Audio Physic Avanti
Yderst velspillende 3-vejs højttaler, med en 8-tommer bas diskret placeret inden i kabinettet
Kigger du bare hurtigt på Avanti, ville du tro, at det var en simpel 2-vejs konstruktion i et større kabinet, men så snart der kommer musik på, vil det stå klart, at ingen 2-vejs konstruktion ville tilnærmelsesvis kunne spille bare på denne måde. Dens 8-tommer enhed sidder i et keramisk forstærket chassis, således at vibrationerne bliver holdt perfekt i skak. Fordelen ved at sætte bassen inden i kabinettet er dog ikke bare visuel, men giver også super gode betingelser for placeringen af højttaleren, der trods størrelsen spiller godt selvom den er placeret tæt op ad væggen.
På Avanti bruger Audio Physic næste generation af deres Hyper Holographic-drivere, hvor de blandt andet har lykkes med at sænke den generelle forvrængings-procent ganske betragteligt. Resultatet er en naturlig og – som navnet antyder – utrolig holografisk lyd, hvor du får et meget tydeligt vindue indtil musikken. Tre-dimensionalitet og præcision er i sin helt egen klasse, og lydbilledet er utroligt dybt og bredt i alle retninger med masser af luftighed i toppen og en tight og præcis bas.
Audio Physic Avanti er som designet til dit hjem med den elegante størrelse og stilrene design. Men som ekstra krydderi udover de forskellige finishes, kan du vælge præcis hvordan frontbaflen skal tage sig ud i forhold til finéren. På den måde har du en fantastisk high-end højttaler med et helt unikt udtryk til at understøtte den fabelagtige lydkvalitet!
Fås i en lang række farver og finishes - Kontakt os for at høre mere om de forskellige muligheder.
Mål | 109 x 17 x 39 cm |
Vægt (netto) | 26 kg |
Konstruktion | Tre-vejs |
Refleksport | Nej |
Bi-wiring | Nej |
Frekvensgang | 31 Hz - 40 kHz |
Følsomhed | 88 dB |
Impedans | 4Ω |
Diskant | 1.75" |
Mellemtone | 5.9" |
Bas | 8" |
Spikes inkluderet | Ja |
Frontstof inkluderet | Ja |
I kassen | Brugervejledning |