Atlas Zeno
Hovedtelefonkabel
Zeno-serien fra Atlas Cables er skabt til at levere en betydelig opgradering, sammenlignet med det kabel som er leveret med din hovedtelefon. Ikke blot er materialekvaliteten højere, men også byggekvaliteten, som bl.a. omfatter kraftige og solidt monterede stik og et breakout i metal.
Atlas Zeno er fremstillet i OCC-kobber med stik monteret ved koldsvejsning, for at undgå loddetin i signalvejen. Kablet er monteret med Metik-stik i forstærkerenden og kan leveres med 2.5, 3.5 og 6.3mm stik, samt en version med forkromet XLR-stik. Kablet fremstilles til ordrer, og der vil derfor være leveringstid. Det kan leveres i 1.5, 2, 2.5, 3, 3.5 eller 4 meter.
Prisen her er et eksempel på 3 meter med 6.3mm jack i forstærkerenden og 2 x 3.5mm jack i hovedtelefonenden. Kontakt for pris på et Zeno-kabel til din hovedtelefon.