32%

Monitor Audio MASS 5.1

4.299,00 DKK 6.299,00 DKK

5.1 højttalersystem fra Monitor Audio

Monitor Audio MASS, 5.1 højttalersystem

Nyeste generation af Monitor Audios MASS-højttalere imponerer med en højt ydende højttalerpakke til en attraktiv pris. 

Der er ikke noget federe end at omgive sig med lyd når man ser en film eller spiller konsol- eller PC-spil men ofte kan det være svært at integrere mange store højttalere i en mindre stue. 
Det kan også være man af æstetiske årsager bare vil holde surroundinstallationen super enkel, uden dog at gå ned på lydkvalitet.

 

Den nyeste udgave af Monitor Audios MASS-serie er skabt lige netop til disse formål. 5.1 sættet består af fem kompakte højttalere og en subwoofer. Og før indretningsministeren nu får kaffen galt i halsen, så er det altså tvingende nødvendigt med en subwoofer – specielt når man er nede i højttalere af denne størrelse som ganske enkelt ikke kan gå ret dybt i frekvensområdet. Fysikkens love er stadig gældende og der er ingen vej udenom! Heldigvis er subwooferen som leveres med MASS-systemet en ganske elegant og, sammenlignet med andre løsninger, relativt kompakt størrelse. Her får du et komplet system som kan komplementere din lækre fladskærm og erstatte den tynde, flade og endimensionelle lyd som sådan en kan levere.

Fem satellithøjttalere

Som sagt så består systemet fem højttalere – MASS Satellite - som fordeles på fronthøjttalere, centerhøjttaler samt baghøjttalere. Det er en virkelig kompakt løsning som er konstrueret omkring et kabinet som kun måler 14,7 x 12,2 x 10,7 cm. Selve kabinettet er lavet i en hård plast med stof monteret på både for- og bagside. Det giver faktisk en utrolig god fornemmelse af kvalitet, både når de hænger på væggen, men også når man kommer tættere på og får fingrene i dem under installationen. Med en vægt på lige over et kilo pr. stk. er det her bestemt ikke en højttaler der udstråler discount. Stoffet på bagsiden kan afmonteres. Det gøres blandt andet når man skal have tilsluttet højttalerkablerne til de kraftige skrueterminaler, eller montere dem på passende standere, som tilkøbes. Satellithøjttalerne er desuden forberedt for væg- eller loftmontering med integreret gevind som passer til Monitor Audios egne Speaker Mount beslag som tilkøbes. 

.. og en subwoofer

MASS satellitterne er et tovejs design udstyret med en bas-mellemtone af MMP II-typen som er Monitor Audios egenudviklede konstruktion som også benyttes i nogle af deres dyrere højttalere. Enheden komplementeres af en soft-dome diskant som i samspil leverer et frekvensområde fra 105 til 34.000 Hz. Subwooferens kabinet er naturligvis noget større end højttalerne men det er langt fra den største subwoofer Monitor Audio har præsteret. Med et mål på kun 34 x 32 x 35 cm kan den i langt de fleste tilfælde gemmes lidt af vejen. Subwooferens konstruktion er et lukket kabinet monteret med en 8” stor MMP II-basenhed med en 2” svingspole med lang vandring. Det hele trækkes af en god klasse-D forstærker og der er mulighed for valg mellem tre indstillinger til hhv. Music, Movie og Impact. På bagsiden finder du desuden mulighed for justering af fase, crossover og lydstyrke og mulighed for tilslutning af enten stereo-RCA eller et enkelt LFE-signal. En triggerindgang er der minsandten også blevet plads til, så hvis du har en forstærker eller receiver med den funktion, kan subwooferen tænde automatisk når forstærkeren tændes. Subwooferen er monteret med samme, flotte stof som de små satellithøjttalere og resten af kabinettet er udført i mat sort, eller hvid vinyl.

 

MASS-serien fra Monitor Audio leveres i to forskellige, flotte finishes. Den mørke ’Midnight’ er næsten sort men har små, blå detaljer i stoffet. Den lyse ’Mist’ er en fin, afdæmpet grå med hvide detaljer i stoffet og er helt oplagt til den minimale stueinstallation hvor æstetikken er i højsædet men kravet til god lyd på ingen måde er stækket. 

 

MASS satellithøjttalerne kan vægmonteres ved tilkøb af Speaker Mount vægbeslag eller monteres på standere som tilkøbes.

 

Kort sagt, MASS-serien er et af de allerbedste bud på en kompakt, stilren løsning som kan løfte både film-, musik- og spiloplevelser til helt nye højder.

Mål Sat: 14,7 x 12,2 x 10,7 cm - Sub: 34 x 32 x 35 cm
Vægt (netto) Sat: 1,1 kg - Sub: 10,2 kg
Frekvensgang Sat: 105 - 34,000 Hz
Følsomhed 80 dB
Impedans
Diskant 3/4" soft dome
Mellemtone 3.5" mid
Vægmontering Ja, beslag skal tilkøbes
I kassen Brugervejledning