Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
30%

Lotoo PAW 6000 - Demo

6.995,00 DKK 9.995,00 DKK

High-end bærbar musikafspiller i forrygende kvalitet, med 4.4mm balanceret udgang
Lagerstatus: På lager, lev. 1-2 dage
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Lotoo PAW 6000 - Demo

High-end bærbar afspiller

Tilbud på udstillingsmodel fra butikken
  • Fin stand med lette brugsspor.
  • Inkl. tilbehør og original emballage.
  • Ved opstart vises 'Sample' i displayet

Varen er omfattet af samme garanti, fortrydelsesret og returret, som et nyt produkt ville være.

 

PAW 6000 fra Lotoo er en uhyggeligt lækker og højt ydende musikafspiller, og har fået stor ros for sin brugervenlighed, byggekvalitet og ikke mindst, fremragende lyd.

Højdepunkter ved Lotoo PAW 6000
  • AKM4493 chipsæt
  • Omfattende EQ-muligheder og forudindstillinger
  • 4.4 + 3,5mm udgange
  • Lang driftstid på batteri
  • Lotoo LTOS-brugerflade og software
  • Kan bruges som DAC/hovedtelefonforstærker ved computer

 

INFOMEDIA som er moderselskabet bag Lotoo, er den største producent og leverandør af broadcast udstyr og professionelle lydsystemer i Asien. Derfor er det også helt naturligt, at Lotoo produkterne hælder til den neutrale side, rent lydmæssigt. Hvor andre producenters afspillere ofte er produceret med en bestemt lydsignatur for øje, så er Lotoo’s mål at skabe en neutral, flad lyd. Det skal på ingen måde misforstås som værende kedelig – det er den bestemt ikke! Du får til gengæld den rene musikoplevelse serveret som den blev produceret i studiet, på godt og ondt.

Omfattende EQ-muligheder

Er du mere til en lidt farvet lyd, eller har du albums som måske er mindre godt produceret, så er der rig mulighed for at tilpasse lydsignaturen til din egen smag. Lotoo PAW 6000 kommer nemlig med en hel række af forudindstilinger til forskellige musikgenrer, og har i øvrigt en omfattende PEQ – parametric equalizer – så du kan skræddersy lyden til bestemt albums, som måske har godt af lidt efterbehandling. Modsat Lotoo’s topmodel Paw Gold Touch, er EQ’en her softwarebaseret og ikke baseret på en hardware DSP-løsning. Det er dog stadig en glimrende funktion, som helt sikkert har sin berettigelse. Udover EQ’en er der også en række filtre til både PCM- og DSD-lyd.

 

På ind- og udgangssiden har PAW 6000 det man har brug for. Der er en USB-C-port som bruges til at overføre musik til hukommelseskortet (den har ingen indbygget lager) og hvis man vil bruge den som DAC/hovedtelefonforstærker med en computer. Den har to hovedtelefonudgange som er hhv. den klassiske 3.5mm men også en 4.4mm Pentaconn, som alt andet lige må siges at være fremtiden for balancerede hovedtelefoner.

 

Den grundlæggende betjening, altså kontrol af lydstyrke, afspil/pause og forrige/næste nummer, kan klares med knapperne på højre side og volumenreguleringen på toppen af afspilleren. Den har en rigtig god fornemmelse af kvalitet og klikker når man drejer på den. Der sidder i øvrigt et pulserende, hvidt lys under volumenreguleringen. Det kan slukkes men ser faktisk ganske elegant ud.

Egenudviklet Lotoo styresystem

I stedet for at bruge Android som styresystem, noget de fleste andre producenter har valgt, har Lotoo udviklet deres helt egen software som kører på PAW 6000. Og det skal de i dén grad have ros for! – LTOS som det hedder, fungerer lynhurtigt når man navigerer rundt i både indstillinger og musiksamling. Fra afspilleren er helt slukket og man trykker på tændknappen til afspilleren er klar, går der kun 4 sekunder! – det er helt uhørt og noget man absolut kommer til at sætte pris på.

 

Brugerfladen er ret intuitivt at gå til og betjenes ved en kombination af tryk og swipes – ved afspilning af et album kan man eksempelvis swipe for at se et digitalt peak meter. Et swipe mere viser information om filen som afspilles, og endnu et swipe viser sangtekster hvis de er en del af filen. Et swipe fra toppen af skærmen og ned, viser en søgefunktion og hurtigvalg af indstilling af gain, Bluetooth, lysstyrke for skærmen, med videre. Albumoversigten kan vises som en liste med albumcover, titel og antal numre, eller udelukkende med covers som vises to ved siden af hinanden. Det er muligt at filtrere så man kun får vist filer med en specifik sample rate eller kun DSD-filer. I stedet for at få vist oversigt med albums, kan man også vælge at gennemse kunstnere eller numre.

Tovejs Bluetooth

Lotoo PAW 6000 har indbygget Bluetooth – til både at sende og modtage musik trådløst. Den understøtter Bluetooth v4.2 med LDAC, som er den allerhøjeste kvalitet som Bluetooth kan levere. Normalt vil man typisk ikke bruge Bluetooth på sådan en afspiller men funktionen er der, og så kan man da sende lidt lyd til en kompatibel højttaler eller lignende.

 

Batteritiden på Lotoo PAW 6000 er også mere end godkendt. Den er opgivet til ca. 16 timer, men det er selvfølgelig afhængigt af brug, lydstyrke osv.

 

Opsummeret, så er Lotoo PAW 6000 en virkelig fed musikafspiller, som leverer en fremragende lydkvalitet og brugeroplevelse. Eneste minus man kan komme på er, at der ikke er understøttelse for streamingtjenester som TIDAL osv. Den har Wi-Fi men det kan kun benyttes til at opdatere firmware på den.

Mål 11,2 × 6,5 × 1,8 cm
Vægt (netto) 225 gram
Udgang, USB 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 3,5 mm mini-jack, Ja, 4,4 mm Pentaconn
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Netværksfunktioner Bluetooth, Bluetooth LDAC
Audio dekodning AAC, AIFF, APE, Apple Lossless, DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384, 768
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Audio chipsæt AKM4493EQ
Effekt 300mW/kanal (32 Ohm belastning)
Størrelse på batteri, mAh 5200
Anslået drift på batteri 16 timer
Hukommelseskort kompatibilitet MicroSDXC
Antal pladser til hukommelseskort 1
Touch-betjent skærm Ja
I øvrigt medfølger USB-kabel, skærmbeskytter, klud, læderetui