Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Thorens TD 1500

15.495,00 DKK

Toplækker pladespiller fra Thorens med fjederophængt understel og højkvalitets tonearm

Thorens TD 1500

Pladespiller med balanceret udgang

Med TD 1500 har Thorens lanceret en pladespiller som fejrer deres historie, med inspiration fra TD 150 som kom på markedet i 1965. Denne model var først med en række forskellige teknologier, og det er bl.a. disse du finder, dog i opgraderet version, i TD 1500.

 

Thorens TD 1500 er en remdrevet konstruktion, og er fuldstændig manuelt betjent. Her er altså hverken fuldautomatik eller auto-løft af armen ved pladens slutning. Her er skåret ind til benene for at optimere på det der betyder noget: lydkvalitet og ydelse. Plinten er opbygget med et fjederophængt understel som afkobler pladespiller og tonearm fra motoren, ved hjælp af tre koniske fjedre. Modsat den klassiske TD 150, så kan du på TD 1500 justere dette ophæng gennem dertil indrettet huller i tallerkenen. Det gør det nemmere end nogensinde, at lave den optimale justering af denne type konstruktion, så du kan få mest muligt ud af dine vinylplader.

 

Apropos pladetallerken, så er Thorens TD 1500 udstyret med en heftig en af slagsen. Med en vægt på hele 1,4 kg og en tykkelse på 22mm, er den et perfekt underlag for dine vinylskiver. En tyk gummimåtte er naturligvis med i kassen, så pladen får en dæmpet afkobling. Tallerkenen er støbt i aluminium med en CNC-fræset kant, og er monteret på et leje af Delrin lav-friktions kuglelejer.

Armen på en pladespiller er en af de helt afgørende punkter, og her har Thorens naturligvis sørget for at skabe den bedst mulige i prisklassen. Thorens TP 150 armen er tilsvarende den som sidder på topmodellen TD 124 DD, og har en effektiv massefylde på 14 gram. Den kan justeres i VTA og azimuth, og er monteret med et SME-type headshell, så du i en håndevending kan skifte pickup, hvis nødvendigt. Armen er ved levering monteret med en moving magnet pickup, en 2M Bronze fra danske Ortofon, som er justeret så du kan komme i gang med vinylskiverne med det samme.

 

På bagsiden finder du to sæt udgange. Det ene sæt er en standard, single-ended RCA-udgang, og den anden er fuldstørrelse, balanceret XLR. 

Anmeldelser

EISA Awards 2022

Mål 42 x 15 x 36 cm
Vægt (netto) 7,9 kg
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Stereo XLR 1
Inklusiv pickup Ja
Tonearm Thorens TP 150
Tallerken Aluminium
Drift Rem
Omdrejninger 33.3, 45
Hastighedssstyring Elektronisk
Automatik Nej
Støvlåg inkluderet Ja
Indbygget RIAA-forstærker Nej
Udskifteligt signalkabel Ja
Pickuppens princip Moving Magnet
I kassen Strømforsyning, Brugervejledning
I øvrigt medfølger Støvlåg, RCA-kabel
Strømforbrug v. standby Ikke oplyst
Strømforbrug Ikke oplyst