Oppo HA-2SE

3.495,00 DKK

Bærbar DAC og hovedtelefonforstærker fra OPPO
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Oppo HA-2SE er en elegant men sofistikeret bærbar hovedtelefonforstærker med genopladeligt batteri.

HA-2SE er beregnet på at forbedre lyden fra bærbare musikafspillere og mobiltelefoner og endda PC/Mac computere. Med sit enkle design, højteknologiske indre og læderklædte kabinet, er HA-2SE klar til at gøre dit liv på farten bedre.

 

Med en tykkelse på kun 1.2cm - det samme som en moderne smartphone - er hovedtelefonforstærkeren ultra bærbar.

 

Effektdelen som driver din hovedtelefon er bygget op omkring en diskret klasse-AB løsning. Transistorerne er håndplukket og matchet i produktionen. D/A converteren er af typen ESS Sabre 32 Reference. Kvaliteten af denne er utrolig vigtig og i stedet for at gå på kompromis, har Oppo valgt at benytte en nedskaleret udgave af ES9018S, som findes i deres 12.000kr HA-1 hovedtelefonforstærker. I denne udgave hedder den ES9028Q2M og er tilpasset den bærbare løsning. USB-delen er selvfølgelig implementeret asynkront så du får den bedst mulige lydoplevelse fra HA-2. Det digitale signal fra mobiltelefonen konverteres til analog i hovedtelefonforstærkeren i stedet for i telefonen - det giver et væsentligt løft i lydkvalitet. Den asynkrone USB indgang fungerer ligeledes med Mac og PC og understøtter lyd i op til 384kHz 24bit og DSD256 (op til 12MHz)

HA-2SE er MFi certificeret af Apple og understøtter dermed fuldt ud alle æblefirmaets iProdukter. Forstærkeren er ligeledes godkendt til Android produkter som understøtter USB OTG (On The Go) og USB Audio Class. Et specielt kabel til USB OTG leveres med HA-2. Hvis du har en musikafspiller uden USB, kan den tilsluttes via den analoge 3.5mm indgang.

Der er ingen DSP (Digital signalbehandling) i Oppo HA-2SE - Volumekontrollen styres af en kombination af DAC'ens interne volumenkontrol og et analog potentiometer. Det giver en helt ren signalvej uden fiflen med den digitale kilde.

Muligheden for at 'booste' bassen sker ligeledes i det analoge domæne.

Ikke alene er Oppo HA-2SE en seriøs hovedtelefonforstærker - den er også en 'batteribank' som kan oplade din smartphone på farten, så du skal ikke være bange for at løbe tør for strøm når du er på farten. Det 3000mAh store batteri kan genlades til 70% på ca. 30min. via den patenterede lynlader.

 

Mål BxHxD 6,8 x 13,7 x 1,2 cm
Vægt (netto) 0.18 kg
Indgang, USB 2
Indgang, Mini-jack 1
Udgang, Mini-jack 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 3,5 mm mini-jack