Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Technics Pladespillere

Den originale Siden 1972. 

Ofte efterlignet. Aldrig overgået. 

Det er ikke overgået mange produkter at blive kopieret så meget som Technics SL-1200-serie er blevet. Der findes utallige kloner på markedet, som ved første øjekast måske ligner, men på ingen måder lever op til det originale design og den kvalitet og produktfilosofi der ligger bag Technics’ produkter. Matsushita, som Panasonic der står bag Technics oprindeligt hed, lancerede verdens første Direct Drive-pladespiller, SP-10, i 1970 med ønsket om at skabe en pladespiller med højere præcision og ydelse end de rem-drevne varianter på markedet. To år senere landede SL-1200 på markedet og satte standarden i kategorien, med et iøjnefaldende design og en række banebrydende funktioner. 

Klassisk design og konstruktion - Topmoderne lyd og ydelse

I dag er designet på Technics’ pladespillere stort set uændret, men den teknologiske udvikling har gjort SL-1200-serien og de resterende modeller i sortimentet, endnu bedre, bl.a. ved brug af mere avanceret motorstyring, bedre afkobling, tungere konstruktioner, mv. Med et bredt udvalg af varianter, med priser der starter ved ca. 7.000,- og slutter på den anden side af 160.000,- er der en Technics pladespiller til ethvert behov og budget. Du kan måske ikke få en original Technics til samme pris som en af de mange kopier på markedet, men til gengæld kan du forvente et originalt produkt, skabt af det firma der oprindeligt udviklede alt fra design til Direct Drive-teknologi, i en kvalitet der afspejler prisen.

Vi hjælper gerne med det rigtige valg af pickup

De fleste Technics-pladespillere leveres uden pickup, men vi er naturligvis klar til at assistere – både med forslag til det rette valg, men også med installation og justering, hvis der er behov for det. Tonearmene er monteret med et headshell som kan bære en standard ½”-monteret pickup. Dette headshell kan dog også afmonteres, så en pickup med SME-type montering kan tilsluttes direkte i tonearmen. Det kunne eksempelvis være en Ortofon Concorde Music Bronze eller anden fra samme serie.

Technics Pladespillere

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}