Screen Excellence Craftsman 4K

Pris fra 8.999,00 DKK

Gør-det-selv løsning til handymanden

Screen Excellence Craftsman 4K

Akustisk transparente lærreder giver en række nye muligheder for at integrere en projektor-løsning i din hjemmebiograf.

Hvadenten du ønsker en skjult højttaler-installation, eller at føre lærredet ned foran et par eksisterende højttalere, så giver et akustisk transparent lærred en fantastisk helstøbt oplevelse af billede og lyd, som ikke kan opnås på andre måder. Dét at lyden kommer direkte fra billedet, giver en helt anderledes total-oplevelse, som skal oplevels for at man for alvor forstår det.

Problemet med normale akustisk transparente lærreder er imidlertid at de enten er lavet ved at lave huller i en almindelig dug, eller ved at væve en dug så ”løst” at der bliver huller i vævningen, som lyden kan trænge igennem – meget lig almindeligt højttaler-frontstof, blot med en belægning på trådene så det kan bruges som lærred. I begge tilfælde resulterer det i forskellige problemer for billedkvaliteten, da hullerne ganske enkelt kan ses – især i mindre hjemmebiografer hvor der er under 4-5 meter fra siddeposition til lærred. I de ”rigtige” biografer ses hullerne som regel ikke, simpelthen fordi du sidder så langt væk – den luksus har de fleste ikke i hjemmebio'en.

Screen Excellence har løst dette problem med et helt unikt, vævet projektions-lærred. Forskellen er at Enlightor 4K dugen fra Screen Excellence er vævet med mikrofiber. Det betyder at der er meget mindre huller, som der så til gengæld er mange flere af. Derfor bliver hullerne faktisk så godt som usynlige allerede fra en meters afstand, og fra en kigge-afstand på 3-4 meter er det meget svært, hvis ikke umuligt, at skelne Enlightor 4K dugen fra en almindelig ”fast” dug.

Dette gør ikke blot Enlightor 4K til den suverænt bedste akustisk transparente dug på markedet efter vores mening – det er den ENESTE akustisk transparente dug på markedet, som vi har valgt at anbefale i vores sortiment. Dermed kan vi endelig anbefale at opnå de fordele der er ved at placere højttalerne bag lærredet, uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.

Den fremragende billedkvalitet ville naturligvis ikke være så meget værd hvis lydkvaliteten så var tilsvarende ringe. Det er heldigvis ikke tilfældet, hvilket flere meget tilfredse kunder allerede har bekræftet. Enlightor 4K dugens vævning er designet til at dæmpe lydstyrken jævnt over et meget bredt frekvensområde, i stedet for som det oftest er tilfældet kun at dæmpe diskanten. Det betyder at det ikke er nødvendigt med særskilt EQ for at kompensere for lærredet – der kræves dog 2 dB mere headroom end hvis lærredet ikke var der. Udover at det altså kræver en smule højere lydtryk, hvilket bør indregnes i valget af højttalere og forstærkere, så er påvirkningen af lydkvaliteten som sådan derfor minimal.

Hvad følger med? Sort bagbeklædning, GripFit profil, spartelværktøj til montering.