Anthem STR

42.000,00 DKK

Kraftig, alsidig stereoforstærker med rumkorrektion

Anthem STR

Anthem STR er i dén grad en revolutionerende forstærker, som kombinerer Anthems erfaring med teknologi og hardware med deres banebrydende ARC-teknologi, som i sin tid blev udviklet til deres surround-receiver. 

Det er virkelig sjældent at man har et akustisk optimalt rum, hvor man lytter til musik og den moderne indretning kan ofte skabe problemer for lyd og de rammer et anlæg skal arbejde indenfor. Traditionelt har surround-receivere, selv i de billigere prisklasser, altid været leveret med en form for rumkorrektionsfunktion, som kan analysere rummets akustik og via DSP regulere for uhensigtsmæssigheder. 

 

Det har stort set aldrig været en funktion som har været leveret med stereoforstærkere og man kan egentlig godt spørge sig selv hvorfor. Hvis teknikken tillader at forbedre på et problem som ikke kan løses på andre måder, så er det da helt oplagt. Det tænkte Anthem også da de udviklede STR, som er den første virkelig seriøse, integreret forstærker fra den canadiske high-end-producent, som tidligere, primært, har været kendt for surround-systemer. Anthem har således taget deres ARC-system (Anthem Room Correction) og skabt en to-kanals udgave, og proppet den i en integreret stereoforstærker. 

Rigeligt med indgange, analoge såvel som digitale

Anthem STR er baseret på en helt nyudviklet platform fra Anthem, som løfter stereogengivelse til helt nye niveauer. Du får mere power, mere kontrol og flere ind- og udgange, alt sammen pakket i et elegant, brugervenlig design. Anthem STR kombinerer fordelene ved en avanceret forforstærker med en kraftig effektdel og en kraftig processor til håndtering af alle udregningerne til rumkorrektionen. På indgangssiden er Anthem STR virkelig godt udstyret. I denne digitale tidsalder er de fleste af vores lydkilder også digitale og derfor er forstærkeren naturligvis også klar til dette. Du finder en USB-B-indgang for tilslutning til PC eller Mac, en AES/EBU – måske til en CD-transport, to koaksiale S/PDIF og to optiske TosLink-indgange. USB-indgangen arbejder asynkront og understøtter op til 32-bit/384kHz PCM og DSD i både 2.8 og 5.6 Mhz.  

 

De analoge dyder bør dog ikke glemmes og det er de heldigvis heller ikke blevet! – Hele fire analoge indgang i form af single-ended RCA er der blevet plads til og til venstre for dem, et sæt balanceret XLR-indgange. Den allestedsnærværende pladespiller kan naturligvis også tilsluttes og er er to separate indgange til hhv. moving magnet og moving coil pickupper. Er du purist, vil det sikkert glæde dig at høre at det er muligt at køre ’analog direct’ og altså udkoble al signalbehandling og få lyden i sin reneste form. 

Masser af overarm!

Forstærkeren byder på rigeligt effekt og leverer 200 watt i 8 ohm som dobles op i 4 ohm til 2 x 400 watt, i kontinuerlig effekt vel at mærke. Får du brug for subwoofer til lidt ekstra hug i bunden, så har du i øvrigt mulighed for at tilslutte hele to styk og begge kan justeres ind via bass management funktionen. 

 

Betjeningen af Anthem STR foregår via de fem knapper og volumenkontrollen på fronten af forstærkeren og det store, letlæselige display leverer relevant information som kan læses selvom du sidder i sofaen tre meter væk. Der medfølger naturligvis også en fjernbetjening, så du ikke skal rejse dig fra divaneseren.

 

Anthem STR er designet, konstrueret og samlet i Canada og kan leveres i en anonym sort finish eller en lidt mere sprælsk sølv. 

 

ARC, eller Anthem Room Correction, er en af de absolut bedste rumkorrektionssystemer på markedet og selvom det er virkelig avanceret, så er det ikke nødvendigvis kompliceret at bruge. Opsætningen er opdelt i tre forskellige ’sværhedsgrader’ så alle kan komme i gang med at optimere deres forstærker til det rum den spiller i. De første to fremgangsmåder kræver kun en iPhone og den ARC-mikrofon som følger med STR forstærkeren. Den sidste af de tre er lidt mere kompliceret og kræver en Windows PC. Denne giver dog også rig mulighed for tilpasning og tweaks og lagring af forskellige konfigurationer. 

Anmeldelser:

- Sound & Vision - Læs

- TONE Audio - Læs

- SoundStage - Læs

- Stereophile - Læs

 

 

Mål 17,2 x 43,2 x 44,5 cm
Vægt (netto) 18 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 2
Indgang, koaksial (S/Pdif) 2
Indgang, USB 1
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, AES/EBU 1
Indgang, Stereo RCA 4
Indgang, Stereo XLR 1
Indgang, Main in Nej
Indgang, Home Theater Nej
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM og MC forstærkning
Udgang, LFE (Subwoofer) 2
Udgang, Hovedtelefon Nej
RS-232 Ja
IR indgang Ja
12v. trigger indgang Nej
12v. trigger udgang Ja
Pre-out (stereo) Ja
Tape-out Nej
Wi-Fi (Trådløs netværk) Nej
Kablet netværk Nej
App styring Nej
Smart Integration Nej
Audio dekodning DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 2.8 MHz, DSD512 / 11.2 MHz
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) 200 watt
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) 400 watt
A/B højttalerfunktion Nej
Antal forstærkerkanaler 2
Forstærkerkonstruktion Klasse A/B
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug v. standby 0,45 watt
Strømforbrug 40 watt / 250 watt v. typisk brug