Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

TEAC PD-301DAB-X

3.395,00 DKK

Kombineret CD-afspiller og DAB-modtager

TEAC PD-301DAB-X

Kombineret CD-afspiller og FM/DAB-radio i kompakt størrelse

PD-301DAB-X fra japanske TEAC, er et ret enestående produkt i Reference 301-serien. Her får du nemlig en CD-afspiller som også indeholder både FM- og DAB-radio, så du kan nyde musik fra både CD’er og radioprogrammer. Herudover har PD-301DAB-X også en USB-indgang på fronten, hvor der kan tilsluttes et USB-drev med musikfiler*. Afspilleren er udstyret med et såkaldt slot-load-drev hvor skiven indsættes med et let skub, i stedet for at bruge en regulær skuffe. I vanlig TEAC-stil er kabinettet udført med paneler i aluminium, som sikrer en stiv konstruktion, som minimerer vibrationer.

D/A-konvertering i høj kvalitet

Trods den ret overkommelige pris, så har TEAC valgt at gøre lidt ekstra ud af digitaldelen på PD-301DAB-X. Alle digitale signaler bliver behandlet af en 32-bit Burr-Brown PCM5142 DAC, før de sendes til de analoge udgange. I denne prisklasse ville man typisk se en no-name DAC, men TEAC er et Hi-Fi-firma og ved at kvaliteten af denne er afgørende for den endelige lydkvalitet. Så hvis du forbinder afspilleren via de analoge udgange, kan du altså godt forvente et godt resultat af det konverterede digitalsignal.

Mulighed for digital tilslutning til forstærker

Noget ret interessant ved dette apparat, er muligheden for at forbinde det digitalt til en ekstern DAC eller en digitalindgang på en forstærker. Det i sig selv er ikke bemærkelsesværdigt, men når vi nu siger at du også kan tage lyden fra det analoge FM-signal ud af de digitale udgange? – Ja, det er noget lidt specielt, og det betyder faktisk at du kan nøjes med et enkelt digitalkabel**, koaksial eller optisk, og overføre lyden fra både CD, DAB, FM og USB via dette.

Et stærkt bud på et mini-anlæg i god kvalitet

PD-301DAB-X passer perfekt til den lille integrerede forstærker TEAC AI-303, i både design, kvalitet og størrelse. Denne forstærker har også både analoge og digitale indgang, som giver alsidige muligheder for forbindelse mellem de to apparater.

 

* Understøttede filformater: MP3, WMA, AAC og WAV

** Alle signaler konverteres til 44.1kHz/16-bit over de digitale udgange, uanset den oprindelige kilde.

 

> Flere CD-afspillere

Mål 21,5 x 6,1 x 23,8 cm
Vægt (netto) 2,1 kg
Digital indgang(e) Nej
Indgang, USB 1 på front
Udgang, optisk (TosLink) 1
Udgang, koaksial (S/Pdif) 1
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Hovedtelefon Nej
Mediekompatibilitet Compact Disc
Audio dekodning AAC, MP3
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48
Audio chipsæt (DAC) Burr-Brown PCM5142
Radiomodtagelse FM, DAB+
RDS Ja
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Der medfølger desuden: Antenne, batterier, RCA-kabel
Vejledning tilgængelig på Engelsk, Fransk, Spansk, Svensk, Tysk
Strømforbrug 8 watt
Produceret i Kina