Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Yamaha A-S3200

51.700,00 DKK

High-end integreret forstærker i gennemført design, med fokus på musikken og oplevelsen

Yamaha A-S3200

Integreret High-end forstærker

Japanske Yamaha er et af de helt klassiske Hi-Fi-mærker, som vi altid har haft et tæt forhold til hos Tape Connection, og har haft i sortiment i næsten tre årtier. Her kan man nemlig altid regne med at produkterne bare fungerer, og er produceret til de allerhøjeste standarder som prisklassen tillader. Den største integrerede forstærker fra Yamaha er bestemt ingen undtagelse.

Højdepunkter ved Yamaha A-S3200
  • Gennemført konstruktion
  • Fremragende ydelse
  • Førsteklasses komponenter
  • Uhyggeligt flot retrodesign
  • En ’musikken først’ High-end forstærker

 

I den helt tunge ende af Yamaha’s Hi-Fi-sortiment, finder vi en integreret forstærker som er kulminationen af årtiers erfaring i udvikling og produktion af Hi-Fi-udstyr, og mere end 100 år som producent af flygler. Yamaha A-S3200 er indbegrebet af klassisk Hi-Fi af højeste klasse, hvor hver en komponent er nøjsomt udvalgt, testet, gennemlyttet og omhyggeligt implementeret. Selv designet på forstærkeren leder tankerne mod klassiske halvfjerdser-apparater med de dansende måleinstrumenter bag det klare glas, oplyst så du kan nyde de analoge dansetrin selv i svag belysning. Yamaha beskriver det selv så fint: Autentisk Hi-Fi handler mindre om at lytte til det eminente udstyr og mere om at lade udstyret forsvinde, og lade kunstneren træde frem.

Yamaha A-S3200 er proppet med førsteklasses komponenter

Med en vægt på lige under 25kg og en dybde på 46cm er Yamaha A-S3200 en ordentlig krabat. Men den er ikke kunstigt stor, og proppet med tom luft og lige så tomme løfter. Inde i kabinettet finder du nemlig et overflødighedshorn af komponenter fra øverste hylde, inklusive højkvalitets kondensatorer og en overdimensioneret ringkernestrømforsyning optimeret til ydelse med minimalt spændingslækage og energitab. De store blokkondensatorer er udstyret med guldbelagte terminaler i iltfrit kobber, fastgjort med messingskruer Selv kablerne som forbinder udgangsterminalerne til højttalere, har fået ekstra opmærksomhed, hvor Yamaha har benyttet deres PC-Triple C-kabel som har en lineær struktur, for en silkeblød signalintegritet.

Fuldt balanceret for absolut højeste lydkvalitet

Yamaha A-S3200 er en fuldt balanceret konstruktion fra ind- til udgange. Resultatet er et imponerende lavt signal-støjforhold som sikrer at de hele tavse passager i musikken er netop det; helt tavse. Ingen baggrundsstøj, susen, snurrende eller summe – blot et helt sort bagtæppe hvorpå musikken bliver vævet med den fineste tråd, i et sirligt mønster. Den balancerede opbygning af Yamaha A-S3200 giver også en forrygende kanalseparation og soundstage, som lader lytteren transportere sig helt ind i hjertet af musikken. Hele herligheden er pakket i et kabinet som igen sætter en fed streg under seriøsiteten der er lagt for dagen, med denne forstærker. Yamaha’s Mekaniske Grundkoncept som omfatter en kraftig afstivning af kabinettet, hvor både strømforsyning, blokkondensatorer og køleribber er boltet fast til chassiset, medvirker til en kraftig reduktion af mekanisk vibration. Resultatet er øget dynamik og dyb, melodisk bas. Kabinettet er monteret med kraftige, sølvbelagte fødder drejet i messing.

En forstærker der vil røre dig - og du vil røre ved..

Når det kommer til forbindelse fra andre apparater, er Yamaha A-S3200 særdeles veludstyret. Her er udelukkende analoge indgang, men du får også fire af slagsen som single-ended RCA, og to sæt balancerede indgange med XLR-stik. Højttalere forbindes via kraftige messingterminaler for optimal forbindelse. Yamaha har også udstyret A-S3200 med en højkvalitets RIAA-del, så du kan forbinde en pladespiller uden yderligere mellemled. Her er understøttelse for både MM og MC-type pickupper. Der medfølger en fjernbetjening til forstærkeren, men Yamaha’s yderst gennemførte design og materialekvalitet, giver dig lyst til at betjene funktionerne med fingrene direkte på forstærkerens vippekontakter og drejeknapper. Og det er netop hele humlen i Yamaha A-S3200 – at engagere dig som musikelsker, og trække dig helt ind i musikkens verden hvor du er helt tæt på den oprindelige indspilning, og helt tæt på kunstneren.

Få 5 års garanti på Yamaha A-S3200

Når du køber en Yamaha A-S3200 hos Tape Connection som er autoriseret forhandler, kan du få en udvidet garanti på hele 5 år – altså tre år ekstra, uden beregning. Det eneste du skal gøre er, at registrere dit køb på Yamaha’s hjemmeside. Vi hjælper gerne med registreringen hvis der er behov for det.

Anmeldelser

- Lyd og Billede

- Hi-Fi Choice

Mål 43,5 × 18 × 46,4 cm
Vægt (netto) 24,7 kg
Digital indgang(e) Nej
Indgang, Stereo RCA 4
Indgang, Stereo XLR 2
Indgang, Main in Ja
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM og MC forstærkning
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack
12v. trigger indgang Ja
Pre-out (stereo) Ja
Pure Direct Ja
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) 100 watt
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) 150 watt
A/B højttalerfunktion Ja
Antal forstærkerkanaler 2
Forstærkerkonstruktion Klasse A/B
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug v. standby Ikke oplyst
Strømforbrug Ikke oplyst