Monitor Audio Bronze 2

Stykpris v/ 2 stk. 1.699,00 DKK

Pris-vinder og en af vores mest solgte højttalere. Utrolig meget lyd pr. krone!

Reolhøjttalerne Bronze 2 fra Monitor Audio er en af de bedst sælgende nogensinde.

Bronze BX-serien har været en sand darling hos både anmeldere, brugere og mere garvede entusiaster. For 2015 revideres serien af Monitor Audio og der er lagt i ovnen til endnu en række af højt besungne hi-fi højttalere i en prisklasse hvor alle kan være med.

På trods af det umiddelbart genkendelige visuelle udtryk i den nye Bronze-serie, har hele serien gennemgået en forvandling på det tekniske plan - BX'et er strøget fra modelnavnene og de forskellige modeller hedder nu blot 'Bronze' efterfulgt af et nummer, eller et navn.

Af udseende ligner den nye serie den gamle. I hvert fald ved første øjekast. Små detaljer er ændret og en ny finish er tilføjet. Som noget nyt kan serien nu leveres i en flot hvid ask folie - en meget efterspurgt finish som med sikkerhed bliver et stort hit. Frontstoffet er monteret ved hjælp af magneter, så uanset du vælger at bruge dem med eller uden, er du sikker på at kunne nyde dem visuelt som auditivt.

Bronze 2015 er blevet udstyret med nye enheder baseret på teknologi nedarvet fra Monitor Audio’s dyrere high-end serier. Den velkendte C-CAM enhed er blevet opdateret med nyt konkavt design, belagt med en keramisk overflade som gør enheden stærk og let og dermed ekstremt hurtig. Her opnås fantastisk fidelitet med et minimum af forvrængning og en, i prisklassen, førende ydelse. Svingspolen er koblet til membranen ved hjælp af et termisk ledende materiale og varmen som opstår i svingspolen, ledes videre til membranen der med sine keramiske egenskaber agerer køleprofil. Diskanten er ligeledes opdateret i design og ydelse. Den 25mm. store C-CAM Gold Dome diskant leverer nu endnu højere præcision og klarhed. En nyt design på enheden har gjort det muligt at optimere luftstrømmen som ledes omkring og bag om magneten til et bagvedliggende kammer. Dette resulterer i lavere resonans og bedre dæmpning, specielt ved lavere frekvenser hvor komprimeret luft bag enheden ofte er skyld i forvrængning og en unuanceret lyd.

Alle enheder er - som vi kender det fra andre Monitor Audio serier - monteret via en enkelt gennemgående bolt. Denne måde at fastgøre enheden på, er med til at afstive kabinettet og holde en konsistent opspænding af enheden. Vibrationer fra enheden reduceres før de når kabinettet og risikoen for resonans er dermed minimerer yderligere. Alle modellerne er udstyret med den velkendte HiVe basport (FX og W10 undtaget) som er medvirkende til den rene basgengivelse.

Hele serien har opnået en hørbar forbedring takket være den yderligere reduktion af forvrængning i det nye enhedsdesign.

Er 5.5” enheden i Bronze 1 ikke helt nok, kan Bronze 2 være noget for dig. Med en større 6.5” bas-mellemtone rykker vi en grad op i seriøsitet. Den skal selvfølgelig også være umådeligt god for at udkonkurrere sin forgænger BX 2 og man må sige at Monitor Audio har leveret varen. Den sofistikerede Bronze 2 gengiver med utrolig balance, neutralitet og opløsning og er nok seriens bedste bevis på, at entry-level serien fra Monitor Audio, bestemt er kommet til sin ret.

Med en frontvendt HiVe basrefleksport, er Bronze 2 ligeledes en utrolig placeringsvenlig højttaler - Placér den på en hylde, en stander eller på væggen - Uanset hvad du vælger, vil du blive belønnet med opløsning, livlighed og en stram, veldefineret bas, som næsten er uretfærdig at forvente af en højttaler med så beskeden fysik.

Bronze 2 kan bi-wires eller bi-ampes for optimal ydelse.

Anmeldelser:

Hi-fi News (PDF)  - Læs
What Hi-Fi - Læs

 

 

 

 

Mål (H x B x D) 350 x 185 x 281 mm
Vægt (netto) 5.3 kg
Konstruktion To-vejs
Refleksport Frontvendt, Bagudvendt
Bi-wiring Ja
Frekvensgang 42 - 30.000 Hz
Følsomhed 90 dB
Impedans
Diskant 25mm gold C-CAM
Bas 6.5" C-CAM
Frontstof inkluderet Ja
Vægmontering Ja, beslag skal tilkøbes
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger Port propper