Rega Planar 8
High-end pladespiller
Med inspiration fra den totalt kompromisløse Rega NAIAD pladespiller, som ligger prislejet 350.000,- er Planar 8 en vanvittigt gennemført konstruktion, som løfter vinylafspilning i prisklassen til uhørte højder. I stedet for at forbedre på den tidligere RP8, havde Rega et mål om at lave et helt nyt design, med nye materialer, en ny tilgang til konstruktionen og en endnu højere ydelse. Målet blev i den grad nået og resultatet er en på alle måder imponerende oplevelse.
Højdepunkter ved Rega Planar 8
- Avanceret Tancast 8 skeletkonstruktion
- Trelags glastallerken
- Ekstern Neo PSU
- Nyudviklet aluminium/messing leje
Avanceret Tancast 8-materiale i Planar 8
Plinten på Rega Planar 8 er fremstillet i det ultralette Tancast 8-materiale, som oprindeligt blev udviklet til rumfartsindustrien. Materialet har ekstremt gode egenskaber i forhold til at modvirke vibrationer. Da Tancast 8 er et skummateriale, har Rega været nødt til at lave en sandwich-konstruktion, hvor skumkernen er belagt i top og bund med et lag af HPL, som både beskytter kernen men også afstiver konstruktionen. Sammenlignet med den tidligere RP8, er vægten reduceret med 30%, uden at gå på kompromis med afstivning og stabilitet. For at øge stivheden endnu mere, er plinten monteret med en dobbelt afstiver, som går fra armbasen til centerlejet, og reducerer risikoen for uønskede resonanser og dermed forvrængning.
Ny og forbedret RB880 tonearm
Til Planar 8 har Rega udviklet en helt ny RB880 tonearm med kraftigt forbedret leje udført i aluminium og rustfri stål. Lejet er en ekstremt avanceret konstruktion, som justeres ned til en tusindedel af en millimeter, fuldstændig fri for slør og friktion. En ny og tyndere kontravægt i rustfri stål er monteret for enden af tonearmen, og giver større muligheder for finjustering og bredere kompatibilitet med diverse pickupper. Armen er monteret med kabler i meget høj kvalitet, for at sikre den bedst mulige signalintegritet fra nål til RIAA-forstærker.
Glastallerken med forbedret svinghjulseffekt
Rega Planar 8 leveres med en avanceret tallerken, som er fremstillet i tre lag af lamineret glas, hos en af Englands fremmeste glasproducenter, Pilkington. Tallerkenen er tung, hvilket er en fordel i forhold til at kunne bibeholde en given rotationshastighed, men vægten kan give problemer for centerlejet. Derfor er glastallerkenen på Planar 8 sammensat af to forskellige typer glas, med størstedelen af vægten fordelt på kanten af tallerkenen. Den reducerede vægt i midten af tallerkenen giver mindre stres på lejet, og tungere ydre kant giver den ønskede svinghjulseffekt. Tallerkenen er monteret i et nyudviklet centerleje med en spindel af hærdet stål som hviler i et hus af messing. Dette nye design gør lejet fuldstændig fri for uønsket energi som ellers kunne overføres til plinten og ende i pickuppen.
Højpræcisions strømforsyning
En vigtig del af en pladespillers præcision, er kvaliteten af den strøm som tilføres. Det lyder måske lidt mærkeligt, men hvis strømmen som driver motoren, ikke er af god nok kvalitet kan motoren ikke holde præcisionen i omdrejningshastighederne. Derfor leveres Rega Planar 8 også inklusive den højtydende Neo PSU som med en krystalbaseret signalgenerator, er i stand til at fodre pladespillerens motor med en stabil strømtilførsel.
Rega Planar 8 kan leveres uden pickup, så du kan bruge en du måske har i forvejen, eller med et udvalg af pickupper fra Regas sortiment. Pladespilleren leveres i sort eller den nye hvide finish, med et støvlåg som er specielt designet til netop Planar 8. Den sorte version leveres med en tonet glastallerken og et tonet låg, mens den hvide leveres med en klar glastallerken og et klart låg. En yderst elegant, ekstremt velspillende og gennemført pladespiller, som skal opleves hvis du er på udkig efter din næste vinylspiller.
Du kan se vores sortiment af pladespillere her
Anmeldelser:
Mål | 42 x 31,5 x 12,5 cm |
Vægt (netto) | 4,2 kg |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Inklusiv pickup | Nej, Ja |
Tonearm | Rega RB880 |
Tallerken | Glas |
Drift | Rem |
Omdrejninger | 33.3, 45 |
Hastighedssstyring | Manuel |
Automatik | Nej |
Støvlåg inkluderet | Ja |
Indbygget RIAA-forstærker | Nej |
Udskifteligt signalkabel | Ja |
I kassen | Strømforsyning, Strømkabel, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Filtmåtte |