Dynaudio Xeo 6

Stykpris v/ 2 stk. 10.999,00 DKK

Lydkvaliteten fra Xeo 6 er klart bedre end hvis du køber en almindelig højttaler og forstærker til samme pris.

Anden generation af Dynaudio’s revolutionerende Xeo højttalersystem er fortsat uden konkurrence i markedet for trådløse højttalere med high-end lyd.

Xeo er en enkel løsning med utallige anvendelsesmuligheder, men først og fremmest er det en højttalerkonstruktion med fokus på maksimal lydkvalitet.

Den aktive konstruktion, med delefilter og forstærker placeret i hver højttaler, giver en række fordele i forhold til traditionelle, passive højttalere. Delefilteret kan laves meget mere effektivt og avanceret, end et passivt filter. Det giver en bedre udnyttelse af højttalerenhederne, bedre kontrol over fase og frekvensgang, og ekstra funktioner som en indbygget limiter der beskytter højttalerenhederne mod for høje lydtryk.

Filteret fungerer 100% digitalt, og det samme gælder forstærkerne der leverer 50 watt per højttaler-enhed, 150 watt i alt i Xeo 6. Fordi der ikke er noget filter mellem forstærker og højttaler-enhed, udnyttes effekten imidlertid meget mere effektivt, og resultatet er en ydelse der ville kræve en langt højere effekt i en traditionel højttaler. Lydkvaliteten fra Xeo 6 er derfor klart bedre end hvis du køber en almindelig højttaler og forstærker til samme pris.

Trådløs via Xeo Hub eller Dynaudio Connect

Oveni de lydmæssige fordele kommer så gevinsterne ved den trådløse teknologi. Xeo Hub senderen modtager både analoge og digitale signaler. Analogt via enten minijack eller RCA, og digitalt via optisk, coax eller USB. Systemet indeholder således ikke nogen indbygget streaming-funktion som sådan, men skal modtage lydsignaler fra en ekstern afspiller. Denne opdeling er efter vores mening at foretrække, da streaming-mulighederne udvikler sig konstant – mens god lyd er noget du kan have glæde af i flere årtier fremover. Ved at holde de to adskilt, kan du nemt og billigt opgradere streaming-løsningen, uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Hub'en modtager signaler med op til 24/96 opløsning.

Dynaudio Connect boksen har samme funktioner som Xeo Hub men tilføjer netværksafspilning via DLNA, Bluetooth samt Spotify Connect funktionalitet. Du kan frit vælge om du vil tilkøbe en Hub eller en Connect.

Det nye betjeningspanel på toppen af højttalerne giver mulighed for tænd/sluk og volumen-regulering direkte på højttaleren, uden fjernbetjeningen. Det indeholder desuden et display, som angiver hvor højt du har skruet op, og bekræfter valg af indgang. Derudover giver placeringen en bedre modtagelse af IR-signalerne fra fjernbetjeningen. Selve fjernbetjeningen er også ny, og har en væsentligt bedre kvalitetsfølelse end den tidligere udgave. Den nye fjernbetjening sender kraftigere end den gamle type, så du ikke behøver pege så direkte imod højttaleren.

Mulighed for tilslutning af subwoofer

Til systemet kan du nu også købe en Xeo Link, som er en modtager der kan bruges til at tilslutte en aktiv subwoofer til Xeo systemet, eller til at tilslutte et andet anlæg til samme kilde. Desuden findes nu også en Xeo Extender, som kan forlænge det trådløse signal hvis dette skulle være nødvendigt. Anvendelsesmulighederne for et Xeo system er nærmest uendelige, da Hub'en kan tilsluttes så godt som alle typer af signalkilder: CD-afspiller, streaming-enheder (f.eks. Apple Airport Express eller Apple TV), PC, TV, blu-ray afspiller, pladespiller... Det er svært at finde på produkter der leverer et lyd-signal, hvor et sæt Xeo ikke vil være den bedste løsning i prisklassen, du kan finde.

Bemærk: Xeo Hub og Dynaudio Connect sælges separat. Når du køber det første sæt Xeo højttalere, skal du også købe en Xeo Hub eller en Dynaudio Connect - Hvis du senere ønsker at udvide med et sæt mere, kan disse modtage signalet fra den samme hub eller Connect.

 

Mål 170 x 854 x 262mm
Vægt (netto) 14.7kg
Konstruktion To-en-halv-vejs
Refleksport Bagudvendt
Frekvensgang 31 - 23.000 Hz ±3dB
Diskant 28mm soft dome
Bas 2 x 5.5" MSP
Spikes inkluderet Ja
Frontstof inkluderet Ja
Understøttede sample rates, kHz 48
Understøttet bitdybde 16 bit
Effekt 3 x 50W (150W)
Øvrig information Dynaudio Hub eller Connect solgt separat.
Strømforbrug v. standby 0.35W
Strømforbrug Maks 77W