Onkyo Icon A-50
Integreret forstærker med netværksfunktion
Onkyo er tilbage! – Efter en årrække uden nævneværdig tilstedeværelse i stereo-segmentet, er den velkendte Hi-Fi-producent tilbage med introduktionen af Icon-serien.
Højdepunkter ved Onkyo Icon A-50
- 2 x 140 watt i 8 Ohm
- Digitale og analoge indgange
- Indbygget streamingplatform
- RIAA-forstærker til MM og MC-pickupper
- Dirac Live rumkorrektion
Onkyo A-50 er en fed integreret forstærker, som kombinerer en effektiv forstærkerfunktion med et flot udvalg af tilslutningsmuligheder, og indbygget streaming. Du får 2 x 140 watt udgangseffekt i 8 Ohm, så der er strøm nok til at drive et stort udvalg af højttalere. Forstærkeren er udviklet som en blæserløs konstruktion med passiv køling, som sikrer at du hører musikken og ikke susen fra en blæser.
Tilslut analoge og digitale kilder til Onkyo Icon A-50
Du kan tilslutte en lang række kilder til Onkyo A-50 med kabel, takket være et flot udvalg af indgange. Digitale kilder, eks. en CD-afspiller, kan forbindes via optisk TosLink eller koaksial elektrisk S/PDIF. Dit TV kan forbindes til forstærkeren via den dedikerede HDMI ARC-indgang, og har du en pladespiller med MM- eller MC-pickup monteret (begge typer er understøttet), kan den tilsluttes direkte uden yderligere forstærkning. Analoge indgange i form af single-ended RCA får du hele tre sæt af, så både båndoptager, spolebåndoptager og andre gode analoge kilder, kan forbindes. Det kunne eks. være Onkyo Icon C-30 CD-afspilleren. Du får også en USB-A-indgang hvor du kan indsætte en USB-stick med musikfiler som kan afspilles direkte i forstærkeren.
Retromoderne med streaming i overflod
Den ser klassisk ud, måske endda retro, men Onkyo Icon A-50 er en topmoderne integreret forstærker. Derfor finder du også netværksfunktioner indbygget, som giver dig mulighed for at lytte til musik via streaming, uden brug for yderligere apparater. Netværk kan tilsluttes via kabel eller Wi-Fi, og du får mulighed for adgang til en lang række musiktjenester, hvoraf en række kræver tilkøb af et abonnement. Her er både Tidal Connect, Qobuz og Spotify og du kan lytte til netradio fra hele verden via Tune In. Lokal streaming, altså fra din smartenhed eller computer, kan klares via Chromecast, Apple AirPlay eller Bluetooth. Har du en Roon server på dit netværk, kan du tilgå forstærkeren direkte via Roons betjeningsflade, da A-50 er Roon Ready-certificeret.
Rumkorrektion via Dirac Live
Onkyo A-50 har flere smarte funktioner, og de fleste kan styres via den gratis Onkyo Controller app som fås til både iOS og Android-enheder. Herudover har forstærkeren indbygget rumkorrektion via Dirac Live Room Correction Suite Stereo (sikken et navn) som giver korrektion af frekvensresponsen fra 500Hz til 20kHz. En fuld version af Dirac Live kan tilkøbes hvis det ønskes.
Mål | 43,5 x 13,5 x 35,5 cm |
Vægt (netto) | 13 kg |
Mål på emballage | 54,2 x 23,6 x 44,1 cm |
Digital indgang(e) | Ja |
Indgang, optisk (TosLink) | 1 |
Indgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Indgang, USB | 1 |
Indgang, Stereo RCA | 3 |
Indgang, Phono (RIAA) | Ja, MM og MC forstærkning |
Indgang, HDMI | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | 6.3 mm jack |
Pre-out (stereo) | Ja |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | Ja |
Kablet netværk | Ja |
Netværksfunktioner | Bluetooth, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX HD |
Understøttede streamingtjenester | Amazon Music Unlimited, Qobuz Connect, Qobuz, Spotify, Spotify Connect, Tidal, Tidal Connect, TuneIn |
App styring | iOS og Android |
Audio dekodning | DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit |
Audio Return Channel | Ja |
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) | 140 watt |
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) | 180 watt |
A/B højttalerfunktion | Nej |
Antal forstærkerkanaler | 2 |
Forstærkerkonstruktion | Klasse A/B |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
Der medfølger desuden: | Kalibreringsmikrofon, batterier til fjernbetjening |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
Strømforbrug v. standby | 0,2 watt v. HDMI stand-by - 1,8 watt v. netværks stand-by |
Strømforbrug | 350 watt |
Produktionsland | Malaysia |