Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Audio-Technica AT-ART1000X

42.300,00 DKK

High-end referenceklasse moving coil-pickup fra Audio-Technica
Lagerstatus: Kontakt os for leveringstid
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Audio-Technica AT-ART1000X

Referenceklasse moving coil-pickup

Japanske Audio-Technica har et imponerende bredt udvalg af pickupper, og på den absolutte top, finder du den kompromisløse reference, AT-ART1000X.

Højdepunkter ved Audio-Technica AT-ART1000X
  • Direct Power-magnetsystem
  • Line Contact-slibning
  • Nålefane af bor
  • Rektangulære PCOCC-kobberspoler med magnetfri kerne
  • Lavet i Japan
Mesterklasse pickuppen - forbedret

Den nyeste generation af AT-ART1000 har fået tilføjet et ’X’ til navnet som angiver en opgraderet udgave, med bl.a. forbedret ophæng. Forgængeren var allerede blandt verdens bedste pickupper, og med denne nye version er der lagt i ovnen til analoge musikoplevelser som kun de allerbedste komponenter kan levere. Pickuppen er udviklet og fremstillet i Japan, af Audio-technica’s allermest erfarne håndværkere. Det her er pickuppen der vækker dine vinylplader til live og genskaber det der blev skåret i den oprindelige master.

Avanceret spolekonstruktion i AT-ART1000X

Som dens forgænger er Audio-Technica AT-ART1000X en Direct Power-konstruktion, med moving-coil-spolerne placeret direkte over nålefanens spids. Den konstruktion eliminerer de lydmæssige problemer som normalt kan opstå på grund af nålefanens længde og materiale. Med spolerne monteret direkte over nålespidsen, er pickuppen i stand til at gengive de mindste detaljer og en uovertruffen transientrespons med stor livagtighed. Spolerne i denne nye udgave af AT-ART1000X er rektangulære og ikke runde, for at kunne placere et større overfladeareal i magnetfeltet. Det muliggør at pickuppen kan gengive kraftige moduleringer med større præcision, en forbedret udgangsspænding og et udvidet frekvensområde i det nedre register. Spolerne er viklet af PCOCC (Pure Copper by Continous Casting)-kabel, viklet 8 gange, omsluttet af en 25 mikrometer tynd specialfilm, og monteret i det kun 0,5mm store gab i magnetkredsen. På trods af brugen af ikke-magnetiske kerner i spolerne, er pickuppen i stand til at generere en udgangsspænding på 0.22 mV.

Line Contact spids på bor-nålefane

Audio-Technica AT-ART1000X er udstyret med den samme type nålespids som forgængeren, nemlig en Line Contact-type monteret på en 0,26mm tynd nålefane af massiv bor, for at sikre den højst mulige præcision i aflæsning af rillen i vinylpladen. Basen som understøtter magnetsystemet er fremstillet i titanium, som er afgørende for at aflede uønskede resonanser i samarbejde med huset i aluminium. Magnetkredsen er belagt med et specielt materiale som modvirker korrosion i hele pickuppens levetid. Og apropos levetid, så kan nålen på en moving coil-pickup som bekendt ikke skiftes når den bliver slidt. En forventet levetid er op til 2000 timer, afhængigt af brug. Når den til sidst ikke kan mere, kan du dog gøre brug af Audio-Technica’s tilbud om en ombytning til en attraktiv pris. Husk blot at beholde kvittering samt de medfølgende papirer med serienummer mv.

Vægt (netto) 11 gram
Pickuppens frekvensområde 15 - 30.000 Hz
Pickuppens princip Moving Coil
Nålens slibning Special Line Contact
Nålefane Boron
Kanalseparation v. 1 kHz 30 dB (1 kHz)
Udgangsspænding 0.22 mV (1 kHz, 5 cm/sek.)
Monteringstype 1/2" standard
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger Serienummerbevis, skruer, skruetrækker, rensebørste, æske i træ
Vejledning tilgængelig på Engelsk
Produceret i Japan