Pro-Ject CD Box RS2 T
High-end CD-transport med I2S-udgang
Pro-Ject har altid udviklet produkter og foretaget investeringer, som ikke nødvendigvis følger mainstream. Da alle andre sprang på CD-bølgen, begyndte de med pladespillere. Og nu, hvor markedet bevæger sig mod streaming, har de lanceret en revolutionerende CD-transport.
Højdepunkter ved Pro-Ject CD Box RS2 T
- CD-Pro 8 mekanisme
- Bl.a. I2S-udgang for maksimal datakvalitet
- Afstivet kabinet i aluminium
- Stor LCD-skærm
Ægte Red Book CD-afspillere er i dag blevet sjældne, og reelle high-end-mekanismer findes næsten ikke længere. Og vi ved at drevet er afgørende for præcis aflæsning af CD’er. Mange moderne drev har svært ved at læse skiver korrekt og benytter audio-interpolation for at kompensere, hvilket ofte påvirker lydkvaliteten negativt. Det har givet CD-mediet et ufortjent dårligt ry, og netop derfor er det helt afgørende at investere i en god afspiller, hvis du vil sikre dig det bedst mulige resultat. Et rent transport-design giver mening, da mange allerede ejer en fremragende DAC. Ved at undlade indbygget DAC undgår man unødige omkostninger og kan i stedet fokusere fuldt ud på at skabe den bedst mulige CD-transport.
Udviklet til maksimal ydelse ved CD-afspilning
Med base i Wien har Pro-Ject den fordel, at Philips tidligere havde sit udviklingscenter her, hvor mange CD-afspillere og CD-mekanismer blev designet. Ingeniørerne, som stod bag de produkter, er stadig aktive og har samlet sig i virksomheden StreamUnlimited. Det drager Pro-Ject fuld fordel af, og har bl.a. haft Michael Jirousek, en af udviklerne bag CD-formatet med i udviklingen af CD Box RS2 T. CD Box RS2 T er den nyeste udvikling i Pro-Jects serie af kompromisløse top-loader CD-transporter og er bygget omkring StreamUnlimited CD–Pro 8-mekanismen med CD-84 servosystem. Resultatet er perfektion i afspilning af standard Red Book Audio-CD’er. CD Pro-8 har servosystemet integreret direkte i sit aluminiumshus. Hele mekanismen er ophængt i et proprietær antivibrationssystem, som effektivt kontrollerer og reducerer udefrakommende vibrationer. CD-mekanismen er dermed stabiliseret og sikret mod ydre påvirkninger.
Vibrationsdæmpet kabinet og CD-puck
Vibrationsdæmpere er monteret på det ekstremt stive kulfiberchassis, hvilket yderligere isolerer CD-mekanismen. Samtidig er hele chassiset solidt forbundet med kabinettet på CD Box RS2 T. Denne konstruktion giver enestående stivhed kombineret med effektiv isolation mod vibrationer i hele frekvensområdet. CD-mekanismen er desuden udstyret med en forbedret puck i en ny aluminiumslegering, perfekt afbalanceret for optimal kontakt mellem skive og drev, hvilket sikrer jævn rotation og fejlfri aflæsning.
Udvalg af udgange til DAC-forbindelse
Som ren CD-transport tilbyder CD Box RS2 T optiske og koaksiale S/PDIF-udgange til tilslutning af din foretrukne high-end DAC. Derudover findes en AES/EBU digitaludgang via XLR, som leverer endnu højere signalintegritet. På det absolut højeste niveau tilbyder CD Box RS2 T en I²S + Masterclock-udgang via HDMI. Denne løsning sikrer den mest optimale digitale signaloverførsel og omgår de begrænsninger, der er forbundet med andre digitale forbindelser. Det gør CD Box RS2 T til den perfekte partner for Pro-Ject Pre Box RS2 og sikrer fuldt udbytte af denne avancerede digitale standard.
Høj ydelse kræver gennemarbejdet design
Ved helt at undlade indbyggede konverter- og forforstærkerkredsløb sikres, at intet forstyrrer den perfekte CD-aflæsning, samtidig med at man frit kan vælge blandt markedets bedste DAC-løsninger. Pro-Ject er de første til at anvende det nye, avancerede CD-Pro 8-drev sammen med Blue Tiger CD-84 servoboardet. Drev, chassis, ophæng og servoboard er helt nye konstruktioner og leverer en hidtil uset CD-ydelse i denne prisklasse. Affjedringssystemet består af en stiv kulfiberplade, kulfiberrør, fjedre, silikonedæmpere og skruer. Ophæng, låg og drejetallerken er fremstillet af 100 % ægte kulfiber. CD Box RS2 T byder på et sofistikeret, ekstremt præcist og mekanisk overlegent design, der aflæser en bit-perfekt datastrøm. Det robuste chassis og den omgivende elektronik fører signalet jitter-frit videre til de mange udgangsmuligheder.
CD Box RS2 T leveres i et smukt, præcisionsforarbejdet aluminiumskabinet i enten sort eller sølv. En fjernbetjening i fuld aluminium medfølger ligeledes.
| Mål | B: 20,6 x H: 7,8 x D: 20 cm |
| Vægt (netto) | 3 kg |
| Udgang, optisk (TosLink) | 1 |
| Udgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
| Udgang, I2S | 1 |
| Udgang, AES/EBU | 1 |
| Mediekompatibilitet | Compact Disc |
| I kassen | Fjernbetjening, Strømforsyning, Brugervejledning |
| Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
| Strømforbrug v. standby | < 0,5 watt |
| Strømforbrug | 600mA DC |
| Produceret i | Europa / EU |
