Yamaha CD-S1000

7.899,00 DKK

High-end CD-afspiller i lækkert, klassisk design

Yamaha CD-S1000, CD-afspiller med SACD-afspilning

Med CD-S1000 når vi op i Yamaha's meget seriøse hi-fi kategori, hvor både forstærkere og CD-afspillere er på et helt andet niveau en i de billigere serier.

Man kan på mange måder sige, at Hi-fi startede med Yamaha. De producerede det første orgel helt tilbage i 1887 og har siden udviklet sortimentet med produkter der ikke skaber, men derimod gengiver lyden fra instrumenter.

En CD-afspiller kan stadig være et fantastisk apparat og én af de bedste kilder hvor fra man kan lytte til musik. Det hele kommer an på konstruktionen, kvaliteten af komponenterne og den erfaring og know-how der ligger bag det firma der har produceret den. Her har Yamaha årtiers erfaring der siden deres første pladespiller i 1954, har ligget til grund for den ekspertise de i dag kan levere.

I CD-S1000 finder du en stor håndfuld af Yamaha's egne teknologier og får en afspiller der ikke bare håndterer almindelige CD'er men også Super Audio CD'er, der er af væsentligt højere lydkvalitet. I stedet for CD'ens PCM-teknologi er SACD baseret på DSD (Direct Stream Digital) et format der ligger langt tættere på den oprindelige indspilning, end en almindelig CD nogensinde vil kunne - faktisk er SACD omkring 64 gange højere opløsning end den klassiske CD-skiver. Det betyder selvfølgelig ikke, at Yamaha CD-S1000 ikke kan finde ud af, at afspille en almindelig CD. Det kan den og det i en kvalitet der får de små hår på armene til at rejse sig i flok. Det er værd at bemærke sig, at CD-S1000 er baseret på topmodellen CD-2000 og har nedarvet det meste af teknikken fra storebror.

Yamaha CD-S1000 er symmetrisk opbygget og strømforsyningen er opdelt i fire enheder som hver især leverer strøm til hhv. digital, analog, motor og displayfunktionerne. Det hele er separeret for at kunne levere den mest støjfri gengivelse muligt og det er tilmed muligt at slukke for displayfunktionen via 'Pure Direct' indstillingen.

 

Mål 43,5 x 13,7 x 44 cm.
Nettovægt 15 kg.