunktioner Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX HD, Bluetooth LDAC, Bluetooth LDHC
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Audio chipsæt Dual ESS Sabre ES9218P
Effekt 3.5mm: 71mW 3.5mm Dual DAC: 91mW, 2.5mm: 160mW @32 Ohm
Størrelse på batteri, mAh 550
Opladningstid 2 timer
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger USB-C-kabel, bælte clips