Pro-Ject Tube Box DS3 B
RIAA-forstærker med rør
Tube Box-produkterne har gennem mange år været en del af sortimentet fra Pro-Ject, og med Tube Box DS3 B føjes endnu en model til rækken – denne gang med mulighed for balanceret drift. RIAA-delen er baseret på et originalt kredsløbsdesign af tjekkiske Bohumil Sykora, monteret med komponenter af meget fin klasse, og 2 E88CC/6922-rør i signalvejen.
Pro-Ject Tube Box DS3 B er kompatibel med både MM- og MC-pickupper, og har et stort udvalg af tilpasningsmuligheder for belastning, gain, mv. Alle justeringsmuligheder er let tilgængelige på fronten af RIAA-forstærkeren. Pladespilleren kan forbindes via standard RCA-stik, via det balancerede 5-pin mini-XLR-stik eller standard stereo XLR. Har man muligheden, er det klart en fordel at benytte de balancerede forbindelsesmuligheder – både ind og ud – da den symmetriske konstruktion, vil levere den bedst mulige lydkvalitet, med lavest mulig støj. Det er i øvrigt muligt at have to pladespillere tilsluttet på en gang. Indstillingerne for hver af de to indgange (RCA og XLR) bliver lagret i Tube Box DS3 B’s hukommelse, så du let kan skifte mellem to pladespillere, hvor den ene eks. har en MM-pickup og den anden en MC-pickup.
Tube Box DS3 B bliver leveret med en ekstern switch-mode strømforsyning, for at reducere risikoen for indstråling af elektrisk støj. Vil du have endnu højere ydelse fra RIAA-delen, kan du vælge at tilkøbe Pro-Ject Power Box DS3 Sources, som er en lineær strømforsyning der kan bruges til forskellige apparater fra Pro-Ject.
Mål | 20,6 x 7,0 x 19,4 cm |
Vægt (netto) | 1,54 kg |
Indgang, Stereo RCA | 1 |
Indgang, Stereo XLR | 1 |
Indgang, mini-XLR | 1 |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Udgang, Stereo XLR | 1 |
Kompatibel med MM (Moving Magnet) | Ja |
Kompatibel med MC (Moving Coil) | Ja |
Kompatibel med DECCA | Nej |
Subsonisk filtrering | Ja |
Kapacitansjustering | Ja |
Signal-/Støjforhold | >87dBV - A-vægtet |
I kassen | Strømforsyning, Brugervejledning |
Strømforbrug v. standby | <0,5 watt |