Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
40%

Exposure XM CD, sort - Demo

7.490,00 DKK 12.490,00 DKK

Top-loaded CD-afspiller fra Exposure
Lagerstatus: På lager, lev. 1-2 dage
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Exposure XM CD - Demo

Toploaded CD-afspiller i halvbredde design og høj kvalitet

Demomodel fra butikken. Flot stand med ny fjernbetjening, men sælges uden IEC-strømkabel. 

 

Det er efterhånden meget få producenter der udvikler nye CD-afspillere men Exposure holder fast og det er vi helt utroligt glade for. Der er nok nogen der tænker hvad i alverden man skal bruge en CD-afspiller til i dag men hvorfor egenligt? - Bare fordi et format ikke længere er det mest udbredte, betyder det bestemt ikke at det ikke er godt - Det bedste eksempel er jo uden tvivl vinylpladen, som flere gange blev erklæret død af både producenter, medier og forbrugere. 

 

I dag er der vist ingen tvivl om, at vinylformatet igen har taget stor fart og alle dem som i slut-firserne og start-halvfemserne, skilte sig af med deres vinylsamling, ærgrer sig i dag gevaldigt. CD-formatet er ikke dødt og dør nok heller ikke indenfor en overskuelig fremtid. Der bliver stadig solgt omkring en halv milliard musik-CD’er om året og der er et enormt brugtmarked for musik CD’er. Det er endda i nogle tilfælde billigere at købe et album på en fysisk CD-skive, end det er at købe det som download. Derfor er CD-formatet stadig relevant, stadig et lydmæssigt godt medie og derfor er det stadig værd at investere i en god CD-afspiller. 

High-end ydelse til en overkommelig pris

Med lanceringen af XM-serien tilbage i 2017, leverede engelske Exposure en serie af hi-fi-apparater som ikke blot var halv-bredde i størrelsen men faktisk også ret tilgængelige prismæssigt. I hvert fald sammenlignet med den ydelse som leveres i XM-serie produkterne. High-end har aldrig været så opnåeligt og XM-forstærkerne har sidenhen fået følge af både RIAA-forstærkere og en hovedtelefonforstærker. Nu er tiden så kommet til en CD-afspiller og i vanlig Exposure-stil leverer de et produkt med fuld fokus på ydelse, komponentkvalitet og en ‘ingen dikkedarer’ tilgang til hi-fi-design. Exposure er ikke drevet af at følge de seneste trends men i stedet af, at opfylde de behov som deres kunder, rigtige musikelskere, har. 

Top-fed toploader

Exposure XM CD er, som resten af serien, et halvbredde design og det format kan være svært at kombinere med en traditionel CD-skuffe. Andre producenter har løst problemet ved at benytte en slot-loader, alså den slags man kender fra bilstereo men det har sjældent været en særlig god, eller holdbar, løsning. Tony Brady, Exposures chef for produktdesign, valgte i stedet at benytte en toploaded CD-mekanisme som ligger sikkert skjult bag et låg som manuelt skubbes bagud. Det giver direkte adgang til CD-transporten og isætningen af en skive minder mere om at lægge en plade på en pladespiller, end det at sætte en CD-skive i en CD-afspiller. Der er flere fordele i dét. Bl.a. at man har elimineret skuffen som er en mekanisk del som kan gå i stykker men også kan være med til at forringe lydkvaliteten da det som oftest er en meget ustabil konstruktion, selv i dyrere løsninger. Topload-løsningen betyder at man blot lægger CD’en ned drevet og fastgør den med den medfølgende, magnetiske puk - igen noget vi også kender fra visse pladespillere. 

Fokus på høj kvalitet og ydelse

Indmaden i Exposure XM CD er igen løsning som er typisk for de engelske hi-fi-troldmænd. Strømforsyningen er en toroidal type med separate viklinger til hhv. CD-transporten og det følsomme lydkredsløb, herunder også krystal clocken. D/A konverteringen varetages af et TI PCM1716 chipset, igen en løsning vi har set i markant dyrere apparater men som hos Exposure er en selvfølge i selv de mest prismæssigt tilgængelige produkter. Hele herligheden er monteret i et stift aluminiumskabinet med en kraftig front i anodiseret aluminium. Det sikrer minimal vibration og resonans og modstår indgående elektrisk støj. På bagsiden af kabinettet er afspilleren udstyret med to digitale udgange, hhv. Koaksial BNC og optisk TosLink, som kan bruges med ekstern DAC hvis man har lyst til det. Der er dog naturligvis også et sæt almindelige, analoge udgang i form af RCA, så du kan tilslutte den direkte til en integreret forstærker. 

 

Exposure XM CD er en ‘ren’ CD-afspiller og her er altså hverken SACD eller DVD-afspilning. Til gengæld gør den det den er lavet til med stor overbevisning og er med al sandsynlighed et af de bedste valg i prisklassen. 

Mål 21,8 x 9,4 x 34,8 cm
Vægt (netto) 4 kg
Udgang, optisk (TosLink) 1
Udgang, BNC 1
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Hovedtelefon Nej
Signal-/Støjforhold >100dB, A weighted
Mediekompatibilitet Compact Disc
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug <15W