Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
Nyt

Onkyo Muse Y-40

6.995,00 DKK

Moderne integreret forstærker med netværksfunktioner, streaming, mm.

Onkyo Muse Y-40

Integreret forstærker med streaming

Onkyo Muse Y-40 er en kompakt integreret forstærker med netværksfunktion, der leverer en overraskende stor og engagerende lydoplevelse. Under motorhjelmen finder du en avanceret Axign Class D-forstærker med MOSFET-udgangstrin, som leverer op til 150 watt ved 4 ohm og 75 watt ved 8 ohm. Det betyder, at Onkyo Y-40 kan drive et godt udvalg af højttalere, med både kontrol og overskud.

Flot lydkvalitet i prisklassen

Muse-serien fortsætter Onkyos mangeårige tradition for gennemført lydkvalitet. Resultatet er en kraftfuld og veldefineret gengivelse med en åben og rummelig lydscene, hvor detaljerne står klart, og musikken får lov til at udfolde sig præcis, som kunstneren har tænkt den. Kort sagt: masser af musikalitet, uden at det bliver kompliceret.

Onkyo Y-40 er moderne i lyd, design og funktion

Designet er skabt til moderne hjem, hvor lydudstyr både skal lyde godt og se godt ud. Den kompakte form med 35cm i bredden gør det nemt at integrere Onkyo Y-40 i både stue, kontor eller lytterum, uden at den dominerer indretningen. På fronten sidder en 5,46-tommer farve-LCD-skærm, som giver dig et tydeligt overblik over det nummer, der spiller, sammen med et elegant analog-inspireret VU-meter, der tilføjer lidt klassisk Hi-Fi-charme. Samtidig gør den intuitive brugerflade det let at justere indstillinger direkte på enheden. Vil du hellere styre det hele fra sofaen, kan du bruge Onkyo Controller-appen, hvor du nemt kan tænde og slukke forstærkeren samt tilpasse indstillingerne – præcis som du kender det fra andre Onkyo-produkter.

En forstærker der er centrum for din underholdning

Onkyo Y-40 er skabt til at være centrum i dit musiksystem. Den tilbyder et bredt udvalg af tilslutninger, så du både kan koble klassiske Hi-Fi-kilder og moderne enheder til. Her finder du blandt andet flere analoge RCA-indgange, digital S/PDIF coax-indgang, HDMI ARC til TV samt en MM-kompatibel pladespillerindgang. Derudover kan forstærkeren forbindes til netværket via kabel eller Wi-Fi, så du får maksimal fleksibilitet i din opsætning. Når det kommer til streaming, er Onkyo Y-40 helt med på noderne. Den understøtter populære platforme som Spotify Connect, Tidal Connect og Qobuz Connect samt AirPlay 2 og Google Cast. Det betyder, at du nemt kan afspille din musik direkte fra telefon, tablet eller computer, uanset hvilken streamingtjeneste du foretrækker. Bluetooth er ligeledes understøttet med SBC og AAC.

En seriøs løsning til en stærk pris

Selvom Onkyo Y-40 er en kompakt integreret forstærker, er den bygget til at levere seriøs lyd. Den fornuftige udgangseffekt sikrer, at dine højttalere får de bedste arbejdsbetingelser, så både dynamik, detaljer og musikalitet får lov til at komme til sin ret. Resultatet er en integreret forstærker, der føles langt større, end størrelsen antyder – og som gør hver eneste lytning lidt mere fornøjelig. Har du brug for lidt mere power og ekstra features, så kan du tage et kig på storebroren Onkyo Y-50, som tilføjer begge dele.

Mål B: 35 x H: 9,9 x D: 33,7 cm
Vægt (netto) 4,4 kg
Mål på emballage B: 46,5 x H: 22,5 x D: 40,5 cm
Vægt, emballeret 7 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 1
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, USB 1 på front
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, Stereo RCA 4
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM forstærkning
Indgang, HDMI 1
Udgang, Hovedtelefon 6.3 mm jack
Pre-out (stereo) Ja
Wi-Fi (Trådløs netværk) 2.4 GHz, 5 GHz
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner AirPlay 2, Bluetooth, Bluetooth AAC, Chromecast Audio
Understøttede streamingtjenester Qobuz Connect, Spotify Connect, Tidal Connect
App styring iOS og Android
Audio dekodning Apple Lossless, FLAC, MP3
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Rumkalibrering Nej
Tonekontrol Ja
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) 37 watt
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) 75 watt
A/B højttalerfunktion Nej
Antal forstærkerkanaler 2
Forstærkerkonstruktion Klasse D
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Der medfølger desuden: Antenne
Vejledning tilgængelig på Engelsk
Strømforbrug v. standby 1,8 watt
Strømforbrug 65 watt