Yamaha CD-C603
CD-skifter
Kan du bare ikke bestemme dig for, hvilken af dine favoritter der skal sidde i CD-afspilleren? – så er løsningen Yamaha CD-C603, en CD-skifter i god kvalitet, med plads til ikke mindre end 5 CD’er på samme tid. Der er mange smarte ting ved Yamaha CD-C603, men en af de overraskende er funktionen ’Play X Change’ – den gør det muligt at skifte ud i de CD’er der ligger i skuffen, vel at mærke uden af afbryde afspilningen af den CD som aktuelt afspilles.
Ægte Hi-Fi-lyd
Som et typisk Yamaha produkt, så er der også fokus på den rigtige Hi-Fi-lyd i CD-C603. CD-skifteren er udviklet med fokus på ’True Sound’ som er Yamaha’s unikke forståelse af lyd og hvordan den skal præsenteres. Det er baseret på årtier med udvikling af ikke bare Hi-Fi-produkter og højttalere, men også flygler og andre musikinstrumenter. Yamaha er således i en unik position, hvor de producerer til hvert et led i kæden af lyd, med fokus på en autentisk reproduktion af det der blev indspillet i studiet. På fronten af afspilleren finder du også en ’Pure Direct’-knap som lukker ned for den digitale udgang samt displayet, så de følsomme analogkredse ikke forstyrres af de digitale signaler.
Yamaha CD-C603 afspiller også musik fra USB-drev
Udover standard CD’er (Compact Discs) kan Yamaha CD-C603 også afspille lydfiler som er opbevaret på et USB-stick. Denne kan tilsluttes på fronten af afspilleren. Bemærk at der er nogle krav til formateringen af disken, samt begrænsninger ift. filformater. Det hele kan findes i den medfølgende vejledning, men overordnet understøttes bl.a. WAV-, MP3- og FLAC-filer på en USB-stick formateret som FAT32.
Digital og analog udgang
Yamaha CD-C603 er udstyret med både analoge udgange og en enkelt digital udgange. Typisk vil man blot bruge den analoge udgang som forbindelse til en forstærker. Har man en af de finere modeller fra eks. Yamaha, med digital indgang, så kan man i stedet vælge at forbinde CD-C603 digitalt via TosLink, og lade forstærkerens DAC håndtere konverteringen fra digital til analog. Lyder det som noget volapyk? – så kontakt os. Vi kommer gerne med bud på hvordan du får den bedst mulige lyd fra denne CD-skifter til din forstærker.
Mål | 43,5 × 11,6 × 40,5 cm |
Vægt (netto) | 5,6 kg |
Indgang, USB | 1 |
Udgang, optisk (TosLink) | 1 |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Mediekompatibilitet | Compact Disc |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit |
Pure Direct | Ja |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | RCA-kabel, batterier til fjernbetjening |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk, Fransk, Spansk, Svensk, Tysk |
Strømforbrug v. standby | 0,2 watt |
Strømforbrug | 11 watt |
Produktionsland | Malaysia |