Musical Fidelity M6SR DAC

13.995,00 DKK

Højt ydende D/A converter fra Musical Fidelity

Musical Fidelity M6SR DAC

Veludstyret, højt ydende D/A converter fra Musical Fidelity

Musical Fidelity har gennem utallige år været kendt for deres glimrende D/A convertere, både de interne i deres CD-afspillere men bestemt også deres dedikerede DACs. Faktisk var Musical Fidelity blandt de allerførste producenter til at lave en ekstern DAC, helt tilbage i det herrens år 1987 hvor de lancerede Digilog, kun fem år efter CD-formatet kom på markedet. Og derfor har Musical Fidelity naturligvis en historik og en erfaring med digital convertere som kun få producenter kan matche.

 

Musical Fidelity M6SR DAC er den nyeste DAC fra det legendariske firma men her er tale om en DAC i en helt anden liga, sammenlignet med Digiloc fra 1987. Naturligvis er der sket en masse udvikling gennem årene på både komponentniveau og design men behovet har bestemt også ændret sig radikalt. Hvor Digilog lige nøjagtigt kunne håndtere et 16-bit/44.1 signal, altså lig det som lå på en CD, er Musical Fidelity M6SR DAC udstyret på et helt andet niveau og klar til de moderne behov. På indgangssiden er du dækket ind på de fleste behov. Du får syv digitale indgange hvoraf tre er koaksial S/PDIF, tre er optisk TosLink og den sidste en USB-indgang. Det burde være rigeligt til at forbinde alle digitale kilder du måtte have, uanset om det er et TV, en netværksafspiller, en CD-transport eller en computer.

 

Trylleriet begynder så snart M6SR DAC har modtaget et digitalt signal. Uanset samplefrekvens og bitrate bliver alle indgående signaler upsampled og reclocked for reduktion af jitter som ligger under 12 picosekunder. Interpoleringen af samplefrekvensen minimerer digital støj og genskaber et silkeblødt, yderst detaljeret signal, som til sidst ender som sød musik i dine ører. Forvrængningen er på hovedrystende 0.0004%!

 

Du kan fodre Musical Fidelity M6SR DAC med PCM-signaler op til 32-bit/384kHz og DSD op til 256, så næsten uanset kvaliteten af dine lydfiler, så kan denne DAC samle dem op, puste liv i dem og nænsomt bringe dem videre til næste trin i kæden; din forstærker. Kort og godt, så er Musical Fidelity M6SR DAC et uhyrligt godt køb i prisklassen, både i forhold til ydelsen men bestemt også den enorme alsidighed der her bydes på. Musical Fidelity M6SR DAC er ROON Ready.

 

Hvis du søger en passende forstærker til M6SR DAC, er Musical Fidelity M6Si et absolut oplagt bud.

Mål 44 x 10 x 38 cm
Vægt (netto) 7 kg
Indgang, optisk (TosLink) 3
Indgang, koaksial (S/Pdif) 3
Indgang, USB 1
Indgang, netværk (RJ45) Nej
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Stereo XLR 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack
12v. trigger indgang Nej
12v. trigger udgang Nej
Audio dekodning DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Upsampling Ja
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug v. standby < 1 watt
Strømforbrug Maksimalt 20 watt