Onkyo TX-8390

8.299,00 DKK

Onkyo TX-8390, stereo-receiver med HDMI

Onkyo TX-8390, Stereo-receiver med HDMI

Med TX-8390 har Onkyo skåret en meget velkommen receiver af den fede slags, som byder på et overflødighedshorn af features.

Integration af TV-lyd- og billede spiller i dag en stor rolle for mange musik- og filmnydere. Hvorfor ikke få lækker lyd ud i de store højttalere, nu når fladskærmen - og mange soundbars - bare ikke kan løfte opgaven? – Vi køber større og større fjernsyn med bedre og højere opløst billede men af en eller anden grund bliver der altid skåret på lydkvaliteten. Der er nogle fysiske begrænsninger i fladskærme som ikke kan overskrides, så løsningen er altså ekstern. Men hvordan skaber man den bedste integration fra Tv’et når lyd og billede skal samles fra både Tv-kanaler, streamingtjenester, PlayStation, kabel-TV-boksen og Blu-ray afspilleren? - Det gør man med HDMI, men indtil nu har det været forbeholdt surround-receivere, og hvorfor betale for 7 forstærkerkanaler, hvis man kan nøjes med 2?

Onkyo TX-8390 er samlingspunkt for underholdning

Onkyo TX-8390 er en højtydende stereo-receiver med HDMI-indgange, som kan være samlingspunkt for alle dine kilder. Du tilslutter blot al eksternt udstyr til Onkyo TX-8390, og lader den håndtere billede og lyd. Billedet bliver sendt videre til dit TV, og lyden bliver sendt ud af dine højttalere. Pludselig opdager du en helt ny dimension ved film-, koncert- og spiloplevelser og får forståelse for, hvorfor lyd er så stor en del af oplevelsen ved underholdning. Ja, selv TV-avisen får en ny dimension når værten ikke længere lyder som Kermit på valium. Tilsæt blot et sæt gode højttalere, og hør forskellen!

 

Selvom Onkyo TX-8390 har HDMI-indgange, så er det dog ikke en surround-dekoder. Det er i realiteten ikke et problem, da langt, langt de fleste kilder kan omforme det udgående lydsignal til PCM i stedet for eksempelvis Dolby Digital eller DTS. Det er blot en indstilling i apparatet. Onkyo TX-8390 har dog ARC, eller Audio Return Channel, som er rigtig smart hvis dit TV understøtter det. Det betyder at HDMI-kablet som sidder i udgangen på Onkyo TX-8390 og fortsætter op i dit TV, også kan få lyden tilbage gennem selvsamme kabel. Det er djævelsk smart og forenkler både opsætning og antallet af kabler. HDMI-indgangene understøtter som sagt PCM-lyd og billede op til 4K/60 med HDR og BT.2020 farverum, med HDCP 2.3 kopibeskyttelse. Skulle du mod forventning opleve at lyd og billede ikke er synkront, så kan du justere det i receiveren.

Adgang til alle dine musiktjenester i Onkyo TX-8390

Jo, det er super fedt med lækker lyd til det lækre billede men musik er jo også en stor del af de flestes hverdag, så den funktion er naturligvis ikke glemt i Onkyo TX-8390. Med alle de forskellige muligheder vi i dag har for at lytte til musik, er en indgang til en CD-afspiller ikke længere nok for de fleste. Alle streamer i dag - i hvert fald næsten alle – og hvis du er en af dem, så er du bestemt også dækket godt ind med Onkyo TX-8390. Den fungerer med Sonos, du kan streame til den via Chromecast med Android-enheder og AirPlay 2 med Apple-enheder. Har du stadig en Windows Mobile, eller en anden ikke-Apple / ikke-Android telefon så kan du streame til receiveren via Bluetooth. Onkyo har tænkt på alt i denne receiver. Den har også FlareConnect, DTS Play-Fi og DLNA hvis du vil streame fra en netværksharddisk eller en computer på dit netværk. Online streamingtjenester er der heller ikke mangel på. Du kan bruge Spotify Connect, TIDAL, Amazon Music og Deezer og netradio bliver leveret af TuneIn. Har du ikke en internetforbindelse men stadig lyst til radio, så kan du modtage det på den gammeldags manér via FM eller endda digitalt via DAB/DAB+.

 

Netværksfunktionerne fungerer både med og uden kabel, og hvis du er typen der elsker automatisering - og har forstand på det - så kan netværksforbindelsen desuden bruges til IP-kontrol. En knap til kommandoen: rul gardinerne ned, dæmp belysning og spil Barry White på Tidal?.. Der er jo ikke et øje tørt!

Multirum eller bi-amping af højttalere

Bagsiden af Onkyo TX-8390 er proppet med ind- og udgange. Til højttalerne finder du en A/B udgang, som kan benyttes på flere måder. Du har mulighed for at tilslutte to sæt højttalere. Ikke for at lave en quadrofonisk opsætning, men til at lave multirum. Det kræver dog at man trækker højttalerkabel til rum nummer to. En anden, og i vores verden, mere brugbar funktion er muligheden for at bi-ampe sine højttalere, hvis højttaleren altså har fire stik på bagsiden. Så kan man drive hhv. lave- og høje frekvenser med hver sin forstærkerudgang, og opnå endnu bedre lyd. Har du et sæt små eller mellemstore højttalere, kan det være du gerne vil tilføje lidt ekstra ’woof’ – det er naturligvis også muligt, og du kan endda tilslutte to subwoofere, så du virkelig kan imponere naboerne.

 

USB-indgangen på bagsiden kan benyttes med en USB-stick eller USB-harddisk. Det er virkelig smart hvis du har en stor musiksamling på en disk, og gerne vil lytte til den på Onkyo TX-R8390. Receiveren er kompatibel med en meget lang række af filformater, inklusiv højopløste formater som MQA og DSD op til DSD256.

Har du talt med din receiver i dag?

I dag er det naturligvis ikke nok at vi lytter til vores musikanlæg – vi skal også tale til det! Det har Onkyo også fået integreret i denne stereo-receiver. Og du kan eksempelvis bede Siri på din iPhone om at spille musik via AirPlay 2 til Onkyo TX-8390, eller spørge din Google assistent om hun lige vil tænde for radioavisen. Der er i skrivende stund også planer om understøttelse for Amazon’s Alexa, som vil blive tilføjet i en firmware opdatering.

 

Onkyo har gjort en hel del for, at TX-8390 skal appellere til audiofile og andet godtfolk med spidse ører. Bl.a. er signalvejene på HDMI-printet gjort så korte som muligt, og VLCS-funktionen eliminerer pulsmoduleret støj i det ultra-høje frekvensområde. Her er også en Pure Audio Mode-funktion som udkobler al signalbehandling og unødvendige digitale dikkedarer, og blot præsenterer dig for den reneste Hi-Fi-lyd muligt. De digitale S/PDIF-indgange har ligeledes en PLL-funktion som minimerer jitter, altså forvrængning i tidsdomænet ved digital lyd.

Få hjælp til at forbedre lyden i dit rum

Fordi moderne hjem stort set aldrig er akustisk perfekte, så kan en korrektion af lyden være en enorm stor hjælp. Problemet er, at det kan være svært at komme i gang med, hvis man ikke normalt ’nørder’ med det. Det problem er løst med Onkyo TX-8390, da de har valgt at inkludere AccuEQ-funktionen i receiveren, og endda har vedlagt en mikrofon til målingen af dit rum. Det eneste du skal gøre, er at tilslutte mikrofonen til receiveren og trykke på et par knapper, hvorefter det hele klares automagisk. Har du mod på det, kan du også selv justere på de manuelle indstillinger.

Også til gode, gammeldags vinylplader

Slutteligt er det værd at nævne, at Onkyo TX-8390 også har en indbygget pladespillerforstærker. Så behøver du ikke en RIAA-forstærker som et ekstra led mellem pladespiller og receiver. Pladespillerforstærkeren er kompatibel med pickupper af MM-typen.

 

Onkyo TX-8390 har et lækkert alu-kabinet med en 5mm tyk frontplade ekstruderet aluminium, og volumenkontrol og knapper i samme, høje kvalitet. Kort sagt er det her en super lækker stereo-receiver med HDMI, som kan være bindeled for alle dine kilder og dit TV.

Mål 43,5 x 17,4 x 38,3 cm
Vægt (netto) 11,8 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 2
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, USB 2
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, Stereo RCA 4
Indgang, Main in Nej
Indgang, Home Theater Nej
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM forstærkning
Indgang, HDMI 6
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack
Udgang, HDMI 2
RS-232 Nej
IR indgang Ja
12v. trigger indgang Nej
12v. trigger udgang Nej
Pre-out (stereo) Ja
Tape-out Nej
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner Apple AirPlay 2, Bluetooth, DLNA, DTS Play-Fi, FlareConnect, Google Chromecast
Understøttede streamingtjenester Amazon Prime Music, Deezer, Spotify Connect, TIDAL, TuneIn
App styring Ja, iOS & Android
Smart Integration Amazon Alexa, Google Assistant, Siri (Apple)
Audio dekodning AAC, AIFF, Apple Lossless, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 2.8 MHz, FLAC, MP3, MQA decoder
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Billedopløsning 4K UHD
Farverum BT.2020, Deep Color, Dolby Vision, HDR10, x.v.Color
Audio Return Channel Ja
Audio chipsæt AKM AK4458
Radiomodtagelse FM, DAB, DAB+, Internetradio
RDS Ja
Tonekontrol Ja
Pure Direct Ja
Effekt v. 6Ω (pr. kanal) 200 watt
A/B højttalerfunktion Ja
Antal forstærkerkanaler 2
Forstærkerkonstruktion Klasse A/B
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
I øvrigt medfølger AccuEQ-mikrofon, FM antenne
Strømforbrug v. standby 0,15 watt / 2 watt v. netværk standby
Strømforbrug Maksimalt 340 watt