Musical Fidelity B1xi
Intergreret forstærker
B1xi må være den prisbilligste forstærker, i hvert fald i fuld størrelse, som nogensinde er lanceret af Musical Fidelity. Trods det så leverer den 100 watt pr. kanal i 4 Ohm via et nøje designet klasse-A/B-kredsløb, som sikrer en flot dynamik med den velkendte Musical Fidelity-lydsignatur.
Højdepunkter ved Musical Fidelity B1xi
- Klasse-A/B-konstruktion
- ESS9018 DAC-chipsæt
- RIAA-forstærker til MM-pickupper
- Analog volumenkontrol
- 2 x 100 watt i 4 Ohm
- Separat strømforsyning til hhv. effekt- og forforstærkerdel
Musical Fidelity B1xi er en moderne integreret forstærker, som kan opfylde de fleste behov hos den moderne musikelsker. Her er indbygget RIAA-trin til pladespiller med MM-pickup, der er koaksial S/PDIF og optisk TosLink-indgang til digitale kilder, der er tre sæt analoge indgang med RCA-stik, og så er der minsandten også blevet plads til Bluetooth, så du kan streame fra din smartphone, computer, osv. Modsat andre producenter, så har Musical Fidelity undladt at udstyre B1xi med indbygget streamingplatform, bl.a. for at holde apparatet enkelt, men også for at holde prisen i den mere spiselige ende.
Tilslut en lille streamer til Musical Fidelity B1xi
Og der er naturligvis en løsning på den manglende streaming – tilføj en ekstern streamer, til en af digitalindgangene som håndteres af den glimrende ESS9018 DAC fra ESS Technology. Musical Fidelity har endda forberedt B1xi til en lille streamer, eks. WiiM Mini eller en anden streamer som kan strømfødes via 5v over USB. Slutteligt har kan det nævnes, at Musical Fidelity B1xi også kan forbindes til dit TV, hvis du vil have lyden ud af den flade skærm, og over i et sæt rigtige højttalere. Det kan klares via HDMI ARC, forudsat at din fladskærm understøtter dette. ARC-indgangen understøtter op til 192kHz/24-bit PCM, men altså ingen dekodning af bitstream-formater som Dolby, DTS, osv.
Diskret opbygget klasse-A/B med god strømforsyning
Den integrerede forstærker B1xi fra Musical Fidelity er konstrueret som en klasse-A/B, som er i stand til at leverer op til 60 watt pr. kanal i 8 Ohm med næsten en fordobling til 100 watt i 4 Ohm. Det er rigeligt til at drive et stort udvalg af højttalere med tilfredsstillende resultat. Den fuldt diskrete klasse-A/B forstærkerkreds er koblet på en dedikeret strømforsyning og en pænt dimensioneret ringkernetrafo, som sikrer overskud til korrekt gengivelse af peaks og dynamik. Lave impedansdyk håndteres med sindsro og de håndplukkede komponenter sikrer en flot ydelse, næsten uanset belastning.
Analog volumenkontrol
Forforstærkerdelen i Musical Fidelity B1xi er udstyret med sin egen lineære strømforsyning, noget der faktisk ikke ses ofte i denne prisklasse. Adskillelsen af strømforsyningerne til hhv. effektforstærkeren og forforstærkeren sikrer reduceret støjniveau med en flot kanalseparation. Volumenkontrollen er styret af et motoriseret analogt potentiometer som bevarer signalets renhed over hele volumenområdet, modsat de digitale løsninger som ofte må ofre på lydkvaliteten, når der skal reguleres på lydstyrken.
En stærk kandidat i prisklassen
Musical Fidelity B1xi er en virkelig interessant forstærker i den prismæssigt overkommelige ende sortimentet. Kan den spille op med en Musical Fidelity M6Si? – nej, men det er også helt rimeligt da den koster under en tredjedel. Til prisen er den en yderst attraktiv kandidat, der kan levere langt det meste en moderne musikelsker forventer af sådan et apparat.
Mål | 43 x 9 x 32,4 cm |
Vægt (netto) | 7,2 kg |
Vægt, emballeret | 8,9 kg |
Digital indgang(e) | Ja |
Indgang, optisk (TosLink) | 1 |
Indgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Indgang, USB | USB strømudtag (5v/1,5a) |
Indgang, Stereo RCA | 3 |
Indgang, Phono (RIAA) | Ja, MM forstærkning |
Indgang, HDMI | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | 6.3 mm jack |
Pre-out (stereo) | Ja |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | Nej |
Kablet netværk | Nej |
Netværksfunktioner | Bluetooth |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit |
Audio chipsæt (DAC) | ESS9018 |
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) | 60 watt |
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) | 100 watt |
A/B højttalerfunktion | Nej |
Antal forstærkerkanaler | 2 |
Forstærkerkonstruktion | Klasse A/B |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk, Tysk |
Strømforbrug | Maksimal 280 watt |
Produktionsland | Kina |