Grado GS 2000e

12.995,00 DKK

Statement Series fra Grado leverer den ypperste lydkvalitet det amerikanske firma kan levere
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Grado GS 2000e Statement

Du behøver i virkeligheden kun én hovedtelefon til al slags musik. Al slags musik, resten af livet..

Så længe den kan levere den ægte, uforfalskede, autentiske oplevelse – bringe musikken til live og vække nerven i både instrumenter og vokaler. Det lyder som en nem opgave men det er det bestemt ikke og der er meget få producenter i verden der kan levere løsningen – amerikanske Grado er én af dem.

Grado har i mere end 60 år leveret nogle af verdens bedste hovedtelefoner og pickupper og har i dag stadig til huse, i det lille byhus i Brooklyn, New York hvor al produktion håndlaves. Ikke noget med fancy robotstyrede produktionslinjer, eller højteknologiske måleapparater. Her forarbejdes materialer i hånden og der lyttes med ørerne – som man har gjort det siden Joseph Grado lavede sin første pickup, ved køkkenbordet tilbage i 1953. De første hovedtelefoner blev lanceret i 1990 af Josephs nevø, John som siden har udviklet mere end 25 modeller.

Grado GS 2000e ligner på mange måder den tidligere topmodel i Statement-serien, GS 1000e men der dog store forskelle. Koppen er stadig lavet af mahogni, men hvor hele koppen på GS 1000e er af mahogni, er den på GS 2000e en kombination af mahogni og ahorn. Den inderste kop som holder enheden, er udført i ahorn som er et utrolig stærkt og tæt materiale. Det modvirker vibrationer og resonanser fra enheden og medvirker til en klarere og mere veldefineret gengivelse. Resten er koppen er som sagt udført i mahogni og behandlet ved en speciel tørringsproces som både afstiver materialet men også tilfører en smuk overflade til træet. Alle kopperne af mahogni matches manuelt, så det sæt Grado GS 2000e man modtager har kopper som er visuelt harmoniske.

Højttalerenheden i Grado GS 2000e er en helt ny 50 mm konstruktion, udviklet specielt til denne hovedtelefon og forbinde hovedtelefon til kilden, via Grados eget 12-ledede kobberkabel.

Det er i virkeligheden svært at beskrive hvordan GS 2000e, eller i det hele taget en Grado hovedtelefon spiller. Der er en helt enorm opløsning uden at det bliver for analytisk at lytte til. Der er masser af luft uden at det lyder rodet. Det er harmonisk, levende, autentisk og smukt. Det er håndværk af allerhøjeste klasse og en af de oplevelser man som musikelsker skal unde sig selv.

 

Vægt (netto) Ikke oplyst
Frekvensgang 4 - 51,000Hz
Følsomhed 99.8dB v. 1mW.
Hovedtelefonprincip Åben
Type af enhed Dynamisk
Impedans (hovedtelefon) 32Ω
Betjening på ledning Nej
Aftageligt kabel Nej
Aktiv støjreduktion Nej
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger Grado mini adapter, Grado forlængerkabel
Hvad følger med? Mini-jack adapter, forlængerkabel
Frekvensgang 4 - 51,000 hz SPL 1mW: 98
Stiktype Jack