Pro-Ject X2B
Pladespiller med balanceret udgang
X2B fra Pro-Ject minder på mange måder om Pro-Ject X1B og derfor er beskrivelsen stort set identisk. Der er dog nogle væsentlige punkter hvor den adskiller sig. Bl.a er tallerkenen et halv kilo tungere og 1 cm. tykkere. Det medvirker til en mere stabil rotation af pladen og dermed en mere autentisk lyd. Tonearmen er godt og vel 11 mm længere og har dermed også en 30% større masse og er bedre til at absorbere vibrationer og resonanser. Hvor X1B har et hovedleje af stål og messing, er det på Pro-Ject X2B udelukkende fremstillet i stål for højere holdbarhed. Hele pladespilleren vejer næsten 3 kg mere end X1B, og er dermed mere stabil. Slutteligt leveres den også med en markant bedre pickup, nemlig en Ortofon Quintet Red af moving coil-typen.
Balanceret forbindelse til RIAA-forstærker
Denne pladespiller fra Pro-Ject har balanceret udgang, hvilket giver en række fordele, når den tilsluttes en RIAA-forstærker med balanceret indgang. Du får forbedret dynamik, og lavere støjniveau, og kommer ganske enkelt tættere på den oprindelige indspilning.
Pro-Ject X2B er ikke bare en ansigtsløftning af tidligere modeller. Her er er blevet forbedret, fornyet og trimmet på både komponenter, materialer og ikke mindst design, som nærmest er et studie i enkelthed. Her ingen fordyrende dikkedarer – kun fokus på ydelse og lydkvalitet. Pro-Ject X2B er inspireret af den første Pro-Ject 1 pladespiller som blev lanceret tilbage i 1991. Designet var enkelt, brugervenligt og elegant og håndlavet af eksperter på Pro-Ject’s europæiske fabrik. Det samme gør sig gældende for denne nye model, dog med en række markante forbedringer.
Højkvalitets tonearm i kulfiber
Tonearmen på Pro-Ject X2B er 9” lang og fremstillet i en sandwichkonstruktion af kulfiber og aluminium, som kombinerer lav vægt og høj stivhed for overlegen ydelse. Her er mulighed for finjustering af azimuth og VTA for optimal tilpasning til næsten alle typer af pickupper. Armen er monteret på plinten som er fremstillet i et tungere, tættere og mere lyddødt MDF-materiale, som er med til at holde udefrakommende vibrationer på et meget lavt niveau. Motoren er monteret med et nyudviklet ophæng som for bedre afkobling, så de få vibrationer som kommer fra motoren, ikke forplanter sig i pladespilleren. Udefrakommende vibrationer bliver modarbejdet af de nye højdejustérbare fødder som er lavet i en sandwichkonstruktion af aluminium og TPE.
Tallerkenen er fremstillet i akryl og er hele 3 cm tyk og har en vægt på ikke mindre end 2 kg. Kombinationen af det lydvenlige akryl, den høje vægt og tykkelse, mindsker resonanser som ellers ville blive opsamlet af pickuppen. Det eneste automatiske du finder på denne pladespiller – og det er kun positivt – er hastighedsstyringen. Pro-Ject har indbygget en såkaldt Speed Box i pladespilleren, så du ved et tryk på en knap kan skifte mellem 33, 45 og 78 omdrejninger. Det er trods alt noget lettere, end at skulle til at flytte på drivremmen.
Pro-Ject X2B leveres inklusive en Ortofon Quintet Red MC-pickup
Mål | 46 x 15 x 34 cm |
Vægt (netto) | 8 kg |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Udgang, mini-XLR | 1 |
Inklusiv pickup | Ja |
Tonearm | 9" kulfiber/aluminium |
Tallerken | Akryl |
Drift | Rem |
Omdrejninger | 33.3, 45, 78 |
Hastighedssstyring | Elektronisk |
Automatik | Nej |
Støvlåg inkluderet | Ja |
Indbygget RIAA-forstærker | Nej |
Udskifteligt signalkabel | Ja |
Pickuppens princip | Moving Coil |
I kassen | Strømforsyning, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | RCA-kabel, 1 meter, filtmåtte, Ortofon Quintet Red pickup |
Strømforbrug v. standby | 0,3 watt |
Strømforbrug | 4,5 watt max |