Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Meze Audio Empyrean II

22.290,00 DKK

Empyrean II hovedtelefon fra Meze Audio, en high-end oplevelse i lyd og komfort

Meze Empyrean II

High-end hovedtelefon

Den første Empyrean fra Meze var en af de bedst omtalte og mest populære hovedtelefoner i prisklassen, og med Empyrean II forbedrer Meze Audio hovedtelefonen på små, men vigtige punkter.

Højdepunkter ved Meze Empyrean II
  • Rinaro isoplanar-enheder
  • Stor komfort
  • Neutral lydsignatur
  • Gennemført design og konstruktion
Det startede med 99 Classics..

Der er nok mange der kender rumænske Meze Audio for de fortrinlige 99 Classics hovedtelefoner, og det var da også den model der skabte det brede kendskab til Meze. Men målet for Antonio, ejer og grundlægger af firmaet, var at skabe den ultimative hovedtelefon, hvor der ikke skulle indgås kompromiser. En hovedtelefon hvor den endelige pris var mindre vigtig end det endelige lydmæssige resultat, og det er han i den grad kommet i mål med. Meze Empyrean II er skabt ud af en passion for musik, innovation og nysgerrighed. Den er skabt af musikelskere, for musikelskere, med det ene formål at formidle musikken som den blev undfanget i studiet. Lydmæssigt er Empyrean II mere neutralt tunet end forgængeren, for at løfte den autentiske lytteoplevelse. Meze Audio har fortsat samarbejdet med ukrainske Rinaro Acoustics, som også var leverandør af de planar magnetiske enheder til den første udgave af Empyrean og Meze Liric. Siden 1980’erne har Rinaro Acoustics været ledende i udvikling og produktion af de flade enheder, som Meze dog kalder Isoplanar-enheder da de er fremstillet i et isotropisk polymermateriale som er utroligt let og utroligt stift.

Hybride Isoplanar-enheder 

Hvor traditionelle planar magnetiske enheder har en ensartet fordeling af spolen over hele overfladen af membranen, er disse isoplanar-enheder opdelt i to områder. Det nederste, den såkaldte ’spiral coil’, som sidder direkte ud for øregangen, er mest effektiv i mellemtoneområdet og det øverste frekvensområde. Ovenover sidder den såkaldte ’switchback coil’, eller det vi kan kalde en zig-zag-spole på dansk. Den er mest effektiv i det lave frekvensområde. Principielt hænger de to spoler sammen, men man kan alligevel godt argumenter for, at der er tale om et tovejs design. Den hybride konstruktion er garant for en utrolig lav forvrængning, enorm dynamik og en ekstrem opløsning, og er i øvrigt medvirkende til reducerede refleksioner i koppen og mindre tidsforskydning. Alle enheder bliver håndsamlet og testet i et laboratorie på Rinaros fabrik i Ukraine, før de tager rejsen mod Rumænien for den endelige montering i Empyrean II.

Meze Empyrean II er også komfort

Da Meze Empyrean II er en hovedtelefon man helst ikke tager af, når man først er i gang med at nyde musikken, spiller ergonomien naturligvis en stor rolle. Også her har Meze Audio lagt sig i selen for at skabe den bedst mulige oplevelse. Hovedbåndet er ikke den klassiske bøjletype, men i stedet formet som en vinge der ligger på toppen af hovedet. Det reducerer trykpunkter og giver en bedre distribution af vægten på hovedet – en velkommen kvalitet i en hovedtelefon som man måske bærer i flere timer. Meze Audio Empyrean II leveres inklusive en række tilbehør, herunder en lille kuffert til opbevaring, to sæt ørepuder og et kabel, hvis type vælges ved købet. Det er muligt at tilkøbe ekstra kabler, hvis man eks. ønsker et med XLR til en større hovedtelefonforstærker og et med 4.4mm balanceret til en bærbar musikafspiller.

Valg af kabel til Meze Empyrean II

Meze Empyrean II kan leveres med lige præcis den type kabel du skal bruge. Du kan vælge mellem forskellige stiktyper: 6.3mm, XLR, 3.5mm, 4.4mm og 2.5mm stik og to typer kabel: rent PCUHD-kobber eller sølvbelagt PCUHD-kobber.

Vægt (netto) 385 gram (uden puder)
Frekvensområde 8 - 110,000 Hz
Hovedtelefonprincip Åben
Type af enhed Planar magnetisk
Impedans (hovedtelefon) 32 Ohm
Betjening på ledning Nej
Aftageligt kabel Ja
Aktiv støjreduktion Nej
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger Opbevaringskuffert, to sæt puder i hhv. læder og alcantara