Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Trådløse hovedtelefoner

Trådløse hovedtelefoner i Hi-Fi-kvalitet

Selvom trådløse hovedtelefoner ikke stadig ikke kan måle sig med en god hovedtelefon med kabel, når det kommer til lydkvalitet, er der en række andre fordele som er værd at tage med i overvejelserne. Trådløse høretelefoner er nemme at bruge med alle de forskellige enheder du bruger i dagligdagen, f.eks. din smartphone, tablet eller computer. 

Trådløse hovedtelefoner

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Bluetooth-hovedtelefoner til rejsen

Et sæt trådløse hovedtelefoner kan være helt uundværlige, specielt hvis man skal på en flyrejse. I den situation er det en stor fordel at vælge en trådløs høretelefon med ANC (Active Noise Cancellation) eller det vi på dansk kan kalde aktiv støjreduktion. Det er en avanceret teknologi som konstant analyserer støj omkring dig, for derefter at gengive det i hovedtelefonerne, men i modfase. Har man først været på en længere flyvning med trådløse hovedtelefoner med ANC, kan man slet ikke undvære noise cancelling igen. 

Batteritid på trådløse hovedtelefoner

Batteritid er også en vigtig faktor, da man ikke altid kan have adgang til en oplader eller stikkontakt. De fleste hovedtelefoner med Bluetooth, har op til 20 timers batteritid, og andre helt op til 50 timer. Begge vil være nok til de fleste rejser, og i dagligdagen er det også en fordel, at de holder strøm så man ikke hele tiden skal oplade dem. Batteritiden på en trådløs hovedtelefon kan påvirkes af rigtig mange ting. Hvilket Bluetooth codec benyttes der, hvor højt er der skruet op for lyden, og er ANC aktiveret? - Derfor er oplyste batteritider kun vejledende, og ikke noget der er garanteret.

Lydkvalitet frem for alt - også når det er trådløst

Vi er en butik med fokus på lydkvalitet. Ingen af vores produkter bliver taget i sortiment fordi de er et populært mærke, ser flotte ud eller bliver båret af en eller anden kendis. De trådløse hovedtelefoner du finder her, er valgt for deres kvaliteter. At langt de fleste så også har et virkelig fedt design, er bare en bonus. En del af de producenter som leverer de rigtige Head-Fi-hovedtelefoner vi har i sortiment, er også begyndt at lave Bluetooth-hovedtelefoner. De ved hvordan man skruer en god hovedtelefon sammen, og det er en fordel – også når det er trådløst.

 

Køb din trådløse høretelefon hos eksperterne i god lyd, og være sikker på at pris og kvalitet hænger sammen. Vi fører et udvalg af Bluetooth hovedtelefoner fra producenter som Technics, Focal, Final Audio, KEF og Hifiman.

Bluetooth Codecs – Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt i en trådløs hovedtelefon?

En meget overset ting i forbindelse med trådløse enheder, og dermed også hovedtelefoner, er de forskellige codecs, eller formater, som hører under Bluetooth-standarden. 

 

Afhængigt af hvilken enhed du skal bruge de trådløse hovedtelefoner med, kan det være afgørende for lydkvaliteten, hvilken du vælger. Du skal som minimum være opmærksom på at der er forskel. Bluetooth har en helt grundlæggende standard som også er den laveste kvalitet. Det hedder SBC og alle trådløse enheder der er baseret på Bluetooth, understøtter dette. Det eneste gode man næsten kan sige om det er, at der kan komme lyd fra afsender til modtager. Herfra går kvaliteten heldigvis kun en vej, og det er op. 

 

Bemærk at både afsender og modtager skal understøtte det pågældende Bluetooth codec for at det fungerer. Er det ikke tilfældet, falder den trådløse forbindelse tilbage på den næstbedste lydkvalitet. Nedenfor kan du læse lidt mere om de forskellige codecs.

 

  • Bluetooth AAC – Til dig med iPhone eller iPad

Apple har altid været ret konservative med deres teknologier, og deres Bluetooth-standard er ingen undtagelse. Men det er faktisk slet ikke så slemt som det måske lyder. iPhone og iPad benytter begge Bluetooth AAC, hvilket kvalitetsmæssigt passer perfekt til den musik du kan købe i iTunes og den højeste, men stadig komprimerede, kvalitet du kan streame fra Apple Music. Fordelen er at filerne du streamer er komprimeret i AAC-formatet, så du undgår formatkonvertering mellem afsender og en trådløs hovedtelefon, hvis altså modtager er kompatibel med Bluetooth AAC. Kvalitetsmæssigt er er lyden god, men altså stadig ikke tabsfri eller CD-kvalitet. Apples computere understøtter i de fleste tilfælde også andet end AAC, herunder aptX. Datamæssigt understøtter AAC op til 44.1kHz ved 24-bit med en datastrøm op til 320kbit/s.

 

  • Bluetooth aptX – Det mest udbredte

Et af de mest udbredte codecs, som i dag findes i langt de fleste Android-telefoner, i mange PC’er og meget andet. Kvalitetsmæssigt ligger det på linje med AAC, og arbejder med en fast datastrøm på 384 kbit/s med 48kHz sample-frekvens ved 16-bit. Det svarer nogenlunde til den højeste, men stadig komprimerede, lydkvalitet som kan streames fra Spotify.

 

  • Bluetooth aptX LL – Bedst til gaming og film

LL-udgaven af aptX er kvalitativt identisk, næsten i hvert fald, med ovenstående aptX. Det understøtter op til 352 kbit/s med sample-frekvenser op til 44.1kHz og 16-bit. Forskellen her er angivet af de to L’er i navnet, som står for Low Latency, eller lav forsinkelse. Når lyd skal behandles og afsendes fra f.eks. en smartphone til en trådløs hovedtelefon eller gaming headset, bliver der ofte en forsinkelse. Hvis man bare hører musik, har det ingen betydning men hvis man gamer eller ser en film, er det vanvittigt irriterende at lyd og billede ikke følges ad. Det problem er altså løst med aptX LL, som findes i både mobile enheder og på Windows PC’er.

 

  • Bluetooth aptX HD – God kvalitet med stor udbredelse

Dette codec er baseret på ovenstående aptX, men er i stand til at levere en højere lydkvalitet, på grund af en større båndbredde til data. Med dataoverførsel på op til 576 kbit/s, understøttelse for sample-frekvenser på 48kHz og bitdybde på 24-bit er der grundlag for højere lydkvalitet. Til sammenligning er CD-kvalitet på 44.1kHz og 16-bit. aptX HD findes efterhånden i rigtig mange produkter.

 

  • Bluetooth LDAC – Det bedste til trådløse høretelefoner

Hvis du vil have den absolut bedste lyd i trådløse hovedtelefoner, så skal du vælge nogen med Bluetooth LDAC. Udvalget er ikke stort, men et rigtig godt bud er Technics EAH-800A. LDAC understøtter op til 96kHz sample-frekvenser ved 24-bit, med en datastrøm på 990kbit/s, altså markant højere end alle andre varianter af Bluetooth. LDAC findes på rigtig mange moderne Android-telefoner, og herudover også på en række bærbare musikafspillere.

> Se hele vores udvalg af hovedtelefoner og Head-Fi