Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Integreret forstærker

Integreret forstærker i rigtig Hi-Fi-kvalitet

I et klassisk stereoanlæg er en integreret forstærker midtpunkt, og det er her alle de andre enheder i systemet tilsluttes. Forstærkerens opgave er at tilsætte strøm til det signal som kommer ind i den, så det kan sendes videre og gengive lyden i højttalerne. En integreret forstærker kombinerer funktionerne fra en forforstærker og en effektforstærker i ét apparat, og er oftest en billigere, og mere pladsbesparende løsning sammenlignet med separate for- og effekt forstærkere. Kvalitetsmæssigt vil det næsten altid være en fordel at bruge adskilte forstærkerdele men det er en dyrere løsning, og en god integreret forstærker vil altid være bedre end et dårligt for- og effektforstærkersæt.

Hvad skal tilsluttes forstærkeren? 

Når du skal vælge en integreret forstærker, så start med at overveje hvilke kilder du gerne vil tilslutte til den. Hvis du har en pladespiller, så er det måske relevant med en indbygget RIAA-forstærker, eller som minimum, et sæt analoge indgange. Har du digitale kilder, f.eks. en CD-afspiller eller netværksafspiller, kan de i de fleste tilfælde også forbindes analogt. Hvis de har digitale udgange, kan der måske være en fordel i at vælge en integreret forstærker med digitale indgange, hvis digitaldelen i forstærkeren er bedre end den i afspilleren. Det kan også være at du ønsker en integreret streamingfunktion, som du bl.a. finder i Roksan Attessa Streaming og Cambridge Audio EVO 75. Nogle integrerede forstærkere har ligeledes trådløs streaming med AirPlay, Chromecast eller Bluetooth ombord.

Vælg den rigtige forstærker - vi hjælper dig gerne på vej

Vi har et stort sortiment af både High-end og billig forstærker, og hvad du skal vælge, kommer lidt an på ambitionsniveau, og naturligvis de resterende enheder i dit system. Det er specielt vigtigt at forstærkeren er kraftig nok til de højttalere som tilsluttes. Vores erfarne personale har en meget bred og velfunderet viden om Hi-Fi, og vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige forstærker til dit behov – både i forhold til pris og kvalitet. Bestil online eller kig forbi vores Hi-Fi-butik i Højbjerg.

Integreret forstærker

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Stereoforstærker – et statement i god lyd og musikglæde 

En integreret stereoforstærker er oftest i den klassiske 43cm Hi-Fi-bredde med variabel dybde og højde, afhængigt af type. Nogle vil måske tænke at det kunne være fristende at gemme sådan en forstærker i et skab, men vi kunne ikke være mere uenige. Det er selvfølgelig helt op til dig om du vil gøre det, men er det tilfældet så sørg for at den har rigeligt med luft omkring sig. Så holder den meget længere. Når det er sagt, hvorfor så ikke få den frem i forreste position på din skænk, dit TV-bord eller reolsystem. Vis at du går op i god lyd og høj kvalitet og sætter pris på det enorme arbejde der går i at lave musik, og glæden ved at lytte til det. Fordelen ved at have forstærkeren stående fremme, er naturligvis også at den er nemmere at komme til når den skal betjenes, og så får den som vi tidligere var inde på, lov til at trække vejret. Det er specielt vigtigt med klasse-A/B forstærkere og helt afgørende for klasse-A. Langt de fleste forstærkere ser også virkelig fede og lækre ud, så hvorfor ikke nyde den med øjnene også?

Typer af forstærkere

Forstærkere findes i et væld af forskellige typer. Klasse-A/B, digital forstærker, klasse-A, rørforstærker og klasse G, m.fl. Forskellen er den grundlæggende konstruktion af forstærkeren, og de har hver især deres egen lydsignatur, styrker og svagheder. Det er sjældent at se en klasse-A forstærker i kategorien integreret forstærker, men de lyder typisk virkelig godt. Desværre er de også strømslugere af en anden verden. Her kan klasse-A/B være et godt alternativ, hvor der typisk spilles i klasse-A op til 5 watt og klasse-B når man drejer volumenknappen mere mod højre. Klasse-D, eller PWM-forstærkere har en fordel i en væsentlig højere effektivitet med lavere strømforbrug, mindre varmeudvikling, og med minimalt behov for afkøling, også muligheden for mindre kabinetstørrelser. Overordnet set, lyder klasse-D typisk ikke lige så godt som klasse-A/B, men ingen regler uden undtagelser.

Lyden fremfor alt

Lyden er det vigtigste når du skal vælge den bedste forstærker til prisen. Forstærkeren skal naturligvis også kunne levere nok effekt til at drive dine højttalere. Langt de fleste højttalere kan drives af mindre kraftige forstærkere, men når vi er oppe i den seriøse kategori af High-end, kan der ofte være behov for en forstærker med masser af overarm. Og husk; man får aldrig for meget effekt i en forstærker!

 

Søger du et godt tilbud på forstærker, så kontakt os gerne så vi kan finde den helt rigtige løsning til dig. Har du allerede bestemt dig, så kan du blot bestille den online og så leverer vi den til dig.