Pro-Ject T2
Pladespiller med pickup
Her får du en både brugervenlig, elegant og velspillende pladespiller, bygget på Pro-ject’s årtier lange erfaring i udvikling og design. Pro-Ject T2 er den oplagte pladespiller til dig der vil opleve glæden ved vinylplader, og ønsker at starte på et lidt højere niveau, eller opgraderer fra en billigere pladespiller. Denne pladespiller fås også som 'Super Phono'-version med indbygget RIAA-forstærker.
Pro-Ject T2 sammenlignet med T1
- Større og tungere plint
- Tykkere glastallerken
- Fjederbaseret anti-skating
- Elektronisk hastighedsstyring
- Bedre pickup
9" tonearm og pickup i Hi-Fi-kvalitet
Pro-Ject T2 er monteret med en 9” lang tonearm i aluminium med integreret headshell. En virkelig interessant ting her er, at pladespiller bliver leveret med en pickup i rigtig god kvalitet, nemlig en Sumiko Rainier som i løssalg koster ca. 1300,- Du er altså sikret et meget højt startniveau med denne pladespiller. Armen er monteret med et fjederbaseret anti-skating system, som sikrer høj præcision når nålen skal spore i vinylpladens rille.
Højpræcis rotation
Pladespillerens plint, eller base, er monteret med vibrationsabsorberende fødder som reducerer udefrakommende vibrationer, før de når i pladespilleren og ender som støj i din musik. Plinten er monteret med en resonansfri 10mm tyk pladetallerken fremstillet i glas, som hviler på et stål-/messingleje der sikrer en stabil, præcis rotation af tallerkenen. Pladespilleren kan afspille både 33 og 45 RPM vinylplader, og hastighedsstyringen er elektronisk så du ikke skal bekymre dig om at flytte drivremmen.
Komplet løsning i høj kvalitet
Med Pro-Ject T2 når du et meget højt niveau af vinylafspilning i en samlet pakke. Den højt ydende Sumiko Rainier pickup er monteret og justeret fra fabrikken, så du er i gang med at nyde vinylskiverne indenfor meget kort tid efter udpakning. Pladespilleren fås også i en version med indbygget RIAA-forstærker, under navnet T2 Super Phono.
Mål | 54,2 x 30 x 41,2 cm |
Vægt (netto) | 5,5 kg |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Inklusiv pickup | Ja |
Tonearm | 9" Pro-Ject Aluminium |
Tallerken | Glas |
Drift | Rem |
Omdrejninger | 33.3, 45 |
Hastighedssstyring | Elektronisk |
Automatik | Nej |
Støvlåg inkluderet | Ja |
Indbygget RIAA-forstærker | Nej |
Udskifteligt signalkabel | Ja |
Pickuppens frekvensområde | 15Hz 25kHz |
Pickuppens princip | Moving Magnet |
Nålens slibning | Elliptisk |
Kanalseparation v. 1 kHz | 25dB @ 1kHz |
I kassen | Strømforsyning, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Støvlåg, filtmåtte, singleadapter, RCA-kabel |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk, Tysk |
Strømforbrug v. standby | 0 watt |
Strømforbrug | 4,5 watt |