Pro-Ject X1

Pris fra 5.495,00 DKK

Luksus-pladespiller til en god pris

Pro-Ject X1

Med X1 søger Pro-Ject tilbage til rødderne.

Med Pro-Ject X1 lanceres den nyeste udgave af Pro-Ject’s X-serie pladespillere, som tidligere har indbefattet både Xperience og Xpression modellerne og deres mange varianter. Pro-Ject X1 er ikke bare en ansigtsløftning af tidligere modeller. Her er er blevet forbedret, fornyet og trimmet på både komponenter, materialer og ikke mindst design, som nærmest er et studie i enkelthed. Her ingen fordyrende dikkedarer – kun fokus på ydelse og lydkvalitet.

 

Pro-Ject X1 er inspireret af den første Pro-Ject 1 pladespiller som blev lanceret tilbage i 1991. Designet var enkelt, brugervenligt og elegant og håndlavet af eksperter på Pro-Ject’s europæiske fabrik. Det samme gør sig gældende for denne nye model, dog med en række markante forbedringer. 

 

Tonearmen på Pro-Ject X1 er 8,6” lang og fremstillet i en sandwichkonstruktion af kulfiber og aluminium, som kombinerer lav vægt og høj stivhed for overlegen ydelse. Her er mulighed for finjustering af azimuth og VTA for optimal tilpasning til næsten alle typer af pickupper. Armen er monteret på plinten som er fremstillet i et tungere, tættere og mere lyddødt MDF-materiale, som er med til at holde udefrakommende vibrationer på et meget lavt niveau. Motoren er monteret med et nyudviklet ophæng som for bedre afkobling, så de få vibrationer som kommer fra motoren, ikke forplanter sig i pladespilleren. Udefrakommende vibrationer bliver modarbejdet af de nye højdejustérbare fødder som er lavet i en sandwichkonstruktion af aluminium og TPE.

 

Tallerkenen er fremstillet i akryl og er hele 2 cm tyk og har en vægt på ikke mindre end 1.5 kg. Kombinationen af det lydvenlige akryl, den høje vægt og tykkelse, mindsker resonanser som ellers ville blive opsamlet af pickuppen. 

 

Det eneste automatiske du finder på denne pladespiller – og det er kun positivt – er hastighedsstyringen. Pro-Ject har indbygget en såkaldt Speed Box i pladespilleren, så du ved et tryk på en knap kan skifte mellem 33, 45 og 78 omdrejninger. Det er trods alt noget lettere, end at skulle til at flytte på drivremmen. 

 

Pro-Ject X1 kan leveres uden pickup eller inklusiv en Pro-Ject PickIt, som er fremstillet hos danske Ortofon. 

Mål 41,5 x 12,5 x 33,5 cm
Vægt (netto) 7 kg
Udgang, Stereo RCA 1
Inklusiv pickup Ja
Tonearm 8,6" kulfiber/aluminium
Tallerken Akryl
Drift Rem
Omdrejninger 33.3, 45, 78
Hastighedssstyring Elektronisk
Automatik Nej
Støvlåg inkluderet Ja
Indbygget RIAA-forstærker Nej
Udskifteligt signalkabel Ja
Pickuppens princip Moving Magnet
I kassen Strømforsyning, Brugervejledning
I øvrigt medfølger RCA-kabel, 1 meter
Strømforbrug v. standby 0,3 watt
Strømforbrug 5 watt max