Monitor Audio Silver FX 6G

Stykpris v/ 2 stk. 2.999,00 DKK

Fantastisk surroundhøjttaler til den fede hjemmebiograf

Monitor Audio Silver FX, baghøjttaler

Silver FX fra Monitor Audio er den oplagte løsning til dig der vægter en god surroundoplevelse højt og tager hjemmebiografen seriøst.

Hvis du har oplevet surroundlyd, så ved du hvor meget bag- og sidehøjttalere rent faktisk betyder. Det er ikke en hvilken som helst højttaler som kan klare opgaven og her kommer Monitor Audios Silver FX-modeller ind i billedet.

Klangmæssigt er FX-højttalerne afstemt til den resterende Silver-serie, så uanset hvilke andre modeller du vælger fra serien, så er Silver FX designet til at passe ind, både lyd- og designmæssigt. Udseendet minder på mange måder om FX-højttalerne fra den tidligere Silver-serie men indefra og ud er den forbedret på flere punkter.

Både C-CAM diskanten og C-CAM mellemtonen er blevet forbedret og leverer nu endnu højere præcision og hastighed. Takket være de sidemonterede diskanter får du en stor og diffus spredning af lyden som gør højttalerne svære at lokalisere i lokalet. En kontakt på højttaleren muliggør skift mellem dipol og bipol drift.

Monitor Audio Silver FX har integreret vægbeslag som gør det muligt at montere dem helt plant med væggen og det store udvalg af finishes gør det muligt at finde en som passer til netop dit hjem.

Hvis du har investeret i et godt højttalerkabel - og det bør du - så vil det glæde dig, at du er sikret en god forbindelse fra forstærkeren. Ikke bare til terminalerne men hele vejen til enhederne, takket være Monitor Audios interne kabling med PureFlow sølvkabel. Blot endnu en detalje hvor den engelske højttalerproducent ikke springer over hvor gærdet er lavest men går de ekstra skridt som sikrer, at du får mest 'knald pr. krone' når du vælger Monitor Audio.

Om Monitor Audio Silver 6G-serien

Silver-serien fra Monitor Audio har gennem fem generationer været en af de mest prisvindende og rost produktserier fra den engelske højttalerproducent. Med denne 6. generation kører Monitor Audio alle kanoner i stilling og løfter sløret for ikke bare et nyt design men også en række nye teknologier og en markant forbedret ydelse.

Silver-serien er den næstmindste i Monitor Audios store sortiment af højttalere og takket være en konstant udvikling og forskning drager Silver-serien fordel af en række teknologier som blev udviklet til high-end-serien Platinum.

Silver 6G er designet skabt til det moderne hjem og det enkle og smukke design, vil gøre det muligt at integrere den i både stuemiljø som dedikerede lytte- eller biografrum. Med det omfattende udvalg i serien, som omfatter hele 9 modeller, er der en løsning til ethvert behov. To kompakte reol-/standerhøjttalere, tre gulvmodeller, en subwoofer, en 'FX-højttaler' til diskrete AV-installationer og to nye centerhøjttalere gør det muligt at skabe et komplet Silver-højttaler setup uanset om du er til to-kanal stereo eller går 'all in' på en multikanal surround-opsætning.

Højttalerserien er skabt med 'less is more' i tankerne. Alt det gode fra den tidligere serie er beholdt og det som kunne forbedres indenfor rammerne er blevet det. Hver eneste komponent er blevet evalueret og trimmet og kabinetterne er blevet laserscannet – med en nøjagtighed på en tusindedel millimeter - hos National Physical Laboratory i England. Dette blev gjort så man kunne optimere på den interne afstivning i kabinettet og har vist sig at have en stor effekt på interne refleksioner og resonanser. Resultatet er blevet en markant forbedring i afstivning og dæmpning af kabinetterne som helt naturligt afføder en kraftig forøgelse i lydkvalitet.

Monitor Audio er kendt for deres store ekspertise i metalmembranteknologi, det de kalder 'C-CAM' (Ceramic Coated Aluminium/Magnesium) som er et utrolig stift materiale. Det blev oprindelig udviklet til rumfartindustrien men har vist sig at være perfekt til brug i højttalerenheder. Den høje stivhed kombineret med det lette materiale gør C-CAM enhederne utrolig hurtige og præcise. Den konkave form og de mange, små forsænkninger i overfladen forøger yderligere afstivningen og medvirker til den rene, naturlige lyd du kan forvente af en Silver-højttaler.

Diskanten har ligeledes fået en overhaling og er nu trimmet specifikt til Silver-serien hvor den integrerer perfekt med bas-mellemtonen over hele sortimentet af modeller. I de store Silver 300 og Silver 500 er et nyt dråbeformet mellemtone/diskantmodul med til, at levere noget af den reneste mellemtone i prisklassen.

Sidste nyhed som er gennemgående for hele serien, er den helt utrolig flotte, hvide satinfinish som afløser hvid højglans. Den ser virkelig lækker ud på en nærmest minimalistisk, ekstravagant vis. En finish som vil passe ind i de fleste moderne hjem. Frontstoffet er – som på den tidligere serie – magnetmonteret men er i denne nye udgave blevet 'slanket' så det passer meget bedre når højttaleren ses i profil.

Mål 250 x 322 x 147 mm
Vægt (netto) 4.3 kg
Konstruktion To-vejs
Refleksport Nej
Bi-wiring Nej
Frekvensgang 60 - 35.000 Hz -6dB
Følsomhed 87 dB
Impedans
Diskant 2 x 25 mm Gold Dome C-CAM
Bas 1 x 6” RST
Frontstof inkluderet Ja
Vægmontering Ja, beslag er inkluderet
I kassen Brugervejledning