Nyhed

Cambridge Audio Alva TT

16.995,00 DKK

Pladespiller med indbygget RIAA og Bluetooth
Lagerstatus: Ikke på lager, 1-3 ugers levering
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Cambridge Audio Alva TT

Pladespiller med MC-pickup og indbygget RIAA

Selvom pladespilleren er noget af det mest traditionelle stykke Hi-Fi man kan finde, betyder det ikke at man ikke kan tilføje noget topmoderne teknologi til den. Og det er hvad Cambridge Audio har gjort med Alva TT-pladespilleren. Cambridge Audio Alva TT har et es i ærmet, af den trådløse slags. Den har nemlig aptX HD Bluetooth ombord, så du kan streame til trådløs højttaler, et sæt hovedtelefoner eller lignende. Til den seriøse lytning vil vi dog anbefale at man benytter en kablet forbindelse til en forstærker, og ser Bluetoothfunktionen som et supplement.

 

Alva TT har en integreret RIAA-del, så du skal ikke bekymre dig om ekstra forstærkning eller flere kasser på reolen. Det er ikke muligt at omgå RIAA-forstærkningen i pladespilleren, så det er ej heller muligt at benytte en ekstern RIAA-del, hvis man skulle få lyst til det. Denne pladespiller fra Cambridge Audio leveres inklusiv en pickup af moving coil typen. Armen den er monteret på er lavet af Rega og vi kan kun forestille os den rus af britisk patriotisme og Guiness der har været til stede i lokalet, da den aftale blev indgået. Rega er i hvert fald kendt for kvaliteten af deres tonearme, så det har været et godt valg til Alva TT.

 

Alva TT er en direct drive pladespiller og bliver altså ikke drevet af en rem. I stedet er tallerkenen monteret direkte på drivakslen, som man også kender det fra Technics’ pladespillere. Typisk er direct drive en mere hastighedsstabil løsning sammenlignet med remdrevet design og den er både hurtigere oppe i hastighed og hurtigere til at standse igen. Tallerkenen på Alva TT er lavet i POM, et termoplastisk materiale som bl.a. også bruges på nogle af Clearaudio’s bekostelige pladespillere.

Mål 43 x 13,9 x 36,8 cm
Vægt (netto) 11 kg
Udgang, Stereo RCA 1
Netværksfunktioner Bluetooth, Bluetooth aptX HD
Tonearm Rega one-piece
Drift Direkte
Omdrejninger 33.3, 45
Hastighedssstyring Elektronisk
Støvlåg inkluderet Ja
Indbygget RIAA-forstærker Ja
Udskifteligt signalkabel Ja
Pickuppens princip Moving Coil
Nålens slibning Elliptisk
Strømforbrug v. standby <0,5 watt
Strømforbrug 6 watt, maksimalt 20 watt