Monitor Audio Silver 500

Stykpris v/ 2 stk. 8.199,00 DKK

STOR gulvhøjttaler med masser af hug i bunden - Til dig der bare vil have hele oplevelsen!

Monitor Audio Silver 500, gulvhøjttaler

Silver 500 er den største gulvhøjttaler i Silver-serien og her kan du godt forbedrede dig på, at blive imponeret!

Denne gulvhøjttaler leveres noget af det ypperste du kan forvente dig af prisklassen. Silver 500 er en enorm højttaler som byder på store lydoplevelser som rækker helt ned i det kælderdybe 30 Hz frekvensområde.

Det ægte tre-vejs design er monteret med to store 8" C-CAM basenheder som leverer en seismisk basgengivelse uden at ofre på definition og præcision. Hvis du har pladsen til en Silver 500, så har du din egen koncert til fri afbenyttelse. Her får du en ægte 'live' oplevelse med krystalklar top defineret mellemtone og nabo-rækkende bund. Med 109 centimeter i højden og en kampvægt på 23 kg pr. stk. er det her højttalernes svar på Muhammed Ali – Her får du en sommerfugls-elegant gengivelse af de fineste detaljer og når der er behov for det, så stikker den dig en musikalsk uppercut med høj præcision.

Kæmpe lydoplevelse - også med mindre forstærkere

Nu tænker du nok, at du skal have en kæmpe forstærker og helst to monoblokke for at drive dette vidunder – intet kunne være længere fra sandheden. Monitor Audio Silver 500 har en relativt høj følsomhed på 90 dB og det er faktisk muligt, at drive den med en mindre stereoforstærker eller en surround-receiver. Silver 500 kræver sin plads men er trods alt ret placeringsvenlig. Kan du give den bare 30 cm luft til bagvæggen så kvitterer den med noget af den bedste vellyd du kan finde i prisklassen.

Gode højttalere fortjener også gode kabler men hvad nytter det at investere i gode højttalerkabler hvis højttalerens interne kabling ikke er god? - Intet, og derfor har Monitor Audio også valgt at kable hele Silver-serien med deres egenudviklede PureFlow sølvkabel. Det sikrer dig muligheden for, at skabe en optimal forbindelse, ikke bare fra forstærker til terminaler men hele vejen til enhederne.

En af de forbedringer Monitor Audio har foretaget i forhold til den tidligere Silver-serie, er fødderne på gulvhøjttalerne. I stedet for den store platform, benyttes der nu det som Monitor Audio kalder 'outrigger' fødder. De stabiliserer højttaleren bedre og det er nemmere at justere dem ind. Det er valgfrit om man vil benytte de medfølgende spikes eller lade fødderne stå på deres gummiunderlag. Hvis du slet ikke ønsker at have fødder på, kan man naturligvis også vælge at undlade at montere disse.

Om Monitor Audio Silver 6G-serien

Silver-serien fra Monitor Audio har gennem fem generationer været en af de mest prisvindende og rost produktserier fra den engelske højttalerproducent. Med denne 6. generation kører Monitor Audio alle kanoner i stilling og løfter sløret for ikke bare et nyt design men også en række nye teknologier og en markant forbedret ydelse.

Silver-serien er den næstmindste i Monitor Audios store sortiment af højttalere og takket være en konstant udvikling og forskning drager Silver-serien fordel af en række teknologier som blev udviklet til high-end-serien Platinum.

Silver 6G er designet skabt til det moderne hjem og det enkle og smukke design, vil gøre det muligt at integrere den i både stuemiljø som dedikerede lytte- eller biografrum. Med det omfattende udvalg i serien, som omfatter hele 9 modeller, er der en løsning til ethvert behov. To kompakte reol-/standerhøjttalere, tre gulvmodeller, en subwoofer, en 'FX-højttaler' til diskrete AV-installationer og to nye centerhøjttalere gør det muligt at skabe et komplet Silver-højttaler setup uanset om du er til to-kanal stereo eller går 'all in' på en multikanal surround-opsætning.

Højttalerserien er skabt med 'less is more' i tankerne. Alt det gode fra den tidligere serie er beholdt og det som kunne forbedres indenfor rammerne er blevet det. Hver eneste komponent er blevet evalueret og trimmet og kabinetterne er blevet laserscannet – med en nøjagtighed på en tusindedel millimeter - hos National Physical Laboratory i England. Dette blev gjort så man kunne optimere på den interne afstivning i kabinettet og har vist sig at have en stor effekt på interne refleksioner og resonanser. Resultatet er blevet en markant forbedring i afstivning og dæmpning af kabinetterne som helt naturligt afføder en kraftig forøgelse i lydkvalitet.

Monitor Audio er kendt for deres store ekspertise i metalmembranteknologi, det de kalder 'C-CAM' (Ceramic Coated Aluminium/Magnesium) som er et utrolig stift materiale. Det blev oprindelig udviklet til rumfartindustrien men har vist sig at være perfekt til brug i højttalerenheder. Den høje stivhed kombineret med det lette materiale gør C-CAM enhederne utrolig hurtige og præcise. Den konkave form og de mange, små forsænkninger i overfladen forøger yderligere afstivningen og medvirker til den rene, naturlige lyd du kan forvente af en Silver-højttaler.

Diskanten har ligeledes fået en overhaling og er nu trimmet specifikt til Silver-serien hvor den integrerer perfekt med bas-mellemtonen over hele sortimentet af modeller. I de store Silver 300 og Silver 500 er et nyt dråbeformet mellemtone/diskantmodul med til, at levere noget af den reneste mellemtone i prisklassen.

Sidste nyhed som er gennemgående for hele serien, er den helt utrolig flotte, hvide satinfinish som afløser hvid højglans. Den ser virkelig lækker ud på en nærmest minimalistisk, ekstravagant vis. En finish som vil passe ind i de fleste moderne hjem. Frontstoffet er – som på den tidligere serie – magnetmonteret men er i denne nye udgave blevet 'slanket' så det passer meget bedre når højttaleren ses i profil.

Mål 1083 x 297 x 367 mm
Vægt (netto) 22.8 kg
Konstruktion Tre-vejs
Refleksport Bagudvendt
Bi-wiring Ja
Frekvensgang 30 - 35.000 Hz -6 dB
Følsomhed 90 dB
Impedans
Diskant 1" C-CAM
Mellemtone 4” RST
Bas 2 x 8” RST
Spikes inkluderet Ja
Frontstof inkluderet Ja
I kassen Brugervejledning