Sonus Faber Sonetto V
Tre-vejs gulvhøjttaler
Den næststørste højttaler i Sonus Fabers Sonetto-serie, V, byder dig på en endeløs række af store musikoplevelser og et design i absolut særklasse. Skridtet op fra Sonetto III hedder Sonetto V og byder på større basenheder og en skala på oplevelsen, der igen hæver sig markant. De større enheder byder sammen med et større kabinet på en både dybere og mere fyldig bas, og højttalere passer godt i mellem-store rum såvel som mindre. Enhederne er lavet udfra Sonus Fabers devise om at musikken bliver gengivet mere ægte, hvis membranmaterialet ikke er lavet syntetisk og således bruger de et materiale af naturfiber, som er lufttørret og derved bliver stift og let.
Kabinettet er typisk Sonus Faber ikke bare visuelt smukt, men i dens skønhed også velgennemtænkt. Den flotte lyreform bidrager til at afstive kabinettet samt forhindre parallelle flader, der giver uønskede resonanser indeni højttaleren. I sidste ende står vi med en højttaler, der spiller med nerve, indlevelse og den fornemmelse af musikalitet, som det er så svært for andre højttalerproducenter at opnå.
Mål | 107,2 x 25,8 x 40,9 cm |
Vægt (netto) | 22,6 kg |
Konstruktion | Tre-vejs |
Refleksport | Nedadvendt |
Bi-wiring | Ja |
Frekvensgang | 38 Hz – 25.000 Hz |
Følsomhed | 90 dB SPL (2.83 V/1m) |
Impedans | 4Ω |
Diskant | 29mm Damped Apex Dome |
Mellemtone | 1 x 15cm |
Bas | 2 x 18cm |
Spikes inkluderet | Ja |
Frontstof inkluderet | Ja |
I kassen | Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Fødder, spikes, spike underlag |