Pro-Ject T1
Den lækre Pro-Ject T1 er den første pladespiller i Pro-Ject’s T-serie og byder på høj ydelse i en budgetvenlig prisklasse.
Pro-Ject T1 pladespilleren er resultatet af årtiers erfaring i design og udvikling af pladespillere, og et godt bud på en pladespiller til dig der måske er førstegangskøber. Stilren æstetik og kvalitetsmaterialer går op i en højere enhed, og sikrer dig en høj ydelse til en yderst overkommelig pris.
En af de mest iøjnefaldende ting på Pro-Ject T1 er uden tvivl den flotte, 8mm tykke glastallerken. Og selvom den bestemt ser godt ud, så er det faktisk af lydmæssige årsager, at Pro-Ject har valgt en tallerken af glas i stedet for MDF eller stål, som ses på mange af deres andre modeller. Glastallerkenen har den fordel at den er fuldstændig fri for resonanser, så lyden gengives så præcist som muligt.
Plinten, eller pladespillerens base, er lavet træ og er fri for både plastik og metaldele, som typisk kan have en negativ indvirkning på ydelsen. Den er monteret med en helt ny tonearm som Pro-Ject har udviklet til netop denne T1-serie. Armen er 8,6” med konisk, lige armrør med standard ½” montering, så du i fremtiden kan skifte eller opgradere pickuppen. Den leveres med den ganske glimrende Ortofon OM5e, så du kan komme i gang med at lytte til vinylskiver med det samme.
Kort og godt er Pro-Ject T1 et stykke rigtig fint hi-fi-apparatur til prisen, og modsat andre, billige fjernøst-modeller du kan finde i supermarkederne, så er den håndlavet i Europa.
Bemærk: Har du ikke en RIAA-forstærker, eller en forstærker med indbygget RIAA-del, så skal du også bruge en RIAA-forstærker.
Denne pladespiller kan også fås med indbygget RIAA-forstærker i modellen Pro-Ject T1 Phono SB, og i en udgave med RIAA-forstærker og Bluetooth
Anmeldelser
Mål | 41,5 x 10 x 33,5 cm |
Vægt (netto) | 3,8 kg |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Inklusiv pickup | Ja |
Tonearm | 8.6" Pro-Ject aluminium |
Tallerken | Glas |
Drift | Rem |
Omdrejninger | 33.3, 45 |
Hastighedssstyring | Manuel |
Automatik | Nej |
Støvlåg inkluderet | Ja |
Indbygget RIAA-forstærker | Nej |
Udskifteligt signalkabel | Ja |
Pickuppens princip | Moving Magnet |
I kassen | Strømforsyning, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Plademåtte, single adapter, protraktor, RCA-kabel |
Strømforbrug v. standby | 0 watt |
Strømforbrug | 4,5 watt |