Monitor Audio Platinum In-Wall

28.000,00 DKK

Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Monitor Audio Platinum II In-Wall


Monitor Audio udvider med lanceringen af Platinum II-serien, udvalget af højttalere og inkluderer nu også helt vanvittig indbygningshøjttaler.


Den perfekte, næsten usynlige, højttalerløsning til det moderne hjem hvor kun det bedste er godt nok, men indretningen ikke efterlader plads til store gulvhøjttalere. Platinum In-Wall bygger på de traditionelle højttalere i Platinum-serien, blot med enheder monteret i et indbygningskabinet. Højttaleren er en ægte tre-vejs konstruktion, perfekt til både stereo og surroundinstallationer hvor stor dynamik og realisme er i højsædet.

Platinum In-Wall højttaleren kan benyttes både i oprejst og liggende position da mellemtone/diskant modulet kan drejes 90 grader. Det er dermed muligt, at have en fuldstændig homogen gengivelse over hele fronten i et surroundsystem.

Ligesom i de nuværende Gold-højttalere kørte den tidligere Platinum-serie med bånddiskant, men i den nye Platinum II benytter Monitor Audio Air Motion Transformer-enheder, der i stor udstrækning også har båndets store lethed og evne til at lyde spille lækkert. Den store fordel er dog, at fordi AMT-enheder groft sagt fungerer som harmonikaer og presser luften ud, så vinder man et meget stort membranareal i forhold til både bånd og almindelige dome-enheder. Dette øgede membranareal er med til at give en meget høj belastbarhed, og sammen med den lækre og detaljerede lyd fra en båndenhed er det med til at åbne lyden fra Platinum In-Wall ud til alle ledder, fordi diskanten ikke længere bliver presset ved den lydtryk og den dynamik, som højttalerens andre enheder kan levere.

Den nye Monitor Audio Platinum-serie er opgraderet voldsomt på mange fronter. Blandt andet har enhederne fået den store tur med nyt ophæng og en kraftigt forbedret dæmpning bagpå bas- og mellemtoneenhederne, som i praksis er med til at sørge for den formidable start/stop impulsrespons Platinum In-Wall er i stand til at gengive. Du ser det simpelthen ikke komme før det er sket, hvilket virkelig er noget der adskiller den fra mindre gode indbygningshøjttalere.
Mål 1205 x 330 x 116 mm
Vægt (netto) 25 kg
Konstruktion Tre-vejs
Refleksport Nej
Frekvensgang 52 - 100.000 Hz
Følsomhed 90 dB
Impedans
Diskant C-CAM high frequency ribbon transducer
Mellemtone 4" RDT
Bas 2x 6.5" RDT
Frontstof inkluderet Ja
Monteringsdybde 98 mm
Mål på udskæring 97.5 mm
Backbox Ja
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger Monteringskit