Ruark Audio
Passioneret, familieejet Hi-Fi-producent fra England
Ruark Audio blev grundlagt tilbage i 1980’erne af Alan O’Rourke, som voksede op med guitarspil, omgivet af Hi-Fi-udstyr takket være hans fars arbejde i Hi-Fi-branchen.
Så at Alan endte med at etablere et firma der udvikler og producerer lydudstyr, er slet ikke så underligt. Det første produkt som blev lanceret af Ruark tilbage i de tidligere 80’ere, var Sabre, en lille 2-vejs reolhøjttaler, der høstede priser og var med til at etablere Ruark Audio som et anerkendt navn i branchen.
Lyd er naturligvis helt afgørende for et firma som Ruark Audio, men design spiller en næsten lige så stor rolle. Produkterne skal falde naturligt ind i moderne hjem, med en tidløs æstetik der kan komplementere nutidigt såvel som klassisk indrettede hjem. Det kræver en hårfin balance, og produktudviklingen kan tage op til to år fra koncept til lancering. Ruark Audio er også en producent der følger med den teknologiske udvikling. Derfor finder du også en lang række moderne streamingfunktioner i deres sortiment af produkter. Gamle teknologier bliver dog ikke glemt, hvilket bl.a. ses på integrationen af CD-afspilning i udvalgte produkter, samt FM-radiomodtagelse, som supplement til de mere moderne DAB- og internetradiofunktioner.
Ruark Audio’s sortiment består af en række produkter i en meget bred prisklasse, fra små køkkenradioer til store alt-i-et systemer. Fællesnævneren er stor brugervenlighed, god lyd og et design der ikke skriger elektronik, men i stedet falder naturligt ind med sine omgivelser.