Clearaudio Basic Plus

6.275,00 DKK

To-delt RIAA-forstærker med separat strømforsyning for optimal ydelse
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Clearaudio Basic+ RIAA forstærker i den vanlige høje, tyske kvalitet.

Mere end 30 års erfaring og udvikling ligger bag denne lækre, velspillende RIAA-forstærker fra tyske Clearaudio.

Clearaudio Basic RIAA'en har gennem mange år været et af de meste populære produkter fra den tyske pladespillerproducent. Ikke underligt, da den uden at bære et high-end prismærke faktisk yder på lige fod med langt dyrere RIAA-forstærkere fra andre producenter.

Denne nyeste udgave er med ekstern Power Supply+ strømforsyning, monteret i et helt separat men udseendesmæssigt identisk kabinet. Både strømforsyning og RIAA-forstærker er bygget i kraftige aluminumplader og vejer - trods den beskedne størrelse - faktisk over 2kg samlet. Solide RCA-indgange og skrue til stel befinder sig på bagsiden, sammen med strømkablet som på RIAA-delen er fastmonteret men på strømforsyningen monteret med et stik. Clearaudio Basic+ RIAA-forstærkeren er kompatibel med både MM og MC pickups og dermed fremtidssikret i den forstand, at du frit kan skifte din pickup uden at skulle købe ny RIAA-forstærker. Forstærkningen ved 1kHz er for MM 41dB og for MC 62dB. Signal/støjforhold er for MM og MC hhv. 83dB og 65dB, hvilket må siges at være ret fornuftigt.

Lydmæssigt er Clearaudio Basic+ RIAA på mange måder en neutral og ren oplevelse, uden dog at blive klinisk eller udmattende at lytte til. En stor del af dette skyldes valget om at montere strømforsyningen i et separat kabinet og så ellers gøre lidt ekstra ud af kvaliteten på den. RIAA-forstærkere kan i visse tilfælde påvirkes kraftigt af udefrakommende forstyrrelser som eksempelvis mobiltelefoner eller kraftig udstråling fra strøm og på grund af sidstnævnte, er Clearaudio Basic+ RIAA faktisk en utrolig støjsvag pladespillerforstærker.

Strømforbruget når tændt er 3.1 watt - det anbefales at lade Basic+ være tændt hele tiden for optimal ydelse. Ved længere perioder uden brug er det dog OK at slukke den.

 

Mål RIAA: 10 x 14,5 x 5,5 - PSU: 10 x 13,5 x 5,5 cm
Vægt (netto) 2,1 kg samlet
Kompatibel med MM (Moving Magnet) Ja
Kompatibel med MC (Moving Coil) Ja
Signal-/Støjforhold 83 db (MM tilstand) 65 dB (MC tilstand)
I kassen Strømkabel, Brugervejledning